Lysende finsk metalstjerne
Populær
Finske Oddland debuterer med en plade, der viser et band, som allerede har fundet sin egen lyd
Det er altid imponerende, når et band allerede på en debut formår at præsentere en stil, som har store træk af noget man vil kalde helt personligt for bandet. Oddland er dog ikke et helt nyt band, for bandhistorien går helt tilbage til 2002, hvor udgangspunket dog var mere rocket.
Men på et eller andet tidspunkt valgte bandet at gå en mere metallisk vej - forståeligt med tanke på, at finsk metal let går ind på top 10 i hjemlandet. Det har kostet en række medlemsudskiftninger, men det har været den rigtige beslutning: For i landet med en særlig forkærlighed til metal vandt bandet "Suomi Metal Star"-konkurrencen. Og herved fik bandet skabt opmærksomhed nok til at lande sig en kontrakt med Century Media.
Vokalen lyder lidt hen ad sangeren hos allstar-bandet Soen, som ofte bliver sammenlignet med Maynard Keenan, men små hints peger også mod Mike Patton som inspirationskilde. Endelig kan der være skelet lidt til Pain of Salvation-sangeren Daniel Gyldenlöws stemme som den lyder på album som 'The Perfect Element' og 'Remedy Lane'. Sakari, som sangeren hedder, gør det godt, og der skal lyde en applaus for at ville variationen. Det skal dog siges, at han ikke når op på siden af nogle af de førnævnte sangere, men han evner flot at skabe iørefaldende og langtidsholdbare melodier.
Åbneren på skiven er fed og lyder meget inspireret af det førnævnte svenske band med Daniel i front. Men senere på skiven bliver der plads til mere stemningsfulde numre og sære elementer med udfordrende rytmer, metallisk staccato og endog noget jazzet.
Specielt mix fra svensk mastermind
Selvom albummet er mixet af Dan Swanö som er en vældig kompetent lydsnedker, så er lydbilledet ikke så fyldigt, som i hvert fald denne anmelder godt kunne have tænkt sig. Men det bunder måske i, at Oddland trods masser af metalliske referencer ikke går all-in på metallen. Stortrommerne tæsker ikke derudaf i hæsblændende tempo - snarere skal trommespillet nydes for mange fine percussion-detaljer.
Faktisk så er lyden lidt flad og anonym, når bandet går i "stress-tilstand" og prøver at spille hurtigt og metallisk. Dermed er starten på 'Still the Spirit Says' og dens nærmest Lamb of God-agtige intro en tynd omgang i forhold til potentialet. Heldigvis kommer vokalen på, sangen begynder at lege mere med rytmerne og guitarerne bliver uhyre melodiske. Her har Oddland sin klare force.
Det finske band er et spændende band, som har en ret personlig stil og lyd. Selvom debuten er ret fed, så er der sikkert meget mere i vente fra bandet i fremtiden, hvis medlemmerne tør blive ved med at udfordre hinanden og musikken - og holder fokus klart på, at det hele også godt må fænge.
Tjek åbningstracket fra skiven ud her: