Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Vi er dødsmetallens Maiden

Populær
Updated
Vi er dødsmetallens Maiden

Til Aalborg Metal Festival fik vi en snak med Rob Barrett fra Cannibal Corpse om kontroverser i Rusland, deres tekster og deres pladecovers.

Titel
Rob Barrett
Dato
08-11-2014
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)

Cannibal Corpse er utvivlsomt et af de største, hvis ikke det største dødsmetalband nogensinde. Godt nok kan man sige, at bands som Death og Morbid Angel har haft større indflydelse kunstnerisk, men målt på salgstal og popularitet er Cannibal Corpse det band i genren, der er nået længst. Det bragte dem til Aalborg Metal Festival i 2014, hvor vi fik en snak med guitarist Rob Barrett, der var med på et par plader midt i halvfemserne lige omkring tidspunktet, hvor forsanger Chris Barnes blev skiftet ud med George 'Corpsegrinder' Fisher; Barrett kom tilbage igen i 2005 og har været fast mand på den ene guitar siden.

Nu er de aktuelle med deres 13. plade, hvilket naturligvis får dem ud på turné. En turné, der bragte dem til Rusland, hvor de røg ind i samme vanskeligheder som Behemoth. Shows blev aflyst af myndighederne og generelt var der problemer forbundet med at være kunstnere, der har en, for nogle, provokerende dagsorden. Det blev udgangspunktet i en snak, der kom til at dreje sig om kontroverser, sangtekster, langtidsholdbarheden og det faktum, at Rob Barrett metaforisk set mener, at Cannibal Corpse minder om Iron Maiden.

I er lige kommet hjem fra Rusland. Hvordan var det?

- Det var en noget underlig oplevelse. Vi vidste på forhånd, at det kunne blive vanskeligt, da der er en politiker, der prøver at få bands til at holde op med at give koncert. Han forsøger at få magt ved at gøre det her, for der er ingen, der får noget positivt ud af det. Vi kommer, og der kommer hundreder af mennesker til showet og så bliver de skuffede, fordi vi ikke får lov at spille. Vi spillede fire hele shows og blev stoppet halvvejs igennem et, hvor politiet kom og stoppede det hele. Det var helt åndssvagt, for hvilken skade gør vi? Vi spiller jo bare musik. Men ham her anklager os for at bryde nogle blasfemilove, så det er en underlig oplevelse. Nu kender vi jo The Black Dahlia Murder, og det er meningen, de skal derover, så vi håber ikke, der sker noget. Alle bands udveksler erfaringer. Jeg tror, det er værst for os pga. de tekster, vi har, samt de motiver, vi har på pladecoverne. Vi er overhovedet ikke religiøse, men han forstår ikke, at det bare er fiktivt og underholdning.

I har jo døjet med det her før. I Tyskland kunne I ikke få de tre første plader udgivet, så I er vel efterhånden vant til det?

- Jo, vi har vænnet os til det. Men det er stadig irriterende. Og truslen om at blive arresteret og deporteret fra Rusland var noget, vi måtte tage ret alvorligt. For der skete jo noget med Behemoth ganske kort tid, før vi kom derover. Heldigvis blev vi fortalt før koncerten, at hvis vi spillede, så ville vi blive anholdt. Det undlod vi, og så skete der ikke mere.

Så I blev ikke tilbageholdt?

- Nej. Men det største show i Moskva endte sådan her. Vi fik at vide, at hvis vi startede, så ville vi blive anholdt. Vi endte bare med at gå ned foran scenen og få taget billeder med dem, der var blevet ,og skrev en masse autografer. Så på den måde fik vi stadig en masse god kontakt med vores fans, selvom vi ikke fik lov til at spille. 

Det er jo lidt mærkeligt at forholde sig til kontra her i Danmark, hvor nærmest alt er lovligt. Så det er vildt at tænke på, at den slags stadig foregår i 2014. Man skulle tro, at det var et overstået. Men bands bliver stadig generet.

- I hvert fald ser det ud til, at det i Rusland begynder at gå tilbage mod gamle tider. 

Hvis man ser på det i det store perspektiv, hvor Putin har er på den ene side og Obama på den anden side. Det ser ud til, at fronterne bliver trukket op. Det er svært at se, at det skulle gøre noget godt for nogen.

- Jeg er ikke på nogen måde politisk engageret, men det ser ikke for godt ud, og politisk er der da bestemt nogle spændinger. 

Når vi taler om kontroverser, har I jo været med til netop at skubbe til grænserne for, hvad man kan og må. Både lyrisk og billedmæssigt. Er der egentlig flere områder, der kan udforskes for Cannibal Corpse? Flere grænser, der kan udfordres og nedbrydes?

- Det er en udfordring, for vi prøver hele tiden at tage et skridt yderligere med det splatter, og det er efterhånden vanskeligt. Men vi finder hele tiden på nye ideer, som vi ikke har prøvet før. Som regel er det bare livet, der giver inspiration. Hvis vi læser om nogle underlige ting, der sker rundt om i verden. Der var en gut i Miami, der tog nogle stoffer, som de kaldte badesalt, og man endte med at finde ham nøgen, mens han var i gang med at spise ansigtet på en hjemløs. Sådan nogle skumle ting i virkeligheden kan man så lade sig inspirere af og skrive sangtekster om.

For lige at runde pladen. Sangen 'Kill or Become' er netop skrevet af dig.

- Ja, den skrev jeg. Sådan som vi skriver, så skriver Pat O'Brien al musikken til sine sange, og så skriver Paul Mazurkiewicz teksterne til de sange. Jeg tror, de lavede fem til den nye plade. Alex Webster skriver så både musik og tekst til sine sange, og det samme gør jeg. Sådan deler vi arbejdet. Sommetider er der én, der har mere materiale end andre, men det er sådan, vi gør det. Lige så snart vi har noget, der føles færdigt, så laver vi en demo derhjemme og viser det til resten af bandet. Derefter mødes vi og øver det.

Jeg har set jer spille live siden halvfemserne. I har holdt et konstant højt niveau gennem 20 år. Er det, fordi I kollektivt bidrager, hvor der hele tiden er friske kræfter, der kan tage over?

- Det er utvivlsomt en af vores forcer. At vi kontinuerligt kan udgive kvalitet. Vi holder egentlig aldrig de helt store pauser. Vi er enten på turné, eller også er vi hjemme og øve på nyt materiale. Det eneste tidspunkt, vi holder fri på, er omkring julen. I december og tidlig januar holder vi fri. Derudover er det et fuldtidsarbejde. Vi holder en pause fra turnéen, når vi er færdige nu her. Det er nok omkring seks måneder. Sådan er det efter hver turné. Og det er ikke for at holde fri, men for at skrive materiale til den næste plade. Så den længste pause er på et halvt år, og det er for at komme på nye ideer.

Det er måske en af de afgørende faktorer for, at I stadig er et af de største bands i dødsmetal. At I ikke hviler på laurbærrene?

- Hvis vi tog flere pauser, ville konsistensen ryge. Vi har ikke stoppet op. Det har været ret jævnt hele vejen igennem.

Hvordan kommer du i den kreative fase når du skal skrive musik? I det halve år, hvor du er derhjemme, hvordan sker det så?

- Jeg går op på mit værelse, hvor jeg har mit udstyr. Så spiller jeg bare, og hvis jeg synes, der kommer nogle ideer, der er værd at gemme på, så optager jeg dem. Og så samler jeg dem til en hel sang.

Cannibal Corpse har eksisteret i mange år efterhånden. Hvad er det, der holder jer i gang?

- Jeg tror, det er 26 år efterhånden. Det er egentlig meget enkelt. Vi elsker at spille musik. Det er det, vi har gjort, siden vi var teenagere. Det er vores liv. Som musikere har vi aldrig haft noget i baghånden, som vi kunne falde tilbage på. Jeg har kun villet spille musik og været så heldig, at det kan lade sig gøre i så lang tid. For der er mange bands, der ikke holder i så lang tid.

Netop det, at I har været så konsistente og presset jer igennem den fase, hvor dødsmetallen ikke var så populær.

- Ja, vi har formået at holde os relevante og fortsat udsendt kvalitetsprodukter. Jeg har ikke hørt, at vi lyder gammeldags. Vi har en unik lyd, som mange bands kopierer, og det er også en ting, der inspirerer os til at fortsætte. Vi vil gerne præsentere dødsmetallen. Vi har været her så længe, at vi ligesom kan gå med banneret for dødsmetal og vise, hvordan det skal gøres.

Og kemien internt er god? 

- Helt sikkert. Det er vores fjerde album med dette line-up. De tre forrige plader var med Eric Rutan som producer, og 'A Skeletal Domain' var så med Mark Lewis. Det gjorde vi bare for at ændre lidt på tingene så det ikke blev mere af det samme. For at komme ud af komfortzonen. Vi har stadig et virkelig godt forhold til Eric, så det er ikke utænkeligt, at vi arbejder med ham igen på et senere tidspunkt.

Pladen er også blevet vældig godt modtaget. Den røg helt op på Billboard. Jeres højeste placering nogensinde.

- Ja, det var lige i ugen, da den udkom.

Obituary har jo også lige udgivet en plade, og de kom også ret højt op. Det virker, som om de bands i dødsmetal, der var store i halvfemserne, og som stadig er her, faktisk har ret høje salgstal, og at fans støtter dem.

- Det er nok også lidt et tegn på, at der ikke er så mange mennesker, der køber plader mere af de helt store navne. De er ikke så interessante i det fysiske eksemplar. Derfor kan mindre bands rent faktisk snige sig ind i Top 200.

Ja, for metalfans vil stadig gerne have det fysiske eksemplar hjem til samlingen.

- Lige præcis. Det er en af vores genres forcer. Vores fans vil have det fysiske eksemplar pga. præsentationen og coveret.

Lige akkurat. Du nævner coveret, teksterne osv. Det er lidt ligesom Iron Maiden.

- Jeg er glad for, at du nævner det, for det er normalt mig, der nævner det. Vi er lidt dødsmetallens svar på Iron Maiden med coveret, hvor der er detaljer. Vincent Locke har lavet alle vores plader og t-shirts. Vi har godt nok brugt nogle andre til enkelte t-shirts, men Vincent har sin helt egen stil, og allerede der kan man jo se, at det er Cannibal Corpse.