Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

W:O:A Metal Battle 2012: Process

Populær
Updated
W:O:A Metal Battle 2012: Process

Kolding-bandet Process spiller sammensmeltning af teknisk melodisk døds-thrash metal, med fængende omkvæd og aggressiv vokal.

Kunstner
Forfatter

Process fik 2008 Mario Mrsic med som leadguitarist. Det blev startskuddet for mere seriøsitet i bandet, og der var nu grobund for at spille mere teknisk og en anelse hurtigere og ondere. De gik herefter i gang med at skrive nyt materiale, der senere skulle munde ud i et fuldlængde album.

Hvorfor er jeres band blevet tilmeldt WOA Metal Battle?


Vi ser WOA Metal Battle som oplagt mulighed for at få vores musik formidlet ud til et bredere publikum, og derigennem få en større fanbase herhjemme, og hvis vi skulle være så heldige/dygtige at gå videre ned eller eventuelt vinde "hele pakken" på Wacken, vil det jo automatisk skabe en større interesse for vores band, og en pladekontrakt med en af de største (hvis ikke dét største) pladeselskaber i verden inden for metalmusikken.

Hvad håber I at få ud af at være med?

Ud over det før nævnte, ser vi det som en glimrende mulighed for at skabe et større netværk i blandt metalmiljøet i Danmark.

Hvad synes I om at blive bedømt af fagfolk og ikke kun af publikum?

Det synes vi er rigtigt godt, da fagfolk tit har en anden indgangsvinkel/tilgang til det musik, bandsne laver, og derved tit bedre kan se potentialet for de enkelte bands.

Hvor langt tror I bandet kan gå på Wacken, hvis I bliver sendt derned?

All the way!

Hvad mener I om, at nogle synes man sælger ud ved at deltage i en talentkonkurrence?

Denne udmelding kan jo skyldes mange ting, og det må vel i sidste ende vel stå for deres egen regning.