Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tidlige julegaver fra Copenhell

Populær
Updated
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell
Tidlige julegaver fra Copenhell

Så ønsker Copenhell alle os glædelig jul med ingen ringere end vores helt egen King Diamond! Derudover også Decapitated, Blind Guardian og Beartooth. Det er ikke det værste, man kan finde i sin julesok mandag formiddag!

Kunstner
Titel
+ Blind Guardian + Decapitated + Beartooth
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

King Diamond:

Danmarks ægte konge vender tilbage til Copenhell. Efter den fremragende koncert på festivalen i 2013, hvor kongen sprudlede i de rammer, som ligger ham allermest nær. Nemlig hans medbragte kirkegård. Her beviste den 59-årige metalliske hellighed også, at et langt liv som dødens højre hånd ikke har gjort skade på hverken mobiliteten eller hans gudsbenådede stemmepragt, som måske endda er bedre end nogensinde før, efter han holdt op med at ryge.

På Copenhell fortsætter King Diamond den 'Abigail'-turne, han indledte i år. Det bliver stort.

Læs alt om King Diamond HER!

Blind Guardian:

Tyske Blind Guardian har over en lang, solid karriere bevæget sig fra den melodiske, kompromisløse speed metal i slutfirserne og videre gennem plader med storladen, heftig power metal i halvfemserne – med 'Imaginations from the Other Side' som et genremesterværk  til en øget kompleksitet indeholdende musical- og operatendenser såvel som folkemusik-indslag.

Sidst spillede de i 1996 (så vidt vides; annalerne giver modstridende oplysninger, hvad dette angår) på Rust til en koncert, hvor bandet var plakatfulde. Sådan går det næppe i år på Copenhell, hvor Blind Guardian er de største i genren.

På Copenhell bliver det smukt, dystert og mørkt på en gang, mens fællessangen vil skråle og ølkrusene skåle.



Læs alt om Blind Guardian HER!

Decapitated:

Decapitated spillede på Roskilde tidligere i år, men vender altså allerede tilbage næste sommer. Vi klager dog ikke, for det er polsk dødsmetal, når det er absolut bedst. En hæder, som Decapitated har måttet arbejde og bøde hårdere for end de fleste for stadig at kunne leve op til. Tilbage i 2007 var gruppen under en tour involveret i en ulykke, der kostede den bare 23-årige Vitek – trommeslager og bror til guitaristen Vogg – livet, mens forsangeren Adrian Kowanek stadig ligger i koma.
 Det massive tab til trods kom gruppen sig efter et par år og har siden, med skiftende medlemmer, ufortrødent fortsat deres fremmach mod dødsmetal-tinderne. 

">

Læs alt om Decapitated HER!

Beartooth:

Beartooth tilslutter sig Norma Jean og August Burns Red i fejringen af metalcoren på næste års festival. De fem amerikanske bjørnetænder har dog slået rødder i en mere (pop)-punket udgave af den velkendte skiftevis aggressive og melodiske stil. De gør sig desuden bemærket ved at være signet til den allestedsnærværende energidrikvirksomhed Red Bulls pladeselskab og har derudover den tidligere vokalist i “crabcore”-bandet Attack! Attack! i front. Om Beartooth også danser som krabber, må vi vente til næste sommer med at få svar på.

Læs alt om Beartooth HER!