Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #179

Populær
Updated
House of Franco #179
House of Franco #179
House of Franco #179
House of Franco #179

Krigsguden har fået sig en længere snak med Per Silkjær, som spiller trommer i Fossils og Double Space.

Kunstner
Titel
+ Fossils + Double Space
Genre

Ny Double Space 7"'er ude på Halshugga Records?

- Ja, vi blev kontaktet af de her to dudes, som spurgte, om de ikke skulle udgive en single med os. De ville betale det hele, bare vi stod for indspilning og coverfotos. Vi indspillede sangen live i øvelokalet en fredag aften, og samme aften tog vi selv coverfotografier. Rasmus (fra Double Space) satte coveret op, og vi fik mastereret sangen hos E.T. Mastering, og derefter røg hele pakken afsted til Halshugga. Singlen er ude i 100 eksemplarer, og der er kun et nummer, 'Altitude', den anden side er blank.

Det er nogle år siden den sidste ep. Hvorfor så lang tid?

- Sidste ep er fra 2010, så ja, det er et stykke tid siden. Vi har nok ikke så travlt i Double Space, og livets genvordigheder har det med at gribe ind i bandets produktivitet. Rasmus er blevet far, og jeg har haft travlt med Fossils, men tingene tager bare lidt længere tid med D.S.

Vi er ved at indspille en plade, som vi startede med at arbejde på for godt 4 år siden. Da vi lavede singlen med 'Altitude', fandt vi ud af, at det kom til at lyde meget bedre end det, vi havde indspillet, så nu har vi overvejet at droppe pladen og optage det hele i øveren. Hvis vi gør det, er den nye plade færdig og parat til udgivelse i juni i år. Kort og godt tager en Double Space-plade den tid, en Double Space-plade tager.

Fossils har lavet 'The Meating' med syv forskellige sangere. Fortæl lidt om indspilningen og konceptet?

- Da vi skulle afholde release på vores album ‘Flesh Hammer’ tilbage i marts 2014, fik vi den ide, at vi ville invitere forskellige sangere til at synge på udvalgte numre fra vores første plade ‘Meat Rush’. Vi inviterede fem forskellige sangere, en poet og en noisemusiker. De fik selv lov til at vælge numre, og ideen var så, at de skulle skrive en tekst til det nummer, de valgte, med udgangspunkt i sangens titel. Vi øvede med dem hver især op til releasen. Til selve releasen gik det pissegodt, og det var så fedt at opleve alle disse folk løfte numrene i en helt anden retning, end vi overhovedet kunne have forestillet os.

Det var så fed en oplevelse, at vi besluttede at forevige hele seancen på en pladeudgivelse, som altså endte med at blive på kassettebånd og som digital download. Vores producer, Klaus Q, og jeg optog Søren (aka Ultimate combat noise) og Seb (poeten) nede i vores øvelokale, og resten optog selv deres versioner. Alle de inviterede fik totalt frie hænder til at fortolke numrene, og resultatet af indspilningerne er vi meget glade for. Vi brugte grundsporene fra ‘Meat Rush’, og disse er ikke blevet remixet, der er bare mixet på dem, så vokalen ligger det rigtige sted.

For os har det været et sjovt eksperiment, og vi har da også ved flere koncerter haft besøg af nogle af de medvirkende på ‘The Meating’. Men man skal altså ikke være bange for, at vi går vokale i fremtiden. Vi er et instrumentalband, og det vil vi fortsætte med at være.

Fossils skal spille på Roskilde sammen med din søn, Mikkel, i Yung. Noget af en fantastisk nyhed!

- Ja, det er en stor drøm, der går i opfyldelse der. At min søn også skal spille på festivalen, er jo kæmpestort for mig. Det kører virkelig for Mikkel, og jeg er meget stolt af ham og det musik, han laver. Jeg glæder mig til at hænge med ham og se noget musik og få et par øl.

Mikkel så Jay Reatard som 12-årig i Cola Freaks' øver, og Double Spaces livedebut var med Lost Sounds. Det hele hænger sammen?

- Ja, det sgu egentlig sjovt, når du nævner det. Nogle gange virker det, som om der er nogen, der trækker i trådene. Jeg husker tydeligt begge koncerter. Vi spillede med Lost Sounds på 1000FRYD, og vi startede et nummer tre gange, før vi kunne spille det. Jay og de andre var flinke og kunne lide det, de hørte, trods vores lidt famlende debut.

Mikkel og jeg så Jay Reatard i Cola Freaks’ øvelokale på en hverdag, tror jeg nok. Mikkel var den yngste i lokalet, jeg tror nok, han på et tidspunkt stod på en stol for at kunne se. Det var en rigtig fed koncert, og jeg tror, der skete noget for Mikkel der, som gjorde, at han så musik på en ny måde.

Senere, da Mikkel skulle konfirmeres, havde jeg fået arrangeret det sådan, at Cola Freaks spillede en hemmelig koncert for Mikkel. Vi boede på en gård på det tidspunkt, og de spillede i laden, bare et lille sæt for Mikkel. Han vidste ingenting, men var helt blæst væk. Cola Freaks var verdens bedste band i Mikkels øjne på det tidspunkt, så det kunne ikke blive meget større.

Senere har Mads  fra Cola Freaks og hans selskab ‘Mastermind Records’ udgivet Yung, så alt hænger på en underfundig måde sammen.

Jeg var med dig, Cola Freaks og Fossils i USA i 2011. Noget af en tour. Skal Fossils tilbage til Staterne igen?

- Det var en fed tour, vi var på dengang. Ja, vi vil helt vildt gerne på tour i staterne igen. Og jeg tror også nok, det kommer til at ske. Det er ihvertfald noget vi helt bevidst arbejder hen imod.

Der er en del forskel på Double Space og Fossils. Du hører meget forskellig musik? Jeg ved, at du er kæmpe Killing Joke-fan, har du set deres nye doku 'The Death And Resurrection Show'?

- Ja, forskellen er stor de to bands imellem, og jeg tror, jeg befinder mig godt med at være i forskellige musikalske verdener, hvor der er forskellige måder at arbejde på og forskellige udtryk at dykke ned i. Og så er det sjovt at arbejde med et format, som er anderledes end et klassisk bandsetup. Double Space bruger ikke bas. Der er kun to guitarer og et sæt trommer. I Fossils er der kun en bas og et sæt trommer.

Jeg har altid hørt meget forskelligt musik og har aldrig været særligt genretro. Men hvis udtrykket i musikken siger mig noget, er det næsten ligegyldigt, hvilken stilart det er. Jeg kan godt lide popmusik, men jeg ville kede mig ihjel, hvis jeg skulle spille det selv. Instrumentalmusik har også været en stor inspiration for mig, soundtracks og så videre.

Killing Joke har været et band, der i den grad har påvirket min musikopfattelse. ‘Night time’ var den første plade, jeg hørte med dem tilbage i firserne, og den plade har virkelig gjort en forskel for mig. Siden har jeg så søgt tilbage og opdaget endnu flere perler med den gruppe. Som band har de formået at forene det melodiøse med noget helt primalt og aggressivt.

Jeg har endnu ikke set dokuen men den skal tjekkes snarest.

Århus har de senere år fået en ret unik rockscene, hvor bl.a. din søn har været meget aktiv, udover Yung, med Urban Achievers og Fright Eye. Narcosatanicos er et af de bedste bands, jeg har hørt de sidste par år. Hvorfor kører Århus lige pludselig med klatten?

- Jeg tror at der er en koncentreret gruppe af mennesker i Århus, som spiller musik, fordi de simpelthen ikke kan lade være. Der er en diversitet i de musikalske udtryk her, som jeg i hvert fald finder unik, og et gåpåmod til at få tingene til at ske. Mastermind Records har udgivet mange af de lokale grupper, inklusiv Fossils, og har været med til ligesom at vise, at det bare kan gøres. Og siden er der sket meget med specielt den yngre generation, der er kommet på banen med koncertarrangementer og små pladeselskaber. Mikkel og hans venner lavede gruppen Uban Achievers, og da de gik i opløsning, opstod der nye grupper med medlemmerne derfra, såsom Fright Eye, Tears, Tilebreaker, Yung, Happy Hookers For Jesus, Bad Stroke osv. Alle disse bands er et 'spin off' af Urban Achievers. Så Urban Achievers satte skub på den lokale scene på mange måder.

Jeg kan huske, at du så Urban Achievers, da Tumor Warlord spillede med dem i Århus, mens du gemte dig i publikum, så Mikkel ikke kunne se dig?

- Hahahah... Ja, jeg kan godt huske det. Det var på et tidspunkt, hvor Mikkel var ret træt af og ret negativ over for sin far. Jeg skulle bare helst holde mig væk fra de gigs, han enten spillede til eller gik til. Det var jo lidt problematisk engang imellem, da vi ofte ville til de samme koncerter.

Og den koncert, du nævner, ville jeg se, fordi det var første gang, Tumor Warlord spillede i Århus, og jeg skulle ned og sige hej til alle vennerne. Jeg sagde til Mikkel, at jeg kom, og han blev vildt sur, og jeg måtte love ham, at jeg ikke stod oppe foran, når han spillede med sine bands. Så jeg mødte op og sneg mig respektfuldt langs murene og holdt mig bagerst i lokalet under hans koncerter.

Da han var færdig med at spille, kom han pludselig hen til mig og spurgte mig, hvad jeg syntes om koncerterne. Jeg sagde, jeg var vildt imponeret og syntes det havde været rigtigt godt. Så spurgte han, om jeg ville have en øl, og siden den koncert har der ikke været noget problem mellem os. Han er min bedste kritiker og musikalske sparringspartner, og den går også den anden vej rundt.

Har du altid kun spillet trommer?

- Ja. Jeg føler mig mere som en trommeslager end som en trommespiller. Det har altid været mit foretrukne instrument. før i tiden sang jeg også meget, gør det stadig i Double Space, men det er aldrig blevet til mere. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at spille bas. Men jeg er ved at tage de første skridt til et soloprojekt, hvor jeg skal spille alle instrumenter selv, stærkt inspireret af min søn, og jeg er gået i gang med at lave riff. Projektet hedder Broken Inka, og det skal bare være en ordentlig omgang sludge! Glæder mig!

Noget at tilføje?

- Kom og se Fossils på Roskilde. Det bliver mægtigt!