Helhorse-tourdagbog 6

Turneen rundt i Danmark er ved vejs ende for Helhorse. Læs her sjette og sidste kapitel i deres tourdagbog, fortalt af forsanger Mikkel Wad Larsen

København, Vega
Vi er på vej ind i vores teleporter, da vi kommer i tanke om aftenens show jo er lige om hjørnet, og det trods alt er spild af penge, så vi nøjes derfor med at tage vores jet packs til Lille VEGA og får gearet transporteret med slave galej.

Vi ankommer og skaber os tosset fra starten, hvorefter Vegas afvikler truer med selvmord. Gemytterne bliver dæmpet, og vi går i gang med at lave lydprøve. Tiden indtil show time bliver brugt på at lytte opmærksomt til vores bassists timelange foredrag om Satré og fransk filosofi – vi lytter selvfølgelig opmærksomt! Endelig rammer vi scenen og alt er som det skal være. Kvinderne skriger længselsfuldt efter os og tilbyder sig selv i flæng, mænd river øjene ud i desperation over hvor seje vi er, og vi efterlader Vega som en rygende ruin. Der må være sket en fejl i tidsplanen, for Hatesphere går på efter os? Dette resulter i Nordkoreanske grædescener og folk der tigger lydmanden om at slukke for dem og få Helhorse på igen.

Efter øl indtag sejler vi ned af Istedgade i kajak og deltager, uden at vide det, i et Guinness rekord forsøg, arrangeret af Sin City.
I hvert fald går Sin City benhårdt efter titlen som ”Verdens korteste afterparty”. Vi når lige at komme ind af døren (Hatesphere er væk?) , får Jack D i hånden og 45 minutter senere bliver vi så smidt ud - imponerende og meget effektivt! Vi sejler op af Istedgade igen og finder Hatephere på Simpelt V, hvor vi indtager betragtelige mængder alkohol og Søren bruger resten af natten på at få Pepe til at forstå, at Graveyard’s ”Hissingen Blues” er den bedste rock og rul plade lavet de sidste 10 år.

Vordingborg, Stars
Vi opdager at teleporten slet ikke virker, og nu er gode råd dyre. Heldigvis foreslår vores lydmand Nikolaj, at vi hinker til Vordingborg og vi nikker anderkendende af ham. Han får spændt Rhodes keyboardet på ryggen og af sted det går.  Vi spiller et tight set (igen var der sket fejl i tidsplanerne?) og efterlader Vordingborg måbende. Hatesphere spiller også en dejlig omgang rock – men jeg kan ikke lade være med at ønske mig mere scat improvisations stykker.

Vi ender endnu engang i en god afterparty og bromancen driver ned af væggene. 

Vejle, Bygningen
Vi starter dagen med et inderligt ønske om Flæskestegs sandwich, men får at vide, at vi kan vælge mellem Jet packs eller kød i brød – begge dele kan ikke lade sig gøre. Da vi jo er solidariske med finanskrisens ofre vælger vi selvfølgelig jetpacks. 
Vi ankommer til Vejle med et brag og starter en fist fight med Hatesphere. Tourens sidste dag er relativt begivenhedsløs. 
Flere gange tager jeg Esses puls, da han ser ud til at nærme sig rigor mortis, men han er s’gu i live!
Ellers bliver vi forkælet med Jakob, vores guitarist, der vil forsøge at forklare os the Butterfly Effect. Han bruger timer på det, men det lykkes ikke og til sidst begynder Jesper (vores trommesalger) at græde. Vi spiller fedt, vi snaver HateSphere i gulvet og alle tager hjem!

Tak for en fantastisk tour og for at i, kære læser, har fulgt med i vores eventyr på de danske landeveje.