Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige til en heavynørd

Populær
Updated
10 hurtige til en heavynørd
Illdisposeds forsanger Bo Summer hylder Depeche Mode og et gammelt King Diamond gig. Århusianske Illdisposed har kørt den tunge stil på den danske metalscene i mange herrens år og bandet er nu topaktuelle med albummet "1-800 Vindication", der udkom i mandags. Så selvklart at de ti hurtige denne gang stilles til Bo Summer, forsanger i bandet.

1. Dine alletiders fem favorit albums?

"1. Black Celebration - Depeche Mode
2. Some Great Reward - Depeche Mode
3. Violator - Depeche Mode
4. The Legacy - Testament
5. Bonded by Blood - Exodus"


2. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet?

"Behind The Wheel - Depeche Mode"


3. Din favoritmusiker gennem tiderne?

"H.P. - min guitarlærer - han spiller den helt tørre spade..."


4. Dit favoritband gennem tiderne?

"Depeche Mode."


5. Din bedste koncertoplevelse nogensinde?

"King Diamond - Abigail, Saga, KBH okt. 1988."


6. Hvilket band vil du allerhelst selv turnere med?

"Wargasm US - en af drengene kan få hele hans hånd ind i munden!"


7. Det vigtigste før-scenen ritual for dig & bandet?

"At huske vores instrumenter, evt. også at stemme dem."


8. Det bedste ved at være i et band som dit?

"Folk har vænnet sig til at vi ikke er som andre, så nu er der lidt længere mellem tuderiet over os..."


9. Det mest irriterende ved at være i et band som dit?

"Det er ikke irriterende, det er selvvalgt."


10. Dine og bandets nærmeste fremtidsplaner?

"Jeg skal tabe mig, bandet skal tage på i berømmelse."


Og måske kan Bo Summer og bandet finde en kombination til fremme af sidstnævnte intention når de går på scenen på Aalborg Metal Festival den 5. november, på Train, Århus den 27. november og i Vega, Kbh. den 2. december...