Top 5: Rock- & metalbarer i København

Er du ny i København? Eller kunne du bare godt bruge lidt inspiration til, hvor du kan få slukket tørsten til lidt sprøde toner? Vi har været på Top 5-pubcrawl og bringer her vores anmeldelse af fem mulige rock- og metalvandhuller i hovedstaden.

Velkommen til København kære ven. Er du lige flyttet til? På besøg flere dage? Kørt for langt med toget i en brandert? Eller måske bare en smuttur til hovedstaden for at tage til koncert? Lige meget hvad er du hjertens velkommen i Kongens København. Hvad siger du? Hvor skal man tage hen, hvis man gerne vil nyde en kølig humle, en fancy drink eller skarpe shots, mens der musikalsk bydes på noget med guitar? "Slayer!" råber du ligefrem! Rolig nu, i denne Top 5 tager vi på pubcrawl og besøger Københavns rock- og metalbeværtninger.

Da en bar/bæverding/beværtning/kantinehal ikke bare kan vurderes ud fra det samlede udtryk, bedømmer vi de fem steder på tre forskellige punkter:

Musikken: Kan man høre Slayer? Musikken er en vigtig parameter, når man nu engang skal på rock- og metalbar.
Barens udvalg: Hvad kan man bestille? Står den på udsøgt humle eller slavevodka?
Stemningen: Står den på krammefest, provins-slåskamp eller bare same shit, different day-stemning?

Let the journey begin.

Uden mad og drikke…
Inden vores pubcrawl for alvor går i gang, skal vi have noget mad. Ellers dur helten og skrivepennen ikke. Hvis du tilfældigvis er trillet ind med 16-toget, kan du lige så godt kigge forbi Kødbyen og Warpigs Brewpub. Som navnet også antyder, kan man få forskellige typer svin til solide rock- og metaltoner. Stedet byder også på en lang trække lækre specialøl, blandt andet fra Mikkeller. Vi sætter tænderne i svineskulder og kartoffelsalat, men det er såmænd også muligt at få andet mad, hvis man ikke spiser kød.

1: Vesterbro, Zeppelin Rock Bar
Med maven fyldt er det på tide at besøge første bar. Vi starter i hjertet af København – Vesterbro. Bydelen, der primært består af jyder, hvis forældre har for mange penge. Den rå stemning, der engang prydede denne bydel, er begrænset til hovedbanen og den del af Istedgade/Vesterbrogade, der går derfra og op til Gasværksvej. I sand rock- og metalstil holder vi os naturligvis til den farverige bydel. Her kan man både besøge luderbarer og fancy hipster-kaffeshops. Vi tager på Zeppelin Rock Bar. Beliggende på hjørnet af Gasværksvej og Vesterbrogade formår baren lige præcis, at være en del af det sande Vesterbro.

I aftenens anledning er Zeppelin omdannet til 60’er-beat heaven. Den intime bar inkluderer en lille scene, der hyppigt benyttes til lige så intime koncerter. Denne aften spiller Beatophonics, som bartenderen pænt informerer os om, er det bedste 60’er-beatband nogensinde. Det kan sandsynligvis diskuteres. Loftet over baren er i sand rock’n’roll-stil præget af album-coveret til Mercyful Fates ‘Don’t Break the Oath’, mens hylderne byder på specialøl, primært fra Brooklyn Brewery, almindelige kedelige fadølsvarianter og diverse typer spiritus. Heriblandt Fernet Branca, der på sørgelig vis har fået selskab af sin knap så interessante bror, Fernet Branca Menta.

Generelt er baren præget af dens tilknytning til Target og Mighty Music. Væggene er pyntet med gamle koncertbilletter, vinyler fra de to selskaber og billeder af de tilknyttede kunstnere. Selvom stedet er lille, er der normalt god plads til at nyde en kold øl og lidt tråd. Under normale omstændigheder spilles der musik i den mere rockede ende. Rolling Stones, Baby Woodrose, Rival Sons og naturligvis Led Zeppelin.

Musikken: Vi ramte en uheldig aften. På grund af koncerten var musikken naturligvis præget af beat-rock. Ikke at det gør noget, men det er nu en gang ikke Slayer.
Barens udvalg: Zeppelin byder på et bredt udvalg. Især deres mange Brooklyn-varianter er værdsat. Vi sætter et stort positivt hak ved Fernet Branca, men noterer samtidig, at den ubehagelige Menta også er at finde.
Stemningen: Her er der ikke en finger at sætte. Omgivelserne er hyggelige, og på grund af aftenens koncert er der fyldt med glade mennesker.



2. Frederiksberg: Inferno
Vi stryger videre til det mondæne Frederiksberg. De homoseksuelles højborg og bydelen, hvor det bare ikke er fedt at have en 2000-adresse. Rigtige frederiksberggensere bor på en vej, der har eget postnummer. Inferno har postnummer 1879 og ligger på H.C. Ørsteds Vej, lige op ad Åboulevarden. Stedet er simpelt indrettet med en stor bar, barstole og en række borde og stole. Væggene er rå beton, prydet af store smukke billeder, der afbilder den nordiske mytologi. Belysningen er dæmpet, og sammen med de rå vægge giver det baren et hyggeligt, men også råt og ondt udtryk. En enkelt fladskærm er sat op, hvorpå der blev vist b-horrorfilm. Det virkede dog malplaceret i det nordiske mytologi-tema. Mon ikke en livekoncert med Amon Amarth havde passet bedre? Toiletforholdene kunne godt være bedre, da barens eneste toilet forventes at komme på overarbejde, hvis stedet fyldes med gæster.

Vi bliver mødt af Trivium, men allerede efter meget kort tid står den på Slayer. Ikke ‘Raining Blood’, ‘Angel of Death’ eller ‘South of Heaven’, men ‘Hell Awaits’. Det er meget værdsat. Generelt bliver der ikke leflet for pøblen rent musikalsk. Det er tung tråd hele vejen. Udover Slayer bliver der blandt andet budt på Behemoth, Satyricon og Parkway Drive.

Baren udskiller sig ved hverken at servere Tuborg, Carlsberg, Royal eller andre af de dominerende brands, man normalt finder. I stedet kan man for en fornuftig pris nyde flere forskellige øl-varianter fra bryggeriet Flying Couch. Skulle man ønske en god, gammeldaws pilsner, kan man købe en halv liter Pilsner Urquell for 35 kr. Smid yderligere 15 kroner i puljen, og din pilsner får en stærk ven i form af et Jameson-shot. Fernet Branca er naturligvis også at finde, denne gang uden Menta-versionen, hvilket er værdsat.

Musikken: Det var helt i top. Alt er styret bag baren, men hvis man spørger pænt, kan man sagtens ønske et nummer. Ingen ‘Chop Suey!’, ‘Welcome to the Jungle’ eller ‘Walk’, og det takker vi for.
Barens udvalg: Manglen på de dominerende øl-mærker var positivt overraskende. Det samme var de forskellige Flying Couch-varianter og det generelle prisniveau. Det førnævnte øl-shot-sæt var ligeledes en alternativ, men positiv sammensætning.
Stemningen: Stedets rå look og dæmpede belysning var anderledes og gik godt i spænd med musikken. Hyggeligt, men med kant.



3. Nørrebro: Escobar
Fra det mondæne Frederiksberg går det direkte til Nørrebro. Jydebastionen Escobar ligger centralt på Blågårdsgade og er tæt pakket, da vi ankommer. Stedet er formet som et u med baren lokaliseret for enden af lokalet. Der er tæt pakket, og stemningen er høj. Væggene er præget af billeder, rock- og metalmerch og diverse skrevne budskaber. Specielt “Absint makes your dick grow, Metaxa makes the pussy wet” gør indtryk. Aldersmæssigt er gæsterne muligvis i den yngre ende, hvilket hænger godt sammen med, at der gives studie-rabat.

Baren har et bredt udbud. Fadøllene er fra Royal, men en rigtig kender øjner hurtigt muligheden for at investere i en Limfjordsporter. Denne assisteres naturligvis af en bitter. Her har Escobar et rigt udbud. Blandt disse er heldigvis Fernet Branca (desværre også i Menta-version).

Musikalsk er Escobar denne aften rettet mod det brede publikum. Vi bliver mødt af The Raconteurs' ‘Steady, As She Goes’, og generelt er lydbilledet mere rocket end på Inferno. Til tider byder stedet på dj, men i aften er det hele styret bag baren. Den yndige bartender tager gerne imod ønsker, og vi giver selvfølgelig stedet Slayer-testen. Desværre uden succes. Den opfølgende Parkway Drive-test har heller ikke et positivt udfald. Måske var vi bare uheldige og havde numrene i kø bag 666 andre numre. Måske var det bare ikke rigtig en metal-aften på Escobar.

Musikken: Denne aften var det mere rock end metal, hvilket såmænd var fint nok. Men det er naturligvis en skuffelse, at der ikke blev spillet Slayer.
Barens udvalg: Formidabelt. Enhver bar med en Limfjordsporter er en god bar.
Stemningen: Escobar viste sig fra sin bedste side. Hyggeligt og intimt.



4. København K.: Voodoo Lounge
Fra Nørrebro går det direkte til Indre By. Vi springer Østerbro over. Østerbro er Københavns mindst interessante bydel, hvad angår rock og metal. Til trods for at flere af Devilutions skribenter er bosiddende der (fail). I stedet for at danse rundt om den store spelt-grød tager vi direkte ind mod byen. Bag kirken på Valkendorsgade gemmer sig en udsøgt lille bar kaldet Voodoo Lounge.

Bag baren finder man hyppigt bagmanden;  den mørke og altid sure Luke. Men skindet bedrager. Selvom Luke gør sit bedste for at se ud, som om Volbeats yderst ubehagelige sang ‘For Evigt’ er det konstante soundtrack til hans liv, er der masser af gode historier og humør bag facaden. Stedet er præget af nøgne murstensvæge, mens Lemmy holder et skarpt øje med gæsterne.

På musikfronten byder Voodoo Lounge normalt på en jukebox. Her er naturligvis Slayer (tjek) side om side med Volbeat, Five Finger Death Puch, Nickelback og andre respekterede bands. For en stor guldmønt kan man få lov at høre ‘How You Remind Me’ minimum 10 gange, og så kan det ellers være, at den mørke Lord Luke lyser op i et smil. Om lørdagen kan man være så heldig, at en af de tilknyttede dj’s spiller op til dans. Her er du sikret en bred vifte af det bedste inden for rock og metal + lidt af det, du hører knap så ofte.

I baren er der et bredt udvalg. Gulddamer og bitre shots (ja, Fernet er en mulighed!) lader dog til at være, hvad der primært indtages. Klokken tolv spinner bartenderen med det store druk-tilbuds-lykkehjul. Hvad end hjulet ender på, er der tilbud på resten af aftenen. Sjovt og anderledes. Barens helt store trækplaster når det kommer til alkohol, er dog den sorte hævner. Det lyder ondt, det er det også. Ikke på grund af det lidt fesne tequila-shot, men nærmere måden, det bliver serveret på. Vi røber ikke mere, prøv det i stedet selv næste gang.

Hvis du ser forbi den første onsdag i måneden, er det meget sandsynligt, at baren er proppet. Her kan du teste viden inden for rock- og metaltrivia, når Devilution afholder quiz. Vi kipper med flaget for Voodoo Lounge og nyder godt af nepotisme.

Musikken: Der er Slayer i jukeboxen, så vi er glade.
Barens udvalg: Godt. Specielt barens alternative indslag i form af den sorte hævner giver et positivt indtryk.
Stemningen: Voodoo Lounge var en ren fornøjelse med højt humør og festlig rock’n’roll-stemning.



5. København C.: High Voltage
Alle har en mening om High Voltage – og det er generelt mere populært at hade stedet end at elske det. I hvert fald når man lige skal være smart i en fart med vennerne. Når først klokken er slået fadøl, er der dog sjældent noget galt med High Voltage. Beliggende i Boltens Gård er det blevet lidt af en rock-bastion i den provinsfest, der ellers præger Gothersgade.

Vores første møde med etablissementets personale er den ekstremt bitchy garderobe-dame. Ikke ligefrem en positiv oplevelse, men heldigvis viser resten af de ansatte sig fra deres bedste side. Specielt de kække bartendere er en fornøjelse. Vi bestiller et hurtigt sæt, fadøl og Branca, mens deres go go-danser monotont vugger løs med bagdelen. Velour, sort læder, udstoppede anakondaer og omvendte kors pryder High Voltage, hvor der bydes på sleazy rock’n’roll/glam rock-stemning for alle pengene.

Musikken er derefter. Her er sjældent overraskelser, og stedets dj sikrer, at du ikke udsættes for ‘How You Remind Me’ 15 gange, fordi en eller anden idiot har voldtaget en jukebox. I stedet kan du forvente Bon Jovi, Guns N’ Roses og Europe (vi var så heldige at  høre ‘The Final Countdown’ to gange i løbet af den første halve time – win!). Selvom Europe er godt, er Slayer bedre, men så heldige var vi ikke på High Voltage, og det er heller ikke, hvad man skal forvente. Kommer man lidt tidligere på aftenen, kan man ofte fornøje sig med en af de mange koncerter, der afholdes på stedet.

Baren byder ikke på de store overraskelser, men tilbyder naturligvis de vigtigste former for drikke. At skænke fadøl i plastikglas bliver dog aldrig rigtig en succes, selvom det sikkert bedre kan betale sig rent økonomisk. Vi dulmer sorgen over manglen på Slayer og rigtige glas med endnu en Fernet Branca og vender opmærksomheden mod stedets billardbord, et af High Voltages helt store fordele.

Musikken: Hvis man er til glam rock, nu metal og lignende, er High Voltage stedet at tage hen. Men ingen Slayer er bare ikke godt nok.
Barens udvalg: Hvad man kan forvente? Uden de store overraskelser.
Stemningen: Sleazy på alle måder. Det deler nok vandene, men kan man lide den slags, er stedet et hit.

Her slutter vores aften og pubcrawl. Forhåbentlig har det givet lidt inspiration til dit næste besøg på rock- og metalbar. Hvis ikke, er der en masse andre steder i København, der varmt kan anbefales, men dem gemmer vi til en anden Top 5.