Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Fra Tokyo med kærlighed

Populær
Updated
Fra Tokyo med kærlighed

Devilutions udsendte fik sig en uventet gæst og krimi-historie med hjem, da de japanske stonerrockere Guevnna åbnede munden på Heavy Days in Doomtown og gav deres første interview nogensinde.

Kunstner
Spillested
Dato
02-05-2015
Genre

Hele vejen fra Tokyo er Guevnna kommet. Kun for at spille ét show på den sidste udgave af allerede stærkt savnede Heavy Days in Doomtown. De har har ingen musik online og kun sporadisk info, så undertegnede kendte næsten ingenting til bandet før deres koncert på festivalen lørdag eftermiddag.

Drevet af en naiv journalistisk tro på, at et band, der er rejst så langt for at eksplodere i 45 minutter på scenen, måtte have en vis karakter og en sjov historie, bevæbnet med en række standardspørgsmål og almen nysgerrighed. Efter Guevnnas energiske optræden, fangede jeg den karismatiske og sympatiske 32-årige forsanger Ryo-Me, der ved hans side under hele interviewet havde guitaristen Shu til momentvis at oversætte og grine med sig.

Er det jeres første gang i Danmark?

Ryo: Nej, nej. Det er vores anden gang i København. Vi har tidligere turneret en uge i Europa sammen med det franske sludge/doom band Aguirre, hvor vi spillede på KB18.

Hvor lang tid har I spillet?

Ryo: Som Guevnna? Jeg tror måske... i fire år. Haha, det har jeg glemt. Men fire år lyder rimeligt.

Hvor meget musik har I udgivet?

Ryo: Øhh ja... fraregnet shitty demoer, så har vi vel udgivet musik fire gange. Måske. Nej, fire gange. Vores næste album 'Conspiracies' udkommer den 17. maj! Vi arbejder stadig på en europæisk distribution af den.

Udgiver I den selv?

Ryo: Både og. Vi har selv indspillet, og så trykker nogle andre den for os.

Okay – er der nogle steder på internettet, hvor man rent faktisk kan høre jeres musik?

Ryo: Nogle andre har spredt noget af vores musik på fx Bandcamp, men for at være ærlig, så bryder vi os ikke om at uploade vores musik til internettet. Måske en gang i fremtiden vil vi selv overveje at have bandcamp og andet shit.

Er det fordi I er i mod den digitaliserede udvikling indenfor distribuering af musik?

Ryo: Ja, fordi, du ved...*dybfølt indånding*... musikken skal udgives med artwork og være “real”. Det er grunden til, at vi ikke kan lide sider som Bandcamp, Spotify, Myspace og så videre. Vi har ikke noget musik, som du kan lytte gratis til.

Er det noget, I har fået nogen reaktioner på? Fra fans for eksempel?

Ryo: Åhh ja, en gang i mellem spørger nogle om vi har Bandcamp og lignende eller om de kan downloade dem på anden vis. Jeg svarer altid bare "nej". Haha. Men jeg mener, jeg vil ikke have, at folk ikke køber vores musik eller ikke kommer til vores shows, fordi de bare kan høres os på internettet.

Hvad betyder jeres navn – er det japansk?

Ryo: Vores bandnavn? Det betyder ingenting. Haha.

Ingenting?

Ryo: Ingenting. Det er bare en følelse. G-U-E-V-N-N-A er Guevnna. Jeg er ligelad med hvordan folk udtaler det.

Så ingenting ingenting?

Ryo: Absolut ingenting. Så mange bands forsøger sig med navne med satan, havet eller "The Term" og så videre. Det er kedeligt. Haha. Jeg er ligeglad med bandnavnet, så længe det lyder cool. Vi gider ikke kopiere andre.

Hvad er jeres største inspiration?

Ryo: Bongzilla er vores største indflydelse. Det er for fedt, at vi deler scene med dem i dag. Deres forsanger så vores show, og kom hen til os bagefter og sagde vi var gode. Det var som en drøm, der gik i opfyldelse! Fucking sweet.

Det må det havde været – er I egentlig kommet hele vejen fra Toyko for at spille ét show her i København?

Ryo: Ja.

Har festivalen betalt jer for det?

Ryo: Vi får en god betaling for showet.

Det er ret beundringsværdigt, at I flyver hele den lange vej for ét show...

Ryo: Ja, vi har selvfølgelig selv dækket det meste af rejsen, men vi er et nyt band og vi har brug for at spille.

Imponerende. Er der nogen bestemte forsangere, du er inspireret af? Du mindede mig lidt om John Garcia op på scenen...

Ryo: Oh, mange tak! Hahaha. Virkelig mange tak!

Ryo og Shu udvelsker herefter begejstret en masse på japansk, hvoraf det eneste jeg fanger er Jim Morrison, indtil Ryo igen henvender sig til mig og slår fast, hvilken legende han tilhører:

Jeg elsker John Garcia, men Jim Morrison er min største inspiration!

Jeg bemærkede i øvrigt, før jeres show, at I blev beskrevet som en slags Giorgio Moroder-stonerrock? Jeg kunne ikke rigtig høre den del af jeres musik så meget.

Ryo: Ja, vi er glade for ham og forsøger at lade os påvirke af ham i vores musik. Men i dag var det også lidt svært at få det hele med…

De to japanske musikere udveksler igen ord på modersmålet og begynder at grine.

Hvad er det, som er sjovt?

Ryo: Vores anden guitarist kunne ikke komme med på flyet hertil. Der er der en grund til. Hahaha. Men vi kan ikke fortælle dig det, fordi vi respekterer hans stolthed.

Jeg vil gerne høre det.

Ryo: Det kan vi ikke fortælle dig. Hahaha.

Er det en dårlig grund?

Ryo: Åh ja, reeaaally shitty. Meget dårlig grund.

Kan I slet ikke fortælle mig det?

Ryo: Sluk for optageren.

*Slukker optager*

Herefter, uden at gå i detaljer, følger en længere historie – fortalt i stor latter - om Guevnnas guitarist, som de aldrig kan regne med at få med, når de skal flyve udenlands. Han har eftersigede igennem en længere periode været indblandet i en forretningsmodel, hvis legimitet de japanske mynigheder er ulme ved. Ryo fortæller endvidere, at guitaristen i næste uge skal for retten.*

*Tænder optager*

Wow. Det leder mig på en måde til mit sidste spørgsmål: Hvad var det, som du sagde “mange tak” betyder på japansk på scenen tidligere?

Ryo: Mange betyder kussehår og tak betyder disk. Altså Kussehår Disk. Det gør vi altid et stort nummer ud af at fortælle, når vi er i Danmark. Haha.

Vi sætter pris på det. Hvor længe bliver I i København, og hvad skal I ellers lave?

Ryo: Vi flyver hjem i morgen (søndag) og skal bare bruge resten af dagen på at drikke og være dumme inden Bongzilla spiller!

God fornøjelse. Det var mit sidste spørgsmål – tak fordi I tog jer tid.

Ryo. Selv tak – det her er faktisk vores første interview nogensinde som Guevnna!

Det er mig en ære. Nyd resten af jeres ophold her, troede jeg skulle være sidste ord i det her interview, indtil...

Ryo: Steffen, hvilket land er du fra?

Jeg er fra Danmark?

Ryo: Bor du her?

Ja – jeg bor faktisk lige rundt om hjørnet herfra.

Ryo: Okay, ehm... ville det være... er det muligt, at jeg kan betale for at tage et bad hos dig?

Jo, det kan du da godt...

Ryo: Så fedt! Der er kun en bruser i Ungdomshuset, og den er gået i stykker. Jeg er fra Japan, jeg er en mand, som skal have et bad hver dag. Og alt andet her er lukket. Hamamen er kun for kvinder i dag, fitnesscentret er dårlige vibes...

Det er intet problem. Jeg er glad for at kunne udvide min journalistiske services.

Ryo: "Mange tak"

Haha.

Ryo: Åhh, jeg er vild med at være her. I er så fantastiske. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker dig.

Du er også heldig, at solen skinner i dag.

... Og således slutter vi af på en højromantisk tinde besvaret med sædvanlig tør skandinavisk sarkasme.

Ryo fik sit bad og en kop kaffe (for guds skyld ikke Gevalia eller andet lignende forpestet savsmuld, har jeg stærkt lyst til at skrive. Hvis redaktøren mener det er i orden, så står det her stadig [så lad gå, - Red.]). Han betalte med fede t-shirts og cd'er, historier og anekdoter om sit dobbeltliv som rar familiefar til to piger og aggressiv rock-forsanger, hans tidligere band Coffins, hvor absurd Tokyo tilsyneladende kan være, levevilkår, nye tider, behovet for flere aktive bands i Japan og selvfølgelig Bongzilla.

*Devilution vil forsøge at opklare mysteriet omkring Guevnnas tilbageholdte guitarist og eventuelt be- eller afkræfte de allerede farverige, verserende rygter, som også har fundet vej her til siden.