Vinternattens soundtrack
Populær
Katatonia er ude med nyt tre år efter den succesrige forgænger, og bandet formår at genopfinde sig selv med mesterlige, mørke og dystre sange.
2. "The Longest Year" – 4:39
3. "Idle Blood" – 4:23
4. "Onward Into Battle" – 3:51
5. "Liberation" – 4:18
6. "The Promise of Deceit" – 4:17
7. "Nephilim" – 4:27
8. "New Night" – 4:27
9. "Inheritance" – 4:30
10. "Day and Then the Shade" – 4:27
11. "Departer" – 5:28
Katatonia, de svenske mørkerockere og mestre i melankoli, er ude med nyt materiale, som igen vil skabe debat blandt bandets fans. Bandets diskografi kan nemlig deles i flere perioder, hvor nogle fans kun vil kendes ved de første klassiske og genredefinerende udspil, mens andre først kom til fra stilændringen på klassikeren ’Discouraged Ones’. Atter er der også mange, som hylder det faktum at Renkse, Nystrøm og Norrman faktisk er enormt dygtige til at udvikle deres musiks udtryk, uden at man bliver i tvivl om, at man lytter til Katatonia.
Albumtitlen på det nye album er ganske rammende, for musikken balancerer hele tiden mellem lys og mørke, selvom det som sædvanlig er mørket, der er fremhævet mest. Det er et album, som man virkelig kan fordybe sig i, og belønningen kommer efter en hel del lyt, for det er i sandhed et fremragende album, som svenskerne har sendt ud i natten.
Den pensel, som bandet har benyttet til at male de store sørgmodige klangflader med, virker som bindeled til tiden før ’Discouraged Ones’, hvis ånde ellers også puster hist og pist over ’Night Is the New Day’. I forhold til succesen med forrige album er dette nye udspil mindre sangorienteret, og der er ikke umiddelbare hits som ’My Twin’. I stedet fås 11 perler, som hver for sig formår at skille sig flot ud.
Lyden lægger sig til dels i en mørk slipstrøm af de senere plader, men mere keyboard er kommet til såvel som diskrete elektronik-lyde. Den slags kan på papiret skræmme enhver, men det fungerer faktisk formidabelt på pladen. Mikael fra Opeth har i øvrigt været ude med de helt store ord om dette album, og måske er han blevet ekstra tilskyndet til ros pga. den fede ’Idle Blood’, som faktisk låner mere fra Opeths stille sange på fx ’Damnation’ end fra Katatonias eget bagkatalog.
Det er hård kost at komme ind under huden på dette mørke mesterværk, men belønningen falder altså efter de første par lyt, hvor man måske savner det umiddelbare og storfængende. Men det kommer. ’Night Is the New Day’ er vinternattens soundtrack.
Videoen til albummets 1. single 'Day And Then The Shade' får du herunder: