Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Konkurrence: Swans

Populær
Updated
Konkurrence: Swans

Amerikanske Swans giver koncert i Den Grå Hal lørdag den 11. marts og vi udlodder 2 x 2 billetter.

Kunstner
Spillested
Dato
11-03-2017
Forfatter

Når kompromisløse, mægtige Swans med Michael Gira i front gæster København denne weekend, så er det denne gang den fredede, over hundrede år gamle hal på Christiania, der lægger scene til bandets hypnotiske, massive bud på rockmusik.

Det er et band i fantastisk form, som kommer forbi hovedstaden. At Swans på ingen måde har mistet integritet og væsentlighed, det vidner sidste års albumudgivelse, The Glowing Man, i den grad om. Og det er i forbindelse med det album, at Swans nu er på en omfattende turné.

Swans blev dannet af Michael Gira i 1982, hvor bandet voksede ud af den amerikanske No Wave scene i New York. De første år bød bandet på en exceptionel voldsom, konfrontatorisk lyd, der var skåret ind til benet og leveret med en støjende, nærværende intensitet. Siden er udtrykket blevet nuanceret en del og mere tilgængelige strukturer har fundet vej ind i kompositionerne. Men bandets karakteristika fra de første år er stadigvæk en væsentlig del af udtrykket.

Vi udlodder 2 x 2 billetter. For at være med i lodtrækningen skal du blot svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvor spillede Swans sidste gang Devilution anmeldte dem?

Send dit svar til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest fredag d. 10. marts 2017 kl. 10.00, hvorefter vinderne vil blive udtrukket. Mailens emne skal være "Swans".

HUSK, AT DU SKAL VÆRE OPRETTET SOM BRUGER PÅ TRÆKNINGSTIDSPUNKTET FOR AT DELTAGE!

OBS! Husk at skrive dit fulde navn samt telefonnummer i mailen, så vi kan få fat på dig, hvis du vinder.