Fysik, fleksibilitet og fingerfærdighed

Forleden fangede vi blackjazzerne til en snak om dødsensfarlig norsk natur og et svensk band af samme navn.

Det norske band Shinings vej til metal er ikke helt den gængse vej for flertallet af metalbands. Musikken er kaotisk, frenetisk og syret – ikke mindst på grund af saxofonen, et ofte brugt krydderi i bandets musik. Men bandets første år var slet ikke på metalscenen. Her stod den i stedet på akustisk jazz. 




Frontmand og bandstifter Jørgen Munkeby (vokal, guitar, saxofon) forklarer, at han hørte metal som dreng, før han overhovedet begyndte at høre jazz. Men efter flere år med den akustiske jazz, så skete der noget.

"Jeg begyndte at savne energien og aggressionen i metallen, og langsomt kom der metalelementer ind i Shinings musik. Bid for bid ændredes vi, og i 2010 havde vi så vores fuldt definerede blackjazz-stil. Det kan virke som en pludselig ændring, men det gik faktisk langsomt og som en naturlig udvikling".

Ser man i Devilutions artikelarkiv, så ses det, at det har taget lidt tid at få denne blackjazz-stil ind under huden, og det var da også først med 'One One One', at overgivelsen blev total for nærværende skribent. Forinden var dog kommet 'Blackjazz', som ifølge frontmanden selv var den plade, der fik folk til at kigge i bandets retning. Men det var dog en langsom bølge, som han beskriver det. Men en klassiker nu. Nærværende skribent var altså ikke ene om at føle, at 'One One One' var den perfekte fordomsknuser for saxofon-metal.

"Den skubbede os helt klar længere frem på metalscenen, men jeg tror også, at det var, fordi den forstærkede idéen, som vi havde søsat med 'Blackjazz'. Så begge album har været nødvendige for at få os til, hvor vi er nu."

Men hvad med ham der Niklas?

Man skal ikke været meget mere end almindelig interesseret i metal for at vide, at Shining ikke er ene om navnet. Der er nemlig også den svenske provokatør Niklas Kvarforth og hans black metal-band Shining. Det har givet visse forvirringer, men med tiden er det blevet et begrænset problem, og det er ikke længere noget, som Munkeby spilder tankevirksomhed på.

"Jeg mødte Niklas i Oslo i 2008, hvor han kom og så vores band. Vi hang ud backstage og havde det fedt sammen. Han er en fin fyr og meget ligesom jeg selv – en kunstner, som prøver at skabe det bedste, mest interessante musik muligt."

Live-video med livet som indsats

Shining er meget visuelt bevidste og tænker især video-mediet ind i bandes klatren mod større tinder. Bandet har tit brugt live-videoer on location til at skabe opmærksomhed. For eksempel har bandet spillet i en ørken og på en byggetomt, og senest fik bandet en del opmærksomhed for en livekoncert på Trolltunga, en spektakulær fjeldformation, der ikke sådan lige er til at komme til, hvorfor det krævede helikoptere at få udstyret op på klippen til koncerten. Spændingsmomentet i en koncert blev taget til nye højder, for et forkert skridt der er, som Jørgen Munkeby præcist formulerer det: den visse død.



Videoen præsenterer den norske natur på en lidt flottere facon end den ellers klassiske Immortal-video 'Blashyrk (Mighty Ravendark)', selvom norsk natur i metalvideoer ikke er noget nyt.



"Mange norske black metal-bands har benyttet bjergene til musikvideoer, men intet band har nogensinde spillet et show på Trolltunga, ligesom ingen af black metal-videoerne er live-videoer. Det var en del af idéen: at gøre noget, som ikke var blevet gjort før. En hel koncertproduktion med PA-system, backline og publikum. Og det blev oven i købet både optaget og filmet til en live-video. Det var virkelig skægt!"

Det var da heller ikke uden en eftertanke om, hvad den skøre idé kunne have medført, hvis det førnævnte "forkerte skridt" var blevet virkelighed. Få måneder efter koncerten faldt en turist ned fra klippen. Heldigvis forløb alt omkring sikkerheden som det skulle til koncerten, men frontmanden kunne ikke efter den tragiske nyhed lade være med at tænke på, hvad han kunne have stået med på samvittigheden, hvis noget tilsvarende var sket ved koncertarrangementet.

Munkeby er også bevidst om det visuelle udtryk i de mere sædvanlige koncertrammer. Han er, konfronteret med skribentens udsagn om, at den effektive klipning i dvd'en 'Live Blackjazz' giver sangene et ekstra skud energi, godt klar over, at der skal noget til for at genskabe den energiske effekt. Derfor benytter bandet sig ofte af stroboskop-lys, men andre gange vender bandet også sagerne på hovedet, og skaber en autenticitet og en energisk optræden på anden vis.

"Nogle gange dropper vi alt det fancy og spiller med loftslysene tændt. Det kan give mere energi i showet, når publikum i større grad kan se musikerne spille. Det største fokus i vores shows er musikken, den unikke blanding af metal med fleksibilitet, fingerfærdighed og fysik og energi som i et punkband."

Nyt album... sågar med en ballade

Når Shining gæster Danmark, så er det med det nye album 'International Blackjazz Society', der udkom den 23. oktober, i bagagen. At der nok kan forventes en interessant, anderledes koncert den 29. oktober i Lille Vega er en no-brainer, men hvad så med det nye album? Indtil Devilution anmelder skiven, vil vi lade Jørgen Munkeby beskrive pladen:

"Albummet omfavner både det ekstreme, eksperimentelle og aggressive fra 'Blackjazz', men er samtidig mere organiseret og tilgængeli som på 'One One One'. Dermed indeholder det hele paletten af blackjazz-universet. Og så er der endda også et nyt element med balladen, 'House of Control'. Alt i alt er det mere varieret end noget, vi har gjort før."