Helhorse-tourdagbog 4

Helhorses 100% sandfærdige beretning om turen rundt i Danmark fortsætter her med fjerde kapitel.

Da jeg ikke har så meget tid, vil jeg skrive dagbogen som det virkeligt gik for sig. Meget kedeligt..

Vi starter dagen godt med at finde ud af den lejede hestevogn er alt for lille. Der er simpelthen ikke plads til både Sørens kontrabas, og Askes mahogni harpe. Derfor sender vi fluks en brevdue til Nordsjælland, med ønsket om en ekstra hestevogn, med hele 13 heste. Meget flot.
Dette er intet problem, hvis vi bytter den med Stephans førstefødte.
Vi griner hånligt af Stephan, stikker ham en syngende lussing, og afslutter handlen.

Afsted går det mod Frederikshavn i to hestevogne. Søren og jeg i den ene, og resten i den flotte hestevogn fra Nordsjælland.

Efter kun 4 dage ankommer vi til spillestedet, hvor forsangeren i Hatesphere Esse Alleskleber render forvirret og siger ”Vi må hellere grave de her mårhundesandwich ned, så der ikke er nogen andre der spiser dem”.
Vi griner hånligt af ham, da vi godt ved at mårhundesandwich smager dårlig med jord på. Her er rævesovs en klar vinder.

Vi går nu ind for at se salen vi skal spille på, og her kan vi nu se der er sket en kæmpe regnefejl. Stedet kan KUN rumme 400 personer, og vi ved at der i forsalget er solgt langt over 2300 billetter.
Vi griner hånligt af arrangøren, og Mikkel langer ham en flad.

Da aftenen langsomt skrider frem, og vi har fået vores høje hatte på, så vi alle har samme højde (Sørens er omtrent én meter høj), gør vi os klar til vores show. Det bliver en dejlig aften er vi alle enige om, imens vi bunder det sidste sherry, og tænder op i snadden for en sidste gang.
Nu starter showet, og folk er elle vilde. Det går ufatteligt godt indtil vores dejlige rytmejazz nummer ”Hans far var vognmand i Slagelse”, hvor sherryen for alvor sparker ind hos Jakob i banjosoloen. Hans høje hat giver ham overbalance, og han vælter direkte ind i Sørens kontrabas, som knækker halsen.
Vi griner hånligt af dem begge to, og sparker så Jakob ud til publikum, da der ikke er plads til fulde folk på vores scene.
Showet afsluttes med en solo fra Aske og hans smukke harpe. Alle græder over hvor vidunderligt det lyder.
Undtagen Esse. Han tuder over vi alligevel spiste hans mårhundesandwich trods jorden.
Vi griner hånligt af ham og bilder ham ind han er for tyk, og derfor alligevel ikke må spise den slags.
Det er skønt at være Jazzmusiker.

Næste uge Randers.