Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Strategi

Populær
Updated
Top 5 - Strategi

Fredag aften var der strategiseminar (= undskyldning for at drikke en øl og skændes) i Devilutions førerbunker. Mangen en problemstilling blev vendt, og da vores dele-Slotspilsner var drukket, var nedenstående omtrentligt, hvad vi nåede frem til.

1. Overtage verden.
"Som alle andre redaktionsmøder blev konklusionen på det hele, at vi fremover vil arbejde for at overtage det totale verdens herredømme. 1...2...3...sæt i værk!"

2. Skarpere korrekturlæsning.
"Vi må indrømme, at der fra tid til anden slipper en tanketorsk igennem."

3. Der udgives for meget musik.
"Vores vej rundt om dette bliver, at vi fra tid til anden laver en præsentation af en bunke plader fra samme label, eller som er af samme genre. Formatet bliver et mix af klumme og købsanbefalinger."

4. Specialnumre.
"Vi vil fra tid til anden lave nogle ganske særlige specialnumre, hvor vi går i dybden med en problemstilling eller et emne der er oppe i tiden. Mere om dette når tid er..."

5. Flere meninger.
"Vi er ikke færdige med at have en mening om andet og mere, end blot om en given koncert eller plade er god. Vi vil fortsætte med at rynke brynene når vi mener at det er tid til, at verden omkring os overvejer tingene en ekstra gang."