Metallica - samlingen

De fleste kender en, der samler på Metallica. Når det bare ikke er nok at have ’Ride The Lightning’ i ét eksemplar. Eller have en trøje. Vi har kigget på samlerne.

Metallica er et af de største bands i heavy metal. Sådan blev det, da de udgav ’The Black Album’ og for alvor slog igennem til mainstream, på MTV og i radioen. De gik fra at være et af flere store navne til at være det ubestridt største. Pludselig var Iron Maiden og AC/DC ikke længere idoler for Lars Ulrich og co. Nu var de selv på niveau med forbillederne. Årsagen hertil er mange fans, mange solgte plader og dermed også grobund for samlere. Dem, der har det stadig videnskabeligt uafdækkede gen, der gør, at man bare må have alt af det, der har ens interesse. Frimærker, mågestel eller vinyler. Det folkefærd findes i alle populærkulturens mørkeste afkroge – og i metalmiljøet er vi absolut ikke underrepræsenteret. Metallica i særdeleshed.

For Metallica udkommer på mange platforme. Vinyl, CD, bånd, trøjer, billetter, flag, glas, plakater, plektre. Officielle og uofficielle udgivelser. Bøger, film og magasiner med interviews. Der er så rigeligt at vælge mellem. Faktisk er Metallica så stort, at det er noget nær umuligt at have en komplet samling. Her i Danmark er vi faktisk så heldige, at vi har verdens største samling af sager med Iron Maiden. Det er Rasmus Stavnsborg, der i 2014 kom i Guinness Rekordbog med knap 5000 ting, der vedrører Iron Maiden. Ole Frostholm Foget er også en af de danskere, der graver dybt når det kommer til Iron Maiden.
 
Helt så profilerede er de enkelte samlere i Danmark ikke, når det kommer til Metallica. Men målt på enheder lader de ikke de to herrer meget tilbage at ønske. Der er ganske omfattende samlinger ude omkring i landet og af hensyn til plads har mange valgt at specialisere sig. For når først en plade eller en single udkommer har den gerne været i flere udgaver. Den amerikanske, de europæiske, for der er flere, den japanske, den australske og den mexicanske. I Finland sidder der en samler, der har specialiseret sig i debutpladen ’Kill Em All’ og har i skrivende stund over 250 forskellige versioner af den udgivelse. Godt nok fordelt på såvel vinyl, bånd og CD.
 
Sådan kan man grave sig ned i en enkelt udgivelse, en enkelt type eller om det skal være officielt eller uofficielt. For de uofficielle bootlegs på CD og i særdeleshed vinyl er også en afkrog, der kan få folk til loppemarkeder, Ebay og tegnebøgerne. Enkelte uofficielle bootlegs er i lige så høj kurs som de allerhelligste udgivelser fra Metallica selv.
 
For der er naturligvis forskel på, om man har den almindelige udgave af ’Master Of Puppets’ eller om man har en sjælden udgave. Den japanske udgave på CD i første oplag er så sjælden, at den handles for ret heftige summer. Den almindelige udgave, hvor man ikke bekymrer sig om nationalitet på udgivelsen kan efterhånden forhandles til under 100 kroner. Vil man have den japanske udgave, hvor der stadig er OBI-boks, må man af med over 7000 kroner. Musikken er den samme. Kun indpakningen er til forskel. Og så det vigtigste argument; eksklusiviteten.


 
For når man samler, er der nogle faktorer, der er med til at afgøre, hvormed et emne prisfastsættes. Tilgængelighed og autenticitet. Hvor mange findes der af dem? Og hvor originale er de? Eksemplet med den japanske ’Master Of Puppets’, hvor OBI er noget så nørdet som 32DP-448 og ikke den mere almindelige 25DP-5234, der er anden udgave fra Japan, er helt klassisk. Den er meget sjælden. Specielt hvis den OBI, som de japanske udgivelser blev foldet ind i, skal være intakt. Krøllen på halen er desuden her, at den er af pap og ikke bare papir! Så den er virkelig i den tunge ende af udgivelser på CD. Det er på sin plads her at forklare, hvad OBI er. OBI er japansk og er løst oversat "bredt bælte", som bruges på en kimono. Her henvises der til det "papirsbælte", som japanske CD'ere har omkring sig i venstre side. 

Af andre eksklusive udgivelser på CD kan nævnes ’Kill 'Em All’, der blev produceret på Roadrunner. Kendere af Metallica vil vide, at de var på MegaForce Records i de gamle dage og der findes da også kun en håndfuld kendte eksemplarer på verdensplan. Men den eksisterer. De er yderst sjældent til salg, og der skal optages ekstra lån i huset for at kunne finansiere udbetalingen på den.


 
På vinyl er der ligeledes nogle klassikere. I mange år før internettet revolutionerede samlermanien var den grønne version af ’Ride The Lightning’ et efterspurgt emne. Det franske pladeselskab Bernett Records skulle i 1984 udgive ’Ride The Lightning’ i Frankrig, og på trykkeriet fik coveret en forkert farvenuance. Man valgte grøn i stedet for blå. De fik sågar lavet to forskellige versioner af fejlen. Den har længe været set som værende ret speciel, men netop pga. internettet er den dalet en anelse i værdi, fordi der faktisk er blevet lavet ret mange af dem. Rent subjektivt står den dog stadig som et symbol på det at samle specielle udgaver og har derfor en nostalgisk og sentimental værdi for mange. I senere tid blev der til Walmart trykt en version af ’St. Anger’ på CD, hvor knytnæven er lilla og baggrunden gul i stedet for røde nuancer, som vi ellers kender den. Den er i relativt lavt oplag og derfor blevet en af de moderne sjældenheder.

Det med forskellige farver er dog ikke kun begrænset til coveret. Metallica udsendte i november 1984 singlen 'Creeping Death'. For at trykkeriet kunne følge med blev den optrykt i forskellige farver, såsom blå, rød, grøn og endda en guldfarvet foruden den sorte naturligvis. Det blev en succes og Metallica og resten af musikbranchen fandt ud af, hvor let det var at sælge samme plade i forskellige udgaver til deres fans. Om det var lige præcis her, at man opfandt det hjul, er vi lidt forsigtige med at drage nogen endegyldig konklusion på, men det her var startskuddet til det med forskellige udgaver og farver for Metallica. Det er siden blevet en niche i sig selv at have samtlige varianter.


Her ses alle varianterne af 'Creeping Death'-singlen. Den øverste række med den gule variant helt ude til højre er bootlegs/kopier. Resten er officielle, inklusiv picture-disc og guldfarven. 

Den første udgave af Brian Slagels ’Metal Massacre’, som er den første officielle udgivelse med Metallicas lyd, er selvfølgelig også en af mange hellige emner. Ligesom den første udgave af debutpladen. Generelt det med at noget er ”første udgave” noget, der kan få samlere til at døje med mundvandet.
 
Som overskriften antyder, er det bare svært at sige hvilken plade eller hvilken udgivelser, der er den vigtigste, mest sjældne eller andet. Det er subjektivt og sentimentalitetsværdien må ikke undervurderes. For hvis nu du står med den første udgave af ’Kill 'Em All’ målt op med et genoptryk, hvor den afdøde bassist Cliff Burton har skrevet sin autograf, hvilken af de to vil du så helst eje? Og vil du samle på autografer, du ikke selv har fået? Det er der nogle, der vil, og deres samlinger er imponerende. Undertegnede er selv lidt en samler på et meget lavt niveau, og jeg har endnu ikke ville ofre nok mønt på, at få førnævntes autograf. Men det kunne da være sjovt eller...?

For noget af det, der gør samlergerningen speciel, er, at alle har deres egen niche. Med et band så stort som Metallica, der benytter sig af et så decentraliseret distributionsnet, er det noget nær en umulighed at samle alt. Man må finde sit eget hjørne af universet. Der er nemlig andre områder end bare udgivelser med musik på i form af vinyl, CD, bånd og andre formater.

Mange samlere nyder også at have andet i samlingen. Nydanske ord som merchandise, memorabilia eller det mere mundrette ord souvenirs er også en facet af det at samle. Det dækker over alt fra plakater til plektre, flag, t-shirts, kasketter, glas, termokander, julepynt og alt derimellem. Her er det igen de sjældne ting som f.eks. fysiske billetter fra Metallicas første koncerter eller en plakat eller flyer fra eksklusive begivenheder, der er i høj kurs. Devilution var tilstede i San Fransisco, da Metallica fejrede deres 30-års jubilæum over fire aftener. Her blev der lavet plakater, t-shirts og andre små souvenirs til begivenhederne. Flere af de ting er nu i ret høj kurs pga. eksklusiviteten. 

Mens officielle og uofficielle udgivelser deler vandene og finder hver sit segment af samlere, så er der også de svært tilgængelige udgivelser. Promoer. De udgivelser, der laves særskilt til radio, tv, anmeldere og andre platforme, der skal give et band omtale i forbindelse med udgivelsen af en plade eller andet. Her har Metallica naturligvis udgivet et hav af forskellige promoveringer. Nærmest samtlige udgivelser findes i en promo-udgave. Et eksempel er 'The Black Album', hvor de fleste kender de fem singler. 'Enter Sandman', 'Unforgiven', 'Nothing Else Matters', 'Wherever I May Roam' og 'Sad But True'. Alle blev udgivet som singler på vinyl, CD og bånd i enkelte lande. Der eksisterer også promo-versioner af disse singler. Enkelte har dem med et klistermærke, hvor der står ”Say It When You Play It” for lige fra pladeselskabets side at understrege, hvor vigtigt det var, at navnet på sang og band blev nævnt i radioen i forbindelse med at sangen blev spillet. Der findes her en sjette single. 'Don't Tread On Me' nåede at blive udgivet som promo-single til radioerne, men den blev aldrig udgivet normalt til forbrugerne. Den er derfor mere sjælden og den af de seks singler, der er mest eftersøgt.

Her ses 'Don't Tread On Me'-singlen sammen med en lige så sjælden promo af nummeret '...And Justice For All' samt en promo-single af 'One'.

Metallica har de senere år fået mere og mere kontrol over deres bagkatalog efter de er blevet fri af deres kontrakter. Det betyder, at samlerne kan se frem til endnu flere udgivelser i de kommende år. Der er allerede lavet specielle udgivelser med demoer, sjældne live-optagelser osv. af de første to plader. Resten kommer med garanti til at følge på deres Blackened-pladeselskab. De har også i samarbejde med Warner udgivet alle pladerne på vinyl i forskellige farver. ’Kill 'Em All’ blev udgivet på rød vinyl, ’Ride The Lightning’ på blå vinyl osv. Det blev gjort i stærkt begrænset oplag og (næsten) eksklusivt solgt gennem fanklubben, og de er derfor blevet til moderne samlerobjekter indenfor vinyl-genren, hvor det ellers er ofte er singler, promoer og første oplag, der helt naturligt har den største interesse. Her eksisterer der en fluorescerende grøn udgave af sangen 'Fade To Black' på vinyl, der blev udgivet som en promo i februar 1985. Den er yderst sjælden og findes i to versioner. Den ene med et klistermærke, hvor der bare står ’Fade To Black’ og en anden, hvor der står en anmeldelse af sangen fra magasinet 'Friday Morning Quarterback' på klistermærket. Finder man en uåbnet version af sidstnævnte har man fundet et af de hellige objekter.



Sådan er der eksempler herfra og til evigheden. Metallicas samlere har et hav af spændende og aparte udgivelser, plakater eller billetter, der betyder meget for dem. Internettet har som nævnt tidligere lavet helt om på det at samle. I dag har Discogs.com, Ebay, Facebook og fanspecifikke fora gjort det utrolig nemt at lave den overfladiske research efter lige præcis de ting, man gerne vil have i samlingen. Om det er en original eller en forfalskning er dér, hvor det bliver spændende. For der er desværre forsøgt lavet kopier af nogle af de mere eftersøgte og dermed dyre emner. Naturligvis fordi der kan anes en profit. Det er tilfældet med flere af de i denne artikel nævnte emner. For den trænede samler kan forskellene mellem en original og en kopi dog spottes, hvorfor der stadig er et håndværk i at samle, som oftest kun opnås ved interaktion med andre samlere og den hårde vej til knowhow. Derfor er det stadig spændende at samle.

Når Metallica gæster Royal Arena i februar måned har de deres egen butik med, der åbner i Teglgårdsstræde 7A – 7B fra d. 2. februar til 9. februar. Her bliver der netop mulighed for at købe eksklusiv merchandise og meget andet. Så er man samler, og skal man deltage i en eller flere af koncerterne, er der mulighed for at sikre sig en af de med garanti eksklusive t-shirts, der er blevet printet til formålet. Om der bliver andre spændende ting i butikken må vi se, når vi rammer den i løbet af ugen. Som samlere er vi med garanti at finde oppe ved hegnet til de fire koncerter, hvor vi selvfølgelig prøver at gribe en trommestik fra Lars Ulrich eller et plekter fra en af de tre øksesvingere i bandet. For selv voksne mennesker kan bruge små souvenirs, der gemmer på oplevelser. Der skal ikke altid en 4-dobbelt LP i 45rpm til for at klare den opgave. Et plekter knipset ud til publikum fra James Hetfield grebet i det præcis rette tidspunkt kan for nogle være rigeligt.

Samlere har deres egne kæpheste. Har du én?


Alle de farvede vinyler, som Metallica solgte gennem fanklubben i 2010 og 2011.