Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Hardcore

Populær
Updated
Top 5 - Hardcore

Hardcore er en genre, der ligger i grænselandet mellem metal og punk. Og siden Hardcore Showdorn III løber af stablen på lørdag, er her fem forklaringer på, at genren giver mening.

Spillested
Dato
12-08-2013
Forfatter

1. Energien
Hardcore handler først og fremmest om at levere energi - noget den har arvet fra punken. Ikke forstået sådan, at andre genrer ikke er energiske, men hardcore deler måden at være energisk på med punken.

2. Enkelheden
Hardcore er en simpel form for musik, som lyder, enklere end den egentlig er. Derfor er der ikke særlig langt fra genialt til grufuldt, men når det er det første, rammer den lige i reptilhjernen.

3. Tyngden
Det er i høj grad tyngden, som gør hardcore til noget andet end punk, og som gør, at den er beslægtet med metallen og derfor går mere i benene og i heavynakken end punk.

4. Grimheden
Set udefra er udtrykket i hardcore antiæstetisk. Den er som så megen anden ekstremmusik en modstand mod det pæne og derved også kedelige. Ud af denne grimhed er der alligevel vokset en skønhed, som også kan være nuanceret.

5. Koncerterne
Hardcore er i den grad mere koncert- end lyttemusik - af ovennævnte grunde, og fordi den skal (op-)leves sammen med andre, der har det på samme måde. Der skal svedes og skubbes, så musik og lytter bliver ét.  Og nu vi er ved det - Cirkelsparskspassere: Hold kampsporten hjemme i dojoen. Den er egoistisk og hører derfor ikke hjemme i pitten.

PS: Du kan stadig nå at være med i konkurrencen om billetter til Hardcore Showdown. Se betingelserne her