Obituary fremstod malplaceret, mens Trivium og Malevolence sejrede, da årets første store metalaften fandt sted i Amager Bio.
Gennem Triviums 22 årige levetid, har amerikanerne været med til at skabe en genre, udgivet ni fuldlængdeudgivelser og spillet sig selv længere og længere væk fra deres musikalske ophav. Men nu står den igen på velspillet metalcore.
Trivium er tilbage med en udgivelse, der er velkomponeret, finpoleret og sikkert vil tilfredsstille deres fans. Objektivt set står det dog noget stille for den amerikanske kvartet.
I momenter lagde Trivium op til en stor koncertbegivenhed, men de havde ikke sætlisten til at skabe det store øjeblik.
Tilkaldevikaren blev torsdag aften sendt i Pumpehuset for at give en vurdering af Trivium og Power Trip, som viste sig at være et skævt match.
2017 blev året, hvor amerikanske Trivium vendte tilbage med growl og nye kræfter bag dobbeltpedalen. Dette til næsten udelt begejstring.
Det er svært at sige, hvad der ramte det ellers rutinerede Floridaband fredag aften på Wacken, men både gennemslagskraften og Matt Heafys stemme udeblev i hvert fald under det meste af koncerten.
Der var lagt op til fest – og fest blev der. Men det var på grund af alt andet end musikken, da Trivium indtog Vega sammen med engelske Shvpes og Sikth.
Trivium konfronterede deres gudsbenådede publikum, der klappede og hoppede så begejstret, hver gang sanger og guitarist Matt Heafy blinkede med øjnene, at det var som så med at høre efter, hvad der foregik på scenen.
Matt Heafy er en vital frontmand, men det er bare ikke nok kun at have et glimt i øjet, når man står foran det mægtige metalpublikum på Wacken.
Selvom der var et par bundskrabere er Trivium stadig et band der kan skabe en fest. Og As I Lay Dying spillede generelt røven ud af bukserne på alt og alle.
Trods kort sætliste fik Trivium, via hits, overskud og spilleglæde, skabt en fest.
Trivium vender tilbage til 'Ascendancy'-lyden på et vellykket album, hvor de langt om længe accepterer deres skæbne og gør, hvad de er bedst til.
Det var rart, at Trivium endelig havde lagt lidt af wannabe Metallica-sceneshowet fra sig, bare var sig selv og spillede god musik.