Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Koncertjam.dk

Populær
Updated
Koncertjam.dk
Evergrey er snart klar til Danmark. Gæt hvem der står i Slagelse og håber på at blive lukket ind på fredag den 26. marts, når Evergrey sammen med Mercenary giver en tonsetong koncert? Undertegnede såmænd!

Dén koncert bliver - set med Evergrey-fanatiske øjne - noget ganske spændende, for her i foråret udsender bandet dets femte album på gaden, "The Inner Circle". Albummet er færdigindspillet, og på http://www.evergrey.net kan man gå ind, se det nye cover, høre et par soundclips og få en beskrivelse af albummet, som efter sigende skulle være helt fantastisk. De to numre, der i småbidder er lagt på nettet, lover i hvert fald godt. Både "A Touch of Blessing" og "More Than Ever" er typisk Evergrey: Den tunge, mørke og dystre, aggressive, atmosfærefyldte og tighte nedstemte metal. Bedømt ud fra de små tre minutter, der indtil nu er tilgængelige på nettet, så lover "The Inner Circle" godt.

Evergrey og Mercenary spiller i Musikhuset, Slagelse fredag den 26. marts, men også på Train, Århus dagen før, torsdag den 25.marts samt i Studenterhuset, Aalborg den 27. marts.