Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Koncertjam.dk

Populær
Updated
Koncertjam.dk
Tungt efterår i vente. Rammstein, Papa Roach, Motörhead og Sepultura er blot de seneste af mange kommende koncertnavne. Ikke at det ligefrem haster med at få smidt et efterår lige i fjæset, men når det kommer så gælder det virkelig om at have både koncertbilletter og en luftspade i hænderne.

Den tyske samplemetal sekstet Rammstein invaderer således Københavns Forum lørdag den 20. november kl. 20 og billetsalget starter mandag på næste mandag den 16. August via www.billetnet.dk.

Også Papa Roach har meldt deres ankomst til Hovedstaden - den 7. oktober i Pumpehuset. Billetter sælges fra i overmorgen den 4.8 kl. 10.00 via bl.a. Billetmaskinen.dk og Sex Beat Records, tlf.: 33 12 82 92.

Og så er der et ordentligt superdrøn i KB Hallen i vente, den 12. december, hvor Motörhead og Sepulura giver noget af en dundertung dobbeltkoncert. Også her er der billetter fra overmorgen den 4.8 kl. 10.00 via bl.a. Billetmaskinen.dk og Sexeat Records, tlf.: 33 12 82 92. (jo, jeg skrev datoen "den 18.12" i sidste nr., en info som stammede fra SPV's Motörhead-hjemmeside, men der er åbenbart flyttet rundt på datoerne - regner dog stadigvæk med absinthé til forret den 12.12!).

Veteranen, supersangeren og showmanden David Coverdale kommert til Store Vega, den 23. september med sit aktuelle line-up af selveste Whitesnake . Allerede nu bør det annonceres at enhver tilstedeværende den aften bør holde minimum 25 meters afstand til Lars Schmidt og hans armbevægelser. Billetsalget er i gang - ligesom det er det ved de nedenstående koncerter.

New Zealandske The Datsuns gæster både København (Pumpehuset) den 12.10 og Århus (Voxhall) den 21.10, mens Hoobastank gæster Store Vega, Kbh. den 20.10. Dagen før Hoobastank-showet er der desuden den uhellige, onde og tunge alliance mellem Slayer og Slipknot i Valby Hallen, Kbh. Har også just hørt at Hatebreed er med som åbner på hele denne Europa turné, så de er forhåbentlig også med i Valby.

I old school metal stilen er der også en del at hente i oktober, først og fremmest de 25 års jubilerende Saxon , der har flyttet deres oprindelige september-koncert til den 17.10 i Vega, Kbh. Supporten kommer fra Dream Evil . Desuden er der koncert med U.D.O. - som passende markedsføres som "the voice from Accept " - i Vega, Kbh. den 5.10. Dagen før danner Lille Vegas koncertsal rammen om en dobbelt dosis dunkel metal fra Norge, når Mortiis og Susperia trykker den tungt af.

Men i nærmeste - og forhåbentligt solfyldte - fremtid skal vi så slet ikke glemme de gode, grovtunge og GRATIS glæder når bands som Sutrapumo , Stomped , Blindfault m.fl. optræder under overskriften "Rock The Square" på Rådhuspladsen, Kbh. søndag den 8.8 kl. 14-20. Og den 16.8 er der så døbt fri svenskermetal af sværeste kaliber ved Malmø Festivalen på Bastion I & II lige ved Malmøs Centralstation, hvor Soilwork , Evergrey , The Forsaken , Debase , Totalt Jävla Mörker og Misteltein optræder fra kl. 18.00 til 22.45.

Og så skal vi heller ikke glemme at der er Aalborg Metal Festival i dagene 5. og 6. november i Studenterhuset. Heavyjam.dk arbejder på at kunne stå for offentliggørelsen af festivalens større navne i løbet af den kommende tid.

Desuden er der så også masser af lokale gigs rundt omkring, tjek selv efter i Danish Metals meget tjekkede koncertkalender, her: