Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #236

Populær
Updated
Krigsguden #236

Krigsguden har set Jim Jarmuschs dokumentar 'Gimme Danger' om The Stooges.

Kunstner
Titel
Gimme Danger

Mens Danmark gik i selvsving over Metallica, fik jeg set den længe ventede dokumentarfilm om de legendariske protopunkere The Stooges. En gammel bassist og den største danske Stooges-fan, jeg kender, havde fået dvd'en hjem, så vi var mere end spændte på at se resultatet. Jim Jarmusch er lidt af en indiefilmdarling med succeser gennem årene som 'Down By Law', 'Mystery Train' og 'Dead Man'. Han har også snuset til musikdokumentargenren med 'Year of the Horse', en fin koncertfilm med Neil Young på dennes 1996-tour. Endvidere er hans tre favoritbands The Stooges, MC5 og The Ramones, så han burde være klædt godt på til opgaven.

Musikdokumentargenren har vokset sig stor gennem de sidste årtier med forskellige måder at takle de film på. Fra Killing Joke-mesterværket 'The Death and Resurrection Show' til makværket om det sorte punkband Death, som jeg begge har anmeldt i min klumme. 'Gimme Danger' er en meget konventionel en af slagsen, der starter ud med, at Jarmusch stiller Iggy Pop et spørgsmål, hvorefter man ikke man ikke høre instruktørens stemme i resten af filmen. Det er egentlig noget overraskende at tage en lidt low key approach til et så eksplosivt og vildt band som The Stooges, der som en nådesløs atombombe hamrede søm i hippiernes kiste med deres debutalbum i 1969, samme år som Rolling Stones' fatale Altamont-koncert, hvor et Hell's Angels-medlem dræbte en fra publikum. Se 'Gimme Shelter' fra 1970 om blomsterbørnenes sidste krampetrækninger som en slags companion piece.

Jeg synes, 'Gimme Danger' fungerer fint. Nej, vi får ikke meget nyt at vide, da mange Stooges-relaterede ting er mere end godt belyst i andre sammenhænge. Men der er flere koncertklip (dog uden livelyd), som jeg ikke havde set før. Iggy Pop er - som forventet - en kvik og underholdende guide gennem filmen og suppleres af trommeslager Scott Asheton, der ikke var ved helt godt helbred og døde i 2014. Endvidere er der ældre optagelser af hans bror Ron klippet ind i filmen, som egentlig virker udmærket. 'Raw Power'-guitaristen James Williamson bliver også interviewet, ligesom Mike Watt, som joinede Stooges på deres reunion-tour i 00'erne, bliver det. Filmen er heldigvis ikke pakket med en masse "talking heads", der intet har med bandet at gøre, hvad f.eks. filmen om Lemmy led en del under. Og nej, klaphatten Bono er IKKE med!

Der er nogle sjove, lidt primitive animationsbidder, som minder lidt om 'Beavis & Butthead', men de generede ikke mig, modsat andre anmeldere. 'Gimme Danger' har fået en meget blandet modtagelse. Jeg ved ikke helt, hvad folk havde forventet, men jeg har ikke noget særligt at brokke mig over. Dokumentaren er ikke noget grænseoverskridende mesterværk, men et bundsolidt portræt af the godfathers of punk, som fungerer ganske udmærket på sine egne, ikke superambitiøse præmisser. Et værdigt popkulturelt dokument over et af rockhistoriens mest vigtige bands. Der er desværre ikke særligt meget ekstra guf på dvd'en, men der kommer måske en deluxeudgave om nogle år. 'Gimme Danger' har til orientering dansk biografpremiere i næste måned, så tag ind at se den, og tag gerne et ungt menneske med dig, da The Stooges var the real deal - modsat nutidens falske og ynkelige "rebeller".

Iggy Pop sagde på et talkshow med David Bowie i 70erne: “I think I helped wipe out the 60s”.

Tak,  James Jewell Osterberg, du og dine Stooges-brødre vil altid være nogle af mine aller størsterockhelte for denne heroiske gerning.