Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metaldiktator: Detest – Dorval

Populær
Updated
Metaldiktator: Detest – Dorval

Kom bagom dansk dødsmetals historie og 1993-mesterværket ’Dorval’ af Detest. Bandet fra Brøndby, der kom frem med bragende succes og lige så hurtigt smed det hele på gulvet i en rus af druk, stoffer og interne slagsmål.

Kunstner
Titel
Dorval
Trackliste
1. The Assault on Dorval
2. The Process of Doom
3. A Black Sea Rose (Chapter I)
4. Inhaled Through the Body (Chapter II)
5. Unavoidable Encounter (Chapter III)
6. Defiled (Chapter IV)
7. Dorval (Revenging Hour)
8. Bound (Chapter V)
9. Legio (Chapter VI)
10. Deathbreed (the Description of Legio) (Chapter VII)
11. Gathering of Darkness (The Conclusion) (Chapter VIII)
12. Shadows of Dissolution
13. Obscurity Devised
Karakter
666

Det starter med lyden af en krigszone. Som var det en sekvens fra ’Terminator’, hvor helten John Connors oprørsstyrker kæmper mod maskinerne for at forhindre dommedag.

Her er det bare fortællingen om invasionen af planeten Dorval, der folder sig ud. Fortalt med dybe growl, nedstemte guitarriffs og en bastant bund af bas og trommer.

50 minutter senere er krigen i det ydre rum overstået, og historien afrundes fredsommeligt med spansk guitar og panfløjte.

Det lyder unikt. Det var unikt. Ingen andre i verden lød helt, ligesom Detest gjorde på ’Dorval’.

Bandet fra Brøndby, der kom frem med et brag på demobåndet ’DeathBreed’ i 1992, året efter spillede på Roskilde Festival foran 10.000 mennesker, og først derefter pladedebuterede sidst i 1993 med ’Dorval’. 

Både pladen, demoen og koncerten på Roskilde Festival er netop blevet samlet og udgivet på en dobbelt-cd på amerikanske Dark Descent Records.

Udgivelsen af det over to årtier gamle materiale er et vidnesbyrd om et band, der på ingen tid gik fra undergrundsmagasinernes spalter til lovprisning i landets største dagblade.

Ingen danske dødsmetalbands opnåede i samtiden så stor succes på så kort tid – for lige så hurtigt at smide det hele på gulvet i en rus af druk, stoffer og interne slagsmål.

Acting like a maniac!
Men før Detests succes kulminerer i 1994, bliver de første skridt på vejen dertil taget 10 år tidligere.
 
På Vesterbro i København, hvor 1000 metalfans får en religiøs åbenbaring. Det er mødet med heavy metals nye Messias: Metallica.

Detests ophavsmand og guitarist John Petersen er i teenagealderen, da Lars Ulrich for første gang vender hjem med sit band og i Saga 11. december 1984 viser sine landmænd, hvad thrash metal er for en størrelse.

Der er uhørt fart på Metallica, og koncerten får indflydelse på publikums opfattelse af, hvordan heavy metal fremover skal lyde. Fra dem, der selv spiller heavy metal, til dem, som skriver om heavy metal.

Året efter gentager oplevelsen sig. Igen på Vesterbro, hvor det er nu er Slayer, der bryder fartgrænsen på spillestedet Carlton i juni 1985. Tre måneder senere er det vanvittige Venom, der står på samme scene.

”Derefter vidste jeg godt, hvad jeg skulle bruge resten af mit liv på,” sagde John Petersen for nylig, da vi talte med ham om hans favoritkoncerter, der netop er de tre shows med Metallica, Slayer og Venom.

Og selv begynder John Petersen at høvle løs på spaden i thrash-bandet Hellraiser, der aldrig kommer længere end til demostadiet. Som så mange andre af de danske bands, hvor de unge musikere forsøger at gå deres helte i bedene.

Det er naturligvis en umulig opgave. Især efter Metallica og Slayer perfektionerer genren på ’Master of Puppets’ og ’Reign in Blood’ i 1986. Også for de lidt yngre amerikanske landmænd er det en stor mundfuld, og i stedet tager de musikken et ekstremt skridt længere.

Death metal kommer til verden
I undergrundens nye kuld stemmer de nu guitarerne flere toner ned, mens rytmens tempo tværtimod sættes op i hastighed, og normal vokal udskiftes med growlende vokal.

Det er muligt, at Possessed skriver nummeret ’Death Metal’ på debutpladen ’Seven Churches’ i 1985, men det er Death, der for alvor udvikler genren på deres debutplade ’Scream Bloody Gore’ i 1987.

Death med ophavsmand Chuck Schuldiner i spidsen fortsætter med at perfektionere genren i selskab med de ligesindede landsmænd i Morbid Angel, Suffocation, Immolation, Cannibal Corpse, Autopsy, Massacre, Brutal Truth, Obituary og Deicide for nu blot at nævne de væsentligste.

Og den nye dødsmetal-genre finder sit publikum hos de, der føler sig forrådt at idolerne i Metallica og Slayer, der i begyndelsen af 90’erne ændrer stil og endegyldigt er blevet kommercielle navne, der nu passer til mainstream-massernes stuerene smagsløg.

I Danmark er thrash-scenen aldrig rigtig slået igennem, før den er faldet fra hinanden.

Artillery har godt nok internationalt format, men går i opløsning i 1991. Samme år pladedebuterer i stedet Danmarks nye metalkonger – Invocator fra Esbjerg.

Invocator kan hverken sættes i bås som thrash eller dødsmetal, men er et sted midt i mellem og er bare deres helt egne på debutmesterværket ’Excursion Demise’.

I den modsatte ende af landet thrasher de hårde drenge i Furious Trauma igennem i hovedstaden.

John Petersen spiller kortvarigt guitar i gruppen, men forlader den for at spille endnu hårdere metal i Detest, der første gang giver lyd fra sig i 1991 på et promobånd uden titel.

Death metal kommer til Danmark
”Et nyt fedt thrash/death metal band er blevet kreeret i Brøndby,” (originalens retskrivning og tegnsætning er blevet fulgt i denne artikel, red.) lyder det indledningsvis i anmeldelsen af båndet i Metalized #14 i 1991, der er den første omtale af Detest i et dansk medie.

Men temmelig irrelevant – som det også påpeges i anmeldelsen – da promobåndet ikke er indspillet med henblik på at blive solgt i offentligheden. Og tilmed er optaget på en primitiv firesporsbåndoptager og med trommemaskine, da trommeslager Jesper Bonnesen brækker armen op til, at de fire numre skal optages.

Tankegangen er i stedet at gøre opmærksom på, at Detest nu eksisterer. Der er en ny spiller på scenen, og der er brug for at gøre opmærksom på sig selv i en tid, hvor dødsmetal er blevet det nye sort.

Den amerikanske bølge af death metal er i den grad begyndt at skylle hen over land i Europa. Især i Skandinavien, hvor nabolandene er et skridt foran danskerne. 

Endda på et højt niveau som i særdeleshed sættes af svenske Entombed og norske Darkthrone på deres respektive debutplader ’Left Hand Path’ (1990) og ’Soulside Journey’ (1991).

Danskerne rider også med på bølgen, og ingen by med respekt for sig selv mangler et lokalt dødsmetalband.

Fra Sacrificial i Ribe og Agonize i Vejle over Illdisposed og Frozen Sun i Aarhus til Dominus i Ringsted og Moratorium i Roskilde samt Detest, Konkhra og Iniquity i Storkøbenhavn og omegn.

Men den mest skelsættende udvikling kommer fra Odense. Ikke fra et band. Men fra Progress Red Labels, der som det første musikselskab i Danmark begynder at udgive dansk dødsmetal i 1992.

Selskabet har rod i tatoveringsmiljøet, men før folkene bag selskabet begynder at udgive dødsmetal, skriver de om dødsmetal og – metal i al almindelighed – og om tatoveringer i det engelsksprogede Progress Tattoo Magazine.

1992s mest brutale demobånd
Sammen med Metalized er Progress Tattoo Magazine Danmarks førende metalmagasiner, og begge medier anmelder naturligvis ’DeathBreed’, da Detest for alvor begynder at bide fra sig og udsender deres reelle demo-debut i sommeren 1992.

”This demo has it all; Brutal sound, brutal music and a brutal concept,” skriver Progress Tattoo Magazines anmelder ALM, der er identisk med Konkhras frontmand Anders Lundemark.

Hos Metalized er det velsagtens periodens fremmeste fortaler for heavy metal, Jens ”Jam” Rasmussen, der svinger pennen.

”Roaaarrr!!! Boy, så skal jeg ellers lige love for at den danske undergrund byder på et nyt brutalt, supertungt og grusomt growlende death metal outfit. Detest hedder de,” skriver Jam og fortsætter i den begejstrede tone med at rose båndets fire numre.

Og når Jam ikke skriver for Metalized, så skriver han for samtidens største musikmagasin, musikbladet Mix, der ved årets udgang kårer ’DeathBreed’ til årets bedste dødsmetal-demo i 1992.


(Dommen over det bedste dødsmetal anno 1992 ifølge musikmagasinet Mix).

Death metal kommer til Roskilde Festival
1992 ender ikke bare som et godt år for Detest.

Året er en milepæl for dødsmetal i dansk musikkultur.

Det er året, hvor Roskilde Festival byder genren velkommen på programmet.

Når Jens ”Jam” Rasmussen i sin bog ’Heavy Metal: 40 år med hård rock’ hævder, at Detest – ironisk nok – var det første dødsmetalband til at spille på Roskilde Festival i 1993, er det således ikke korrekt.

Den ære tilgår Entombed i 1992, hvor også landsmændene fra doom metal-bandet Stillborn og danske Invocator også er på plakaten.

Og det faldt i øvrigt ikke i god jord hos en vis Steffen Jungersen, der i Roskildefondens Årsskrift skrev: ”For fanden! Hvis Stillborn, Entombed osv. synes, død er så vigtigt, hvorfor kaster de sig så ikke bare ud fra en bro og lader os andre være i fred!”

Fuck You!
Men dødsmetal var skam kommet for blive. Og nu også for at blive udsendt på Progress Red Labels, der i løbet af 1992 blandt selskabets første udgivelser kommer med Konkhras ep ’Stranded’ og den fremragende plade ’A Serenade of Agony’ med Maceration, der var et kortvarigt projekt med medlemmer fra Invocator og svenske Edge of Sanity.

Men det er opsamlingen ’Fuck You We’re From Denmark Vol. 1’, der – i en tid længe før internettet – virkelig giver danske metalfans mulighed for at få øjnene op for undergrundens ulmende brutale bands.

15 forskellige danske demobands bliver introduceret på ’Fuck You We’re From Denmark’, der åbner med den mest lovende gruppe – Detest med kongenummeret ’Gathering of Darkness’ hentet fra ’DeathBreed’.

Demobåndet, der året efter også bliver Detests vej til Roskilde Festival.

Politikens dødsdarlinge
I begyndelsen af 1993 kaster Politiken sig over initiativet Rock Spot, der er en talentjagt på landets bedste bands, der endnu ikke har kontrakt med et selskab.

På baggrund af indsendte demobånd kårer Politikens rockredaktion Månedens Band, der kommer i betragtning til at spille på Roskilde Festival.

Politikens garvede rockjournalister Anders Rou Jensen og Erik Jensen er ikke i tvivl om kvaliteten hos det første navn, der bliver månedens band, som man møder i Politiken 31. januar 1993.

”Velkommen til Danmarks måske bedste døds-metal orkester Detest,” står der i Danmarks største dagblad, der bringer interview med John Petersen og frontmand Peter Jørgensen samt en positiv anmeldelse af Detests koncert på det genåbnede BarBue i Huset i København 21. januar.


(Detest som Månedens Band i Poltiiken, der var billetten til Roskilde Festival i 1993)

Historisk dødsbrag i Pumpehuset
Succesen smitter af, da supportnavnene skal findes til et af Danmarkshistoriens største dødsmetalbrag.

Death og Carcass i Pumpehuset 19. april 1993, hvor Detest står med på plakaten og billetten, mens det sidste supportnavn, der spiller først, må finde sig i ikke at blive nævnt – Konkhra.

Af koncertens fire bands må Konkhra endda også finde sig i at være det eneste band, der får hård kritik i dagbladenes dom i dagene efter.

”Detest fra Brøndby leverede kompetent teknisk dødsmetal [...] Detests styrke er at de – efter dødsmetal-målestok – er særdeles iørefaldende,” skriver Informations Gordon Inc.

I Politiken kalder Erik Jensen Detests optræden for ”Suverænt styret”, mens Berlingske omtaler Detest som de "lokale helte" og vælger at illustrerer anmeldelsen med et foto af Detest i stedet for hovednavnet Death.


(Detest på fotoet i Berlingske Tidendes anmeldelse af braget i Pumpehuset).

Detest detonerer Grøn Scene
Anmeldernes indtryk er identisk efter Roskilde Festival, da dommen falder over Detests optræden lørdag eftermiddag på Arena, der dengang gik under navn Grøn Scene.

Over 10.000 er samlet i festivalens største telt til ”sange fra skærsilden og dødsriget,” som Keld Broksø passende malerisk skriver i Jyllands-Posten.

Informations Gordon Inc. står tilbage med samme oplevelse og skriver i Information:

”Det måske bedste danske deathmetalband Detest beviste, at de med deres komplekse, voldsomme og melodiøse dødsmetal, mere end evnede at fylde teltet ud.”

I Metalized er det skribenten Nolder, der bringer sine observationer fra koncerten.

”Detest beviste, at de bestemt er blandt fremtidens bands herhjemme, og der er god grund til at glæde sig til efterårets CD-debut, ”Dorval”, på Progress Red Labels," skriver Metalized om koncerten, der altså nu kan høres på genudgivelsen af ’Dorval’.


(Detest i aktion på Roskilde Festival. Foto: John Mortensson).

I slagsmål med Illdisposed
Detest er ikke de eneste, der i 1993 debuterer på Progress Red Labels.

Illdisposed kommer dem i forkøbet med det brutale mesterværk ’Four Depressive Seasons’.

Detest og Illdisposed har mere til fælles end bare deres pladeselskab. Medlemmerne er lavet det samme stof, der af gode grunde dengang gav grupperne og genren forkert opmærksomhed – trangen til hård druk, stoffer og vold.

Den udfordrende tilgang til livet bliver ikke mere åbenlys, end da Detest drager til Aarhus for at indspille ’Dorval’ hos metalproducer Jan Borsing i sensommeren 1993.

John Petersen og Detests anden guitarist Ole Christensen – de to, der komponerer al musikken – drager på en friaften til koncert med det på tidspunktet relativt ukendte rockband Dizzy Mizz Lizzy, og kommer, som så ofte før, op at slås med hinanden.

Illdisposeds Bo Summer er med til koncerten og skiller de to kamphaner fra hinanden, blot for at Christensen i stedet ryger i flæsket på Summer, der lever helt op til sit hårde rygte og sender Detest-guitaristen en tur på skadestuen.

”Nå, men skulle vi aldrig få indspillet den plade færdig eller hva'?” siger den forslåede guitarist, da han dagen efter vender tilbage til studiet.


(Reklame i Progress Tattoo Magazine for eliten og den hårde kerne i dansk dødsmetal i 1993).

Blæser anmelderne bagover

Færdige bliver Detest, og færdigmikset bliver ’Dorval’ i november, og pladen udkommer, lige før året skifter til 1994.

På et tidspunkt, hvor ingen andre dødsmetalbands i verden formentlig før har udsendt en rendyrket konceptplade, som man især kender det fra en berømt dansk musiker.

”Dansk death metals svar på King Diamonds ’Conspiracy’,” står der såmænd også i pressemeddelelsen, der følger med i pakken til landets musikanmeldere – og mange af dem åbner og bedømmer indholdet.

Fra samtidens mange metalmagasiner til de regionale og landsdækkende dagblade – lige fra Randers Amtsavis over Aarhus Stiftstidende til Jyllands-Posten og Politiken.

Detest opnår at blive anmeldt i utallige medier, der bliver blæst bagover af musikken, men som et generelt fælles kritisk punkt finder hele koncepthistorien om invasionen af Dorval en tand for fjollet.

Who cares? Dødsmetal handler om musikken, og den har Detest helt styr på.


(Detest på forsiden af Aarhus Stiftstidendes kultursektion som foto til dagbladets anmeldelse af 'Dorval' og Konkhras 'Sexual Affective Disorder', der begge blev udsendt på Progress Red Labels i Odense).

Stærkere med tiden
’Dorval’ efterlader dog ikke det indtryk, at musikken er skabt af deciderede tekniske perfektionister. Men i stedet af passionerede musikere på jagt efter deres helt eget udtryk. Og netop det har Detest, hvilket faktisk især synes at være mere fremtrædende 24 år efter, pladen første gang udkom.

'Dorval' fremstår simpelthen som en plade, der er blevet endnu stærkere med tiden.

Indholdet byder ikke på voldsråt death metal med smæk på, som tilfældet var det i samme periode hos Konkhra og Illdisposed eller genrens kongenavne i USA.

Detest deler snarere lyd med britiske Benediction, hvor det er mere tungt, end det er tempofyldt. Pladens mange riffs synes også have mere til fælles med Slayers stil, end de har med dødsmetallens form for riffing.

Men Peter Jørgsensen vokal, derimod, er så fandens dyb og brutal grum, at hans præstation er blandt de bedste, der nogensinde er hørt i dødsmetal-genren.

Selv Steffen Jungersen blev omvendt og hoppede med på dødsmetal-vognen og lod sig forføre af Detest.

”Guitarerne er stemt derned, hvor de får en basguitar til at lyde som en piccolofløjte, og den grumt growlende Peter Jørgensen får Tom Waits til at lyde som Whitney Houston,” skriver Jungersen i sin anmeldelse i BT, hvor han dog også langer ud efter lyden og manglen på variation i musikken.

”Detest lover mere variation på deres næste plade, hvilket sandt at sige også er tiltrængt,” lyder det i Jungersens afsluttende bemærkning.

Måske Detest tager ham på ordet, for de er først nu ved at indspille den næste – med over 20 års forsinkelse.

Fra gennembrud til sammenbrud
For netop som Detest tog pressen og fans med storm lige fra demotiden i 1992 over koncerten på Roskilde Festival i 1993 til pladedebuten ved årsskiftet til 1994, smed de det hele på gulvet.

For meget hash, for mange stoffer og for mange konflikter om musikkens retning hev Detest fra hinanden. En efter en gik medlemmerne ud af bandet, til der ikke længere var noget band i 1996.

John Petersen og Jesper Bonnesen fortsatte med at spille endnu mere sci-fi-præget dødsmetal i Cyborg, der udsendte ’Chronicles’ i 1996, men som efter den pladedebut også faldt fra hinanden.

Og Detests format blev med tiden overskygget af den velfortjente succes, som Illdisposed og Konkhra i stedet fik som landets elitebands inden for dødsmetal.

Mens Michael Poulsen helt droppede genren og forvandlede Dominus til Volbeat, hvilket ikke var et helt skævt træk. Og hvor generationen på 'Fuck You We're From Denmark Vol. 1' blev ældre og gav op, kom nyere kræfter til, og i nyere tid blev det til stærke plader fra Corpus Mortale, Dawn of Demise og Undergang for blot at nævne et par få, der stadig holder fanen højt.

Med tiden droppede alle medlemmer i Detest også helt at spille musik på andet end hobbyplan. John Petersen lagde i en årrække helt musikken på hylden og brugte i stedet energien på at træne sin søns fodboldhold i Brøndby.

Lovende genfødsel
I 2013 vender Detest pludselig tilbage og gendannes i den noget nær originale besætning fra ’Dorval’, der allerede året efter igen falder fra hinanden på grund af de evige uoverensstemmelser, der åbenbart aldrig går af mode blandt medlemmerne. Peter Jørgensen er senere blevet aktiv i doombandet Alkymist.

Men ophavsmanden John Petersen har ikke opgivet Detest – kun opgivet misbruget af hash og stoffer – og har siden 2015 endelig holdt kedlerne i kog med et stærkt og yngre lineup ved sin side.

Lasse Lund på growl og guitar, Danni Holk på trommer og Casper Colliander på bas. En kvartet, der ved flere lejligheder har bevist, at fortidens format kan vækkes til live på en scene.

Lige fra i selskab med Myrkur i Pumpehuset til koncerten med det gamle slæng i Illdisposed på Forbrændingen i Albertslund tilbage i februar.

Detest kan i den grad stadig levere varen live.

Men kan de også leve op til ’Dorval’ på dens efterfølger, der med to årtiers forsinkelse udkommer senere i år?