Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vagttårnet: Altid i opposition

Populær
Updated
Vagttårnet: Altid i opposition

Kald det en klumme, kald det en leder. Fremover vil vi fra tid til anden råbe vagt i gevær, når vi støder på noget metallisk, der skurrer i vores ører. Denne gang er det den metalliske jammersang, der er faldet os for brystet.

Spillested
Dato
23-11-2013
Fotograf
Jacob Dinesen

I aften afholder Musikparlamentet en paneldebat med temaet "Heavy Metal – Populært, men ikke stuerent. Hvorfor?"

Hertil vil vi så have lov at spørge:
1. Hvorfor er det ikke stuerent?
2. SKAL det overhovedet være stuerent?

Hvem vil have den stuerene metal? Volbeat er blevet salonfähige, og resultatet er, at den ganske danske metalundergrund rynker på næsen af dem. Vejen til deres status har ikke været hverken støttekroner eller eller en plads i Vild med X-faktor. Vejen er banet via hårdt arbejde, og succesen er skabt via noget så banalt som gode sange.

Vi tør ikke give den definitive opskrift på, hvad den gode sang er, men vi vover dog at mene, at det er mere end en samling riffs, der hviler tungt på skuldrene af inspirationskilderne.

Massemedierne kan bearbejde modviljen, og selv Statsradiofonien har givet efter og givet os Sort Søndag. Selv om programmet ikke har fået plads på FM-båndet, kommer vi jo ikke uden om, at det er blevet en stor succes.

Hiphop er skræmmeeksemplet på, hvor galt det går, når snavs fra undergrunden bliver støbt ind i plastic og eksporteret til den frie verdens børneværelser. Engang et vitalt udtryk (som i øvrigt krydsede over til metallen i ny og næ - bl.a. med Public Enemy), men efter den begyndte at kickflippe for vildt i posen, så udtørrede den fuldstændigt som revolutionært udtryk.

Sær og ond

Hvad gør metallen unik - som genre og kultur? Illlusionen om at vi er nogle fandens karle? Flirten med det onde? Copenhell - vinder af Politikens iByen-pris - er et prægtigt eksempel på, hvor pænt et fordrukkent arrangement man kan lave. At folk, og især fæ, overraskes over, at det ikke er et voldsorgie? FINT, så kan vi have vores fest for os selv uden kulturturister.

Vi hylder det sorte - det at være anderledes. Det er jo hele årsagen til, at folk stolt ifører sig pandamaling, pryder kroppen med blæk, søm og nitter. Vi er ikke bange for at skille os ud fra mængden som publikum og genrefans. Og musikerne vil også gerne have, at musikken, de laver, skiller sig ud. Ellers havde de netop været små artige kloner af Thomas Helmig, Søs Fenger, Take That, One Direction, Justin Bieber og alle de andre mainstream-popnavne, der sælger godt og flot. Men det er metalmusikerne netop ikke. Det er hele pointen. Metallen hverken kan eller skal være mainstream. Den er for aggressiv - for outreret - og derfor både udvider og udforder metallen de musikalske grænser.

Popmusik

Vil man slå igennem mainstream, så skal det være pænt og friseret, for ellers ryger det ikke let ned med kaffen, når folk hører radio eller ser tv, imens de er i gang med noget andet. Metal er jo en genre, hvor lydbilledet er tætpakket. Den kræver noget af lytteren. Det gør pop ikke. Derfor vinder pop. Den lettilgængelige metal vinder dog lige så nemt som den poppede pop. Det er Metallicas sorte album og Volbeats letgenkendelige guitar og vokal glimrende eksempler på.

Vil metaldanmark i radioen så skriv en popsang, folk gider at lytte til. Hvis ikke det er meningen med projektet/bandet; så lad være. Det er så simpelt. Der er ingen, der skal bilde os ind, at de popkunstnere, der har prydet hitlisterne de sidste 30 år, har været blåøjede og gjort det alene fra hjertet.

Vil metalmusikken frem i verden, så må den gøre det selv. Klynk er ikke vejen frem. Det kan godt være, at andre genrer/kunstnere får flere offentlige midler, men er det målet?

Der så vi i stedet gerne, at debatten handlede om, hvorfor Musikparlamentet ikke inviterer eksempelvis Jakob Mølbjerg til at have en holdning om andre emner end blot djævletegn. I den nuværende form bidrager Musikparlamentet til, at metallen netop holdes inde i reservatet.

OBS: “Heavy Metal – Populært, men ikke stuerent. Hvorfor?” finder sted i aften, Lørdag d. 23. november kl. 19 på Beta.