Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Der er ingen på niveau med Attila

Populær
Updated
Der er ingen på niveau med Attila

Der er den forkerte måde at lave et interview, og så er der Attila-måden. I forbindelse med udgivelsen af Attilas 7. musikalske mesterværk, ‘CHAOS’, bringer vi et interview med ingen ringere end gangster-kongen Fronzilla selv.

Kunstner
Titel
Chris “Fronzilla” Fronzak

I starten november udgav det amerikanske metalcoreband Attila deres 7. fuldlængdeudgivelse. I den sammenhæng tog vores metalcore-specialist, Sebastian, en snak med forsanger Chris “Fronzilla” Fronzak. Det udviklede sig hurtigt til et interview i den sande Attila-ånd. En kamp på ord og slag under bæltestedet. Hvem der vandt den kamp, må du som læser vurdere. Under alle omstændigheder giver Devilution dig muligheden for at få et kig ind i Fronzillas hovede og læse om tilblivelsen af 'CHAOS'.

Attila har eksisteret siden 2005, dannet af dig og Sean Heenan og nogle andre, I sidenhen har skilt jer af med. Men hvorfor egentlig? Gik I bare rundt og med jeres zero fucks given-attitude og tænkte "Hey, let’s start a band!", eller blev I bare trætte af at være hardcore gangsters og street-thugs?

Her i livet har du to muligheder. Du kan enten vælge at være en vinder, eller du kan være en taber. Vi vidste ekstremt tidligt, at vi alle var vindere. Også Matt (Matt Booth, tidligere guitarist) og Kris (Kris Wilson, tidligere guitarist). Så vi gjorde, hvad vindere gør. Vi startede et fucking badass metalband. Modsat dig, der er en taber.

Aha, det lader til, at vi har forskellige definitioner af vindere og tabere. Musikalsk lyder I som et deformt barn født af Mötley Crüe og Limp Bizkit. Jeg går ud fra, at det er fra disse bands, at I primært får inspiration?

Det kunne man godt sige. Men jeg vil nu mene, at det er direkte modsat. Måske ikke i denne dimension, men i en alternativ. Der, er der ingen tvivl om, at både Mötley Crüe og Limp Bizkit er inspireret af Attila.

Så du indrømmer, at jeres musik kan defineres som Bizkit-core? I har dårlig rap a la Fred Durst, tonsvis af breakdowns og andre core-relaterede elementer plus lidt elektronisk, der primært lyder, som om I gerne vil være lidt mere kunstneriske?

Jeg mener, at vores musik kun kan defineres på én måde. Men det kan sådan en fake ass-journalist som dig sikkert ikke forstå. Jeg vil definere vores musik mere simpelt og ligetil. Som musik spillet af et af de bedste bands inden for heavy musik. Hvis det er ensbetydende med dårlig rap og breakdowns for dig, så må du leve med det. Attila er fucking episk badass musik, der ikke er for pussies som dig.

Fair nok. Har det altid været jeres mål at skifte over til nu metal, eller ville I bare gerne spille Bizkit-core?

Vi blev født af nu metal. Vi er indbegrebet af nu metal. Det er i vores blod. Vi har altid elsket nu metal, og det er hele meningen med livet og bandet. 'CHAOS' er en metalcore-plade, men nu metallen lever i Attila.

Jeg kan forstå, at I har valgt navnet Attila fra hunnerkongen Attial. Et navn, du stødte på i en bog. Jeg går ud fra at det var en børnebog med billeder? Forsøger I at symbolisere et eller andet, eller kompenserer du bare for noget?

Overhovedet ikke. Jeg har intet at kompensere for. Bare spørg din mor. Og det var ikke fra en børnebog. Der er ingen i bandet, der nogensinde har læst børnebøger. Vi gik direkte til the real deal. Det hele handler om, hvordan hunnerkongen Attila var den største, mest brutale erobrer nogensinde. Han myrdede millioner af folk, og der er ingen ved siden af ham. Præcis som der ikke er nogen, der er på niveau med os.

'CHAOS' er jeres 7 udgivelse. Hvad sker der for titlen? Havde CapsLock-tasten sat sig fast, eller betyder titlen reelt noget?

Haha, CapsLock, var klistret fast. Du bliver virkelig nødt til at tjekke, hvad din mor laver på nettet. Chaos er alting. Det er den verden, vi lever i. Det er bandet. Det er vores omtumlede og alligevel enormt succesfulde karriere. Det er vores personlige hverdag og liv. Det er bare et ord, der virkelig beskriver alting lige nu.

Det var overraskende dybsindigt. Jeg går ud fra, at I indspillede albummet i jeres forældres kælder, men hvem producerede det? En af porno-stjernerne fra jeres mannequin challenge?

Nej, hun sutter bare pik på os, når vi indspiller. Det motiverer os. Vi indspillede ‘CHAOS’ hos Erik Ron i Hollywood. Han har blandt andet været med til at skrive og producere for Sylar, Issues og Young Guns. Men for at være helt ærligt, så hjalp din mor os også meget under indspilningen. Specielt med gæstevokal. Du kan måske huske nummeret, hvor der er en kvinde, der stønner. Det er hende.

Jeg kan forstå, at min mor har været ret involveret i tilblivelsen af pladen. Hjalp hun også med lyrikken, eller havde I hyret børn til at skrive den?

Nej, jeg er bare fucking real, og det er der ingen andre, der er længere. Jeg siger bogstaveligt talt dick, cunt og pussy hele tiden og det er, hvad I får. Hvis du mødte mig en dag og hang ud med mig, ville du også opdage, at jeg bander meget. Det er bare en del af min personlighed. Men du kommer alligevel aldrig til at hænge ud med mig. Når vi skriver tekster, bruger vi det meste af tiden på at feste, og så jammer vi bare lidt og ser, hvad der sker. For det meste er det bedre end størstedelen af alt andet, der bliver udgivet.

Forventer I, at publikum vil starte en moshpit når I spiller ‘Moshpit’? Jeg kan forstå, at folk, der lytter til jeres musik, må være ret intellektuelt udfordrede, men er det virkelig nødvendigt via teksten at fortælle folk, at de skal starte en moshpit?

Folk starter en moshpit lige meget hvad. Bare vi er der. Vi kunne spille en akustisk sang, og det ville starte en moshpit. Det er virkelig lige meget, hvad vi gør nu, så starter det. Giv mig en saxofon, og så starter jeg en moshpit lige med det samme.

Det lyder som en underlig solofest. Hvad handler ‘Public Apology’ om, hvis du skal være helt ærlig?

Helt ærligt, så er det mere en historie end noget andet. Folk har alle mulige misforståede ideer om, hvem jeg er. Så jeg bruger sangen til at fortælle lidt sandheder. Jeg lader folk forstå, hvem jeg virkelig er. Tingene bliver sat på plads, så der ikke er nogen tvivl om, at man ikke fucker med mig.

Klart nok. Siden I nu er fra Staterne, så antager jeg, at I alle har været bortfort at aliens, måske endda probet. Er det hvad ‘Let’s Get Abducted’ handler om?

Haha, det er normalt os, der prober andre, og det gør vi ret ofte! ‘Let’s Get Abducted’ handler om at omfavne det uvisse. Det man, ikke kender. Man skal prøve ting af, også det, man ikke kender. Når man er så hardcore som os og har prøvet alt, bliver man nødt til at udforske og kaste sig over alt nyt, der viser sig. Også ting, jeg ikke kan dele på nettet.

Jeres cover er utroligt opfindsomt. Gider du fortælle lidt om tankerne bag det?

Jeg ville bare gerne have et supersimpelt cover. Noget, der var nemt at huske. Ingen ord, ingen billeder, intet ekstravagant artwork. Bare et simpelt symbol, som sidder fast på nethinden og bliver der for altid. Det var derfor vi valgte kaos-stjernen.

Det lyder næsten ligeså opfindsomt som jeres bidrag til den her mannequin challenge. Det hele foregik i jeres tourbus og inkluderede porno-stjerner og trommeslageren fra Black Veil Brides. Tror du, folk var overraskede over at se en rigtig musiker i jeres tourbus?

Der sker bare underlige ting i vores bus. Jeg tvivler på, at folk var overraskede over at se, at det gik ned i bussen. Men gode ven Curtis Lepore er en utrolig kendt, måske den mest kendte, iværksætter inden for sociale medier. Han var forbi og gik amok til en af vores utallige succesfulde koncerter i L.A. Efter koncerten festede vi for vildt i bussen. Da kameraet alligevel var tændt, blev vi enige om at gøre det. Specielt fordi alle andre mannequin challenge-videoer stinker! Så vi gjorde det på den rigtige måde, og det eksploderede som forventet. Der er den forkerte måde at lave sådan noget, og så er der Attila-måden.

Hvem var porno-stjernen, der deltog, og hvor mange kønssygdomme har du? Fred Dust har minimum fem.

Jessi Lee. Hun er en god ven af bandet. Google hende, hun har lavet noget vildt shit. Helt seriøst, er der nogen på jorden, der ikke har en kønssygdom? Det er fucking 2016, hvis man ikke har en kønssygdom, er man jomfru. Jeg er sikker på, at du ikke har en kønssygdom.

Læs alt om Attila her