Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Når man hører andet end hegn

Populær
Updated
Når man hører andet end hegn

Endnu engang er århusianske Illdisposed på banen med en solid gang dødsmetal, og Devolution har fejret det med en nysgerrig udspørgen af Jacob fra kvintetten.

Kunstner
Forfatter

Tillykke med de 20 år og det 12. album (Wikipedia påstår en bandstiftelse i 1991), det både svinger og smadrer ifølge denne skribent aldeles fremragende: Men hvilken slags album er 'There Is Light (But It's Not For Me)'? Og hvorfor er I tilfredse med det?

Tak! Det er et album som stilmæssigt ligger svarende til, hvad vi lavede på vores '1-800 Vindication' og 'Burn Me Wicked'-albums. Der bliver altså leget en hel del med elektroniske elementer. Vi har brugt utroligt lang tid og lagt meget arbejde i albummet – og derfor er vi også overordentligt tilfredse med det. Det føles som om det hårde arbejde har båret frugt.

Hvis man nu også skulle sammenligne den med forgængeren 'To Those Who Walk Behind Us' eller andre udgivelser?  Hvordan skiller den sig ud? Eller overgår?

Jeg synes at sangskrivningen er bedre end på de forrige par albums, og at produktionen har ramt plet denne gang. Det er et album, som kræver nogle gennemlytninger, før det falder i hak – og det kan jeg bedre lide end et album, der fænger fra første tone og bliver kedeligt efter tre gennemlytninger.

Illdisposed er efterhånden blevet ganske flittige brugere af keyboards, men hvad er det I føler, at det tilføjer musikken?

Vi har en svaghed for elektronisk musik. Når vi er på tour er det elektronisk musik, rap, pop og andet godt der bliver hørt i bussen. Vi kan selvfølgelig også lide metal, men det fylder slet ikke så meget og er ikke rigtig noget, vi finder inspiration i. Jeg ved godt, at mange metal fans er "true" og dedikerede, og at vores musik derfor helt sikkert deler vandene. Men det kan vi bare ikke tage højde for. Vi laver, hvad vi kan lide og gider ikke lyde som alle de andre.

Og hvad svarer I de modige, der vil påstå, at keyboards er beviset på jeres poppede drejning i de modne dage?

Jamen, på et eller andet niveau har de vel ret. Man går jo og bliver lidt gammel og træt i det. Men vi er bare heller ikke de der typiske dedikerede metal hoveder, der insisterende laver death metal i dens reneste form plade efter plade. Vi mener selv, at vi udvikler os, og vi kan godt lide at prøve grænserne lidt af. Det er jo nysgerrighed der er årsagen til, at verden er så avanceret, som den er i dag.

Nu vi er ved modenheden - hvordan kan man høre på musikken, at har taget hul på jeres tredje årti?

Det ved jeg heller ikke, om man direkte kan. Der er jo bare kommet lidt forskellige folk igennem sangskriverjobbet. Men jeg synes egentlig, vi har været gode til at følge den tid, vi befinder os i. Det hænger måske også sammen med, at vi lytter til tidens musik og ikke går og hører hegn hele tiden.

Tue Madsen har tryllet bag knapperne. Fungerede samspillet med ham, og fik han også indflydelse på musikken, eller styrede I ham og indspilningen med hård hånd? Og hvordan gik tiden i studiet?

Det var rigtig fedt med Tue, og jeg tror bestemt, at vi vælger ham næste gang også. Indflydelse på musikken fik han nok ikke så meget af – men det er der heller aldrig nogen, der har fået med os. Det var kun trommerne, vi indspillede hos ham. Guitar, bas og vokal blev indspillet i mit hus, hvor jeg har et lille hjemmestudie banket op. Han tilbød, at vi indspillede trommerne i hans swimmingpool, og det er jeg sgu glad for, at vi gjorde - jeg synes trommelyden er fænomenal.

Hvad er tanken bag titlen 'There Is Light (But It's Not For Me)'? Og hvad skal coveret symbolisere i forhold til titlen/musikken?

Teksterne handler meget om det negative og deprimerende i livet. Og dér dækker titlen meget godt over temaet i teksterne. Vi kender det jo alle sammen, at lyset skinner på alle andre end én selv. Med hensyn til coveret går det nok hen og bliver lidt mere syret.

Vi valgte Lasse Hoile, først og fremmest fordi vi godt kan lide hans alternative stil, men også fordi han designede de to andre albums som stilmæssigt ligger op ad 'There Is Light...'. Lasse Hoile fik titlen og noget musik, og det først han sagde, var at der på ingen måde måtte være noget, der lignede lys på coveret – det ville være for typisk. Jeg tror, det er bedst, at den enkelte tolker betydningen.

Hvad bringer de næste 20 år for Illdisposed, eller måske bare den nærmeste fremtid? I sælger tilsyneladende flere og flere plader, for hver gang I går i studiet, så hvor langt kan I nå med Illdisposed?

Ligesom alle andre bands sælger vi færre og færre plader. Der er ingen der gider købe plader mere, selvom mange prøver at påstå det modsatte. Jeg hørte én eller anden i radioen sige, at fremtiden bliver uden albums men med single tracks i stedet. Jeg tror ikke det er langt fra sandheden.

Vi rammer snart et niveau hvor det giver underskud at indspille en plade. Og så er der ikke meget sjov ved det længere. Der ligger trods alt et års arbejde i sådan en fætter. Man kan tydeligt mærke, at alle bands søger koncerter, fordi det er dér, man kan tjene penge nu. Så koncertmarkedet er også ved at være presset. Det er hårdt at være musiker i dag. Men mon ikke vi holder et halvt årti endnu?

Her på Devolution takker vi for interviewet og indsætter en forhåbning om mere end et halvt årtis levetid for Illdisposed.

NB. I sidste spørgsmål ser man så et skoleeksempel på, hvordan en reporter kan straffes for dårlig research, men det tager denne selvfølgelig med oprejst pande og lover at forbedre til en anden gang.

Dog skal spørgsmålet forstås sådan, at Illdisposed faktisk har debuteret højere og højere på den danske album-hitliste for hver udgivelse - desværre havde reporteren ikke taget højde for, at hitlisteplacering intet siger om et generelt faldende pladesalg, selvom det selvfølgelig er alment kendte facts. Efterfølgende indskyder reporteren et diskret og næppe hørligt: "Fuck!"