Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - A Colossal Weekend

Populær
Updated
Top 5 - A Colossal Weekend

I anledning af weekendens post-metal brag i Vega, A Colossal Weekend, bringer vi her fem numre fra fem af de optrædende bands som introduktion til den storladne, indadvendte metal.

Kunstner
Titel
+ Cult Of Luna + Russian Circles + pg.lost + Late Night Venture

"Heavy and mean and feel good" skriver youtubebrugeren El Duderino under videoen til Pelicans mesterlige album 'City of Echoes'. Og mere rammende kan post-metallen næsten ikke beskrives, om end "feel good" er en subjektiv størrelse, så fremstår genrens crescendoer som minimum alle som bølger af håb, der tårner sig op og lader sig falde som et varmt tæppe over sjælen. Ligesom i post-rocken, som unægteligt har født post-metallen. For uanset hvor åbent og vidt begreb post-metal er, så refereres der i genrens mest udbredte musikalske form til bands, som benytter sig af længere kompositioner - oftest helt eller delvist instrumentale - med en vidtrækkende stilhed før storm-skabelon. Vidtrækkende som i, at virkeligheden heldigvis er mere nuanceret og uforudsigelig, end nogen genredefinitioner nogensinde kan påstå at leve op til. Men post-metal er en ting. En slags thinking man's metal. Her handler det ikke om at undersøge, hvor meget en kliché fra 80'erne man kan være, eller hvor gustent og aggressivt man kan spille sin musik. Det er altså hverken metal, der nødvendigvis forsøger at tømme baren for væske, eller som hylder jordens mørkeste mørke.  I stedet bliver hele det følelsesmæssige spektrum foldet ud på de lange rejser.

I weekenden slår Vega så dørene op for første udgave af A Colossal Weekend, som præsenterer nogle af genrens allerstørste aktive bands med Pelican, Cult of Luna og Russian Circles i front samt både mindre og helt nye navne på scenen. Vi har plukket fem numre fra fem af de optrædende bands, som nok skal afgøre, hvorvidt det er noget for dig.

1. Pelican - City Of Echoes (fra 'City of Echoes', 2007)

2. Cult Of Luna - Dim (fra 'Somewhere Along the Highway', 2006)

3. Russian Circles - Youngblood (fra 'Station', 2008)

4. pg.lost - Sheaves (fra 'Key', 2012)

5. Late Night Venture - Nebula (fra 'Tychonians', 2015)