Kummefryser, armbøjninger, Texas Barbeque

En texansk kulde kom forbi Pumpehuset. Det var varmt og snefyldt.

Det er en kold aften, vinden trænger op gennem vinterjakken og man skutter sig på vej hen mod Pumpehuset, der i sin lune underetage denne aften skal forvandles til en kummefryser indeholdende vaskeægte “Cold School Death Metal” fra staten Texas – dog med en forret bestående af finsk crossover-thrash.

Egentlig skulle amerikanske Phobophillic havde været på programmet som opvarmning, men da de blev forhindrede trådte Foreseen til, og de er på scenen netop nu i Pumpehuset.

Forsanger Mirko Nummelin spæner fra den ene til den anden side, og Foreseens crossover-thrash virker ret godt på os i den fyldte underetage – men vi skal også lige i gang på sådan en mandag aften, og selvom de første rækker bidrager med god energi, er der mere ro blandt os på bagrækkerne. Foreseen spiller godt og hidsigt, og især vokalen er ultrafed. “Jeg synes, de var bedst, når de var langsomme,” er det første jeg hører, da showet slutter, og jeg passerer to kvinder, der evaluerer showet. Jeg synes selv, Foreseen var yderst velspillende hele vejen igennem, og med den vilde energi var de en yderst oplagt opvarmning på denne kolde aften.

Creeping Death er en del af The New Wave Of Texas Death Metal. Sydstaten har de senere år budt på en række af spændende bands i dødsmetalgenren såsom Tribal Gaze, Universally Estranged, Kryptik Mutation samt netop Frozen Soul og Creeping Death, der er ved at gøre sig klar på scenen.

I det sekund, lydmanden og bandet er enige om lyden, går bandet i gang, og forsanger Reese Alavi tænder op for os igen efter pausen. Trey Pemberton på guitar giver nu også sit besyv med, og nærmest på intet tidspunkt af koncerten laver han ikke cirkelspark på den, i situationen, komisk lille scene. Der er virkelig godt gang i den, og for første gang i aften opstår der mosh og små circle pits. Der er fuld fart fra start og hele vejen igennem, og det er en yderst positiv energi, der lægger sig over salen. Jeg selv synes, at de er meget federe live, end de er på plade. Moshpits, circle pits, fællesskål og dødsmetal direkte ud af Texas; alt er godt.

Men det bliver tungere! Frozen Soul er aftenens hovednavn, og til Accepts ‘Balls to the Wall’ går texanerne på scenen i et nattemørkt Pumpehuset. Alt er større i Texas, og der er ingen tvivl om bandets tyngde – ‘Invisible Tormentor’ stormer ud over os, og forsanger Chad Green skyder sne ud over salen med den karakteristiske snekanon.

Frozen Soul skulle egentlig have spillet på Prime Fest sidste år i august, men da arrangementet desværre blev aflyst er aftenens koncert med Frozen Soul også bandets første show i Danmark. Ikke kun skribenten har set frem til det, for stemningen er tydeligt intensiveret og da ‘Arsenal of War’ går i gang er der ikke længere nogen vej tilbage; gulvet er varmt, og den kolde texanske død lægger sig tungt og moshpit-opfordrende om os – nummeret er i øvrigt skrevet som en hyldest til forsangerens bror, der mistede sit liv til misbrug i 2022. Alle har sit at kæmpe med eller mod, og det er med at have våbnene parat til den kamp. I hvert fald er der kamp på gulvet, og gennem showet er der adskillige små circle pits og sporadisk mosh blandt snefnug og taler om mentalt helbred og forsangerens bedstefar, der døde for en uge siden, midt imens de var på Europatour. Forsanger Chad Green lader os vide, at der intet sted er, han hellere ville være end her. Det virker reelt, og bandet er da også i tydeligt hopla i aften. En spilleglæde, der kan mærkes. På intet tidspunkt er de ikke på, og i hovedhøjde med os andre.

Vi får materiale fra begge albums, dog mest fra den nyeste ‘Glacial Domination’, og en lækkerbidsken eller to fra demodagene bliver det også til. Der er godt gang i den, og hvor fans til Amon Amarth-shows er kendt for deres “roning” er det hos Frozen Soul armbøjninger på gulvet i pitten, der er karakteristisk – også denne aften i København.

Som en sjov og lettere overraskende kontrast ser man pludselig bartenderen stå og læse en bog bag baren – det er fin stil, men ser sjovt ud to meter fra Frozen Soul og et efterhånden svedigt og kæmpende publikum. Som koncerten lakker mod enden er det et Pumpehus, der meget tydeligt er blevet rusket op i, og med kulde blevet forvandlet til en varm iglo af glade dødsmetallere en mandag aften.

Der er ingen tvivl om, hvor Frozen Soul har deres inspiration fra. Det er ligesom en del af konceptet, og samtidig kan de ikke beskyldes for ikke at være originale. Det så vi mandag aften i Pumpehuset, hvor bandet lagde sig autoritært og hårdt, og spredte god positiv energi lige til at blive glad i låget af. Et band vi forhåbentligt skal se og høre mange år frem.