Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sikker underholdning

Populær
Updated
Sikker underholdning

Selvom karakteren måske betragtes som "jævn", så anbefaler vores skribent alligevel den ambitiøse udgivelse fra See the Sky, som byder på anderledes progressivitet.

Kunstner
Titel
NWODOA
Dato
01-11-2012
Karakter
3

Der findes stadig bands derude, som prøver at udfordre metalgenren og gribe den an på en anden måde. Det er en svær balance-akt med stor risiko for bare at være sært. Og her lander See the Sky, som er et projekt mellem forsanger Bjarne og Blake, der nu bor i Danmark, men er fra Australien og også kendes fra Wintergarden. De to herrer vil en masse ting med musikken og vil bestemt ikke gå den korte vej, og de lader gerne musikken blive meget abstrakt.

Det første reelle nummer er titelnummeret på 18 minutter. Selvom de andre numre også er progressivt skizofrene, så er det i dette nummer, at scenen sættes, og det bliver prætentiøst. Herligt prætentiøst! Det kan lyde negativt, men når man slår så stort et brød op, som bandet gør her, og som de to herrer beskriver sig selv i promoteksten, så må det godt ramme det prætentiøse. Mission accomplished.

Nummeret byder på sære trommerytmer, et industrielt og koldt lydbillede, vokal fra alt mellem ren vokal i forskellige melodiske nuancer til en slags Korn-Jonathan Davis halvt snakkende, halvt syngende vokal og videre til et fedt fuldblodsgrowl. Og indimellem en hysterisk skrigevokal. Den industrielle stemning i musikken minder lidt om Clonecircle. De skæve trommer i en passage og vokalen under samme stykke minder lidt om noget fra Ulvers 'Theme from William Blake's ...'. Inspirationerne når vidt omkring - og som lytter vil man sikkert få mange forskellige idéer om, hvad musikken minder om.

Alle normer for, hvad der virker - brug af gentagelser af riffs for at give struktur og lette musikken til at fænge - er glemt i dette nummer. I forhold til det med det prætentiøse er det derfor ærgerligt, at man lige har overset et par ting i vokalen. Man ved snart ikke, om det er med vilje og en del af det specielle univers, men et vokalstykke, når der er 2-3 minutter tilbage af sangen, er skævt på den temmelig kedelige måde, hvor man som lytter tænker "hvorfor tog de det ikke om". Og flere andre steder på albummet er vokalen mindre vellykket.

Alligevel er det 18 minutter lange nummer klart albummets største fortrin. Det er interessant at lytte igennem, fordi der hele tiden sker noget nyt, og lyt efter lyt er det stadig interessant. Nogle af de andre numre vil gerne lidt det samme, og selvom det er interessant at gå på opdagelse i materialet, så mangler der noget til ørerne efter gentagne lyt: De fede riffs, en melodi man kan vende tilbage til, glæde sig til at nyde igen.

See the Sky kan dog godt, for udover den progressive og lettere psykedeliske halv-industrielle nuance, så trækkes der også veksler på mere moderne rock/metal-navne som fx Disturbed. Og det betyder, at bandet godt kan lave mere regulære numre med tilbagevendende og fængede omkvæd. Hør fx 'My Axes', hvor verset godt nok lyder som oplæsning fra en reklame for en guitar, lige fra beskrivelse af træet på guitarkroppen til stemmeskruerne. Med en ret irriterende vokal. Men omkvædet holder. Det samme kan siges om 'I Am Creature', men som udover det fine omkvæd også har nogle gode melodiske detaljer og et dejligt swing mellem bas og trommer.

At det så karaktermæssigt ikke bliver til mere, når nu albummets første mange lyt er ren underholdning at gå på opdagelse i, skyldes, at denne anmelder savner flere stykker med lækker melodi eller guitarriffs, man bare får lyst til at spille selv. Bandet kan godt, men mener sikkert, at det vil være at gå på kompromis med idéen bag musikken. Fair nok. Men flere steder er det sært OG samtidigt fedt. Det er dér, denne anmelder gerne ser bandet fortsætte sin færd. "Kill Your Darlings" og lad det underlige blive, hvor det virker, og skær det bort, hvor det kun er underligt. Introriffet på 'We're Alone' er fx ret aparte. Men det fænger, så det er ikke den slags ting, der skal en tur under kniven. På den måde vil musikken formentlig blive langtidsholdbar.

Musik betyder noget forskelligt for os alle. 'NWODOA' er et sådan album, som det er svært at spå om, hvordan andre vil reagere på. Derfor skal man heller ikke tage det negative i anmeldelsen mere alvorligt, end at man børe tjekke det her ud for at prøve noget helt og aldeles anderledes musik. See the Sky er bestemt ikke for alle - men måske er du lige netop én af dem, det henrykkes? Derfor anbefales albummet på det varmeste - specielt til de folk, der får et kick af progressivt musik, der går mod strømmen.