Kommentarer fra af Lenny

Jeg synes I glemmer Kreators magtdemonstrations sidste sommer. De stod i skærende kontrast til Rihanna, der hylede og vrikkede sig igennem et skarpt korigraferet sæt på festivalens største scene. Jeg selv valgte at droppe netop dét cirkus og i stedet se de tyske thrash legender. Jeg havde da arbejdet mig igennem noget af deres bagkatalog og lagt særligt vægt på Hordes of Chaos og Phantom Antichrist, jeg synes er nogle thrash plader.
Det var tydeligt at bandet var glade for at være tilbage på en stor scene, men vidste også at de havde noget at leve op til. De hamrede og bragede sig igennem halvanden times sæt, hvor fokus var, for mig heldigt, på de to seneste plader. Men også helt tilbage til fordums storhed, hvor metal nærmest var lidt med thrash. Med tyk, tysk accent skreg Mille: "Do you like åååål-skooool! ?" Og dét gjorde det sparsomt fremmødte publikum, som moshede, bangede, sprang, drak og smadrede sig igennem koncerten. Min lejr havde taget turen til Arena, for at se Kreator, som et alternativ til den latinamerikanske popfugl. Vi var klart overbeviste om!

Selvom jeg var på den anden side af 12-15 fadøl da denne koncert begyndte, mindes jeg den med et stort smil. Bundsolid thrash til fra et fest-stemt band, til et fest-stemt publikum. Det var vellykket og da koncerten var slut, var jeg slet ikke mættet. Men Mille skulle vist over og lege med Volbeat på Orange, så de var jo nødt til at slutte.

Jeg fordømmer den dag, nogen fik den idé at technoficere et Maiden nummer.. Eller i det hele taget technoficere noget som helst.. Og den Golf-ejer, der fik idéen..

Enig! Jeg synes også jeg savner noget mere prog. Nu kan man jo altid argumentere for at Between the Buried & Me er prog. Men alligevel. Pagans Mind eller Dream Theater kunne være rigtig fede. For ej at forglemme, den helt store, våde drøm: Tool! Dem har jeg ikke set på disse kanter siden 2006. Så det ville være fedt!

Men lige en anden ting, jeg synes mangler lidt i interviewet. Hvad med priserne inde på pladsen? Maden sidste år, var da okay. Men 50 kr. for en fransk er måske lige at stramme den lidt. Eller ølpriserne. Øv, hvor var jeg træt af ølpriserne sidste år. Særligt da de løb tør for guldøl og derefter hældte op fra dåser, til 45 kr. for en lille fadøl. Endnu mere træls syntes jeg, da man serverede et par sjatter, der var til overs, fra halvliters dåserne. Den øl var så doven, den ikke gad at komme ud af glasset. Men jeg kunne ikke få lov til at få en "frisk" i stedet. Så jeg gik ud til bilen, hvor jeg havde masser af dåseøl og smuglede et par med ind..
Ydermere blev vi lidt snydt , i forhold til p-priserne, sidste år. På hjemmesiden stod, man skulle betale 50 kr. for parkering hele festivalen. Men da vi kom, var det nu 50 kr. pr. dag. Fair nok. Men vi kunne ikke købe to billetter ad gangen. Vi skulle komme inden kl 1200, ellers ville bilen blive fjernet..
Hænger det sammen med de søde piger, der kom med morgenbajere kl. 1100 og inviterede til "happy hour" fra kl. 1200-1400? Det lugtede ret meget af, vi skulle op og se at komme igang med at drikke igen. Guldølhanen, var desværre "i stykker," så vi måtte købe almindelige øl.. Der kostede 40 kr, for en lille fadøl..

Hvor var det dog en fed koncert. Det var så ondt, tight og svimlende overbevisende. Egentlig har black metal aldrig rigtig været mig, selv om jeg dog altid har været rimelig nysgerrig. Nu er jeg overbevist. Der skal handles plader nu!
Inden koncerten stod jeg og snakkede med en eller anden tåbe, der svinede genren til - den fik ikke for lidt. Men kort tid inde i første nummer, All shall fall, måtte han måbende erkende at det her var en magtpræstation der virkelig kunne omvende folk. Havde paven været til stede, havde han smidt kåben og røvpulet sig selv med et kors alt imens han skar sataniske tegn på kroppen,med en rusten daggert.
Immortal må meget gerne komme igen. Og fedt var det at se medlemmerne se onde-onde ud, men alligevel have plads til smil og spille med et glimt i øjet. Vi har jo alle se de sjove billeder på nettet af lige præcis dét her band. Det har bandet også, men de kunne tage sig selv seriøst og samtidig lave lidt sjov med hele konceptet.

Karakteren 666 kunne godt bruges her !

All hail Immortal!!!

Portnoy har udgivet en EP med Adrenaline Mob, med bla. Russel fra Symphony X. Så det er ikke helt ritigt, det er det første vi hører :) Trods den kedelige anmeldelse, glæder jeg mig dog alligevel til at høre den. Derfor er karakteren også rimelig misvisende.

Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at høre denne plade (så karakteren er desværre ikke helt autentisk), men lur mig om ikke den havner i pladesamlingen inden for meget kort tid.
I sommers besøgte jeg High Voltage Festival i Victoria Park, London. Her så bla. Spocks Beard, og det i den udgave de er i nu. Nick var nødt til at gennemføre en tour med Cirque de Soleil (der også er årsagen til hans exit fra SP - pengene var, ganske simpelt, bedre). På trommer havde de Jimmy Keegan, der har basket gryder, siden Nick begyndte at synge efter Neil. Det er Nick der spiller på pladerne. På sang og guitar havde de Ted Leonard (bedre kendt fra Enchant), der nu er fast medlem i bandet. Ligeså er Keegan bag gryderne.
Spocks Beard er et fantastisk liveband, der virkelig giver den gas. Så selvom de ikke er så mædl, som så meget andet her på siden - vil jeg klart anbefale dem.

Det her lyder godt nok som en plade jeg skal have fingrene i!!!

Pallas har lavet gode og dårlige plader - de svageste skud på stammen er nok livepladen Moments to Moments. Dét er satme ringe!
XXV er nok det bedste bud på at "komme igang." Bandet har trådt vande siden The Sentinel, med hittet Arive Alive, og der er ikke sket meget siden. Et par gode plader, men ikke noget der kommer langt.
Dog i prog-kredse, særligt de neo-progressive, er Pallas et ret stort navn. Sammen med Pendragon, IQ, Arena og selvfølgelig nævnte Marillion.
Neo-prog ér lidt kliché og lidt catchy - og måske da også lidt corny. Men kun når man møder den første gang. Jeg havde det på præcis samme måde som anmelderen, da jeg hørte pladen første gang. Men jeg havde læst rigtig meget godt om den i Classic Rock presents Prog! at jeg var nødt til at rive den en ordentlig chance. Det har den også fået, hvilket har givet mig en ny, rigtig god ven. For det ér sgu en stærk plade det her. Men det er jo også derfor jeg elsker prog-musik. Fordi man ikke bare kan forvente en åbenbaring ved første gennemlytning. Men er nødt til at give musikken tid og opdage alle de fede ting. Det er vel dét der gør prog til prog.
Med det sagt, kan Devilution jo sige til, hvis de mangler prog-anmeldere i fremtiden :)

Jeg er helt enig i din anmeldelse, Kent. Der mangler helt klart en masse ting, som kun er at finde på de tidligere mastodonter Dimmu har lavet. Men jeg må samtidig erkende, efter en del rotationer på mit anlæg og i min iPod at der er solid bund for at Dimmu har begået endnu en mastodont. Den har virkelig vokset i min stue og jeg er ganske imponeret. Lyt eks. til nummere "Dimmu Borgir." Det har stort set alt det du efterlyser.
Håber bestemt ud er blevet glad for pladen, efter den har vokset lidt.