Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kornfed sortmetallisk fuzz

Populær
Updated
Kornfed sortmetallisk fuzz

Mørket er så massivt på Void Meditation Cults anden plade, at den ved de første par lyt kun imponerer for sin fuzzede, bastunge lyd. Men siden vågner sangene op til dåd: Der er mere at komme efter end en interessant lyd.

Titel
Utter the Tongue of the Dead
Dato
31-10-2016
Karakter
4

Amerikanske Void Meditation Cult er ude med 'Utter the Tongue of the Dead', som er den anden udgivelse fra bandet. Visuelt er det mere black metal end dødsmetal, men selvom stemmen er raspende, som den typisk er i black metal, så er den samtidig temmelig dyb, så dødsmetallen står hele tiden på spring i kulissen.

Produktionen er stærk på denne skive, og de simple sange bliver endnu mere mørke og hemmelighedsfulde. I hvert fald ved de første lyt, hvor det mest er den fede, fuzzede guitarlyd, der bemærkes, mens man forbløffes  over, hvordan det er blevet så bastungt uden at tabe (alt for mange) detaljer. Der er noget primalt over lyden og musikken, som det også kendes hos danske Undergang, men også noget rodet og forfriskende kaotisk som hos tidlig Incantation. Samtidig trækker tempoet slæbende afsted. Det går stadig hurtigere end funeral doom, men der anes en inspiration fra den kutteklædte, krybende variant af ekstem metal.

Variation i simpelt lydunivers
Det simple udtryk i sangene, den lejlighedsvist hviskende vokal, horror-agtige synths og ditto "kirkekor" gør, at det er black metallen, der ender med at være tungest på vægtskålen. Og så bliver det produktionens guitar-/baslyd, der trækker dødsmetalpublikummet nysgerrigt til. Bandet varierer tempoet mellem både de hurtige sange (hør bare 'The Brimstone Hell'), hvor trommerne bliver lidt pappede, og i hvert fald ikke låner meget fra dødsmetallens trommelyd, over til noget mere doomy og drømmende. Midtimellem disse to yderpoler rammer Void Meditation Cult noget, der groover ganske solidt, blandt andet i 'Mould and Blood', omend i et meget banalt udtryk, som alligevel er ovenud charmerende.

Det kan godt høres, at Void Meditation Cult er det samme band, der stod bag forgængeren 'Sulfurous Prayers of Blight and Darkness', men på den nye udgivelse er den lidt kluntede lo fi-produktion vendt ryggen. Et fornuftigt træk, da forgængeren virkede påtaget og alt for svær at komme ind på livet af. 'Utter the Tongue of the Dead' kommer ikke til at ligge nummer ét på nogen hitlister, så at produktionen gør musikken meget mere hørbar og interessant på denne anden udgivelse, betyder ikke, at bandet er blevet kommercielt. Tværtimod, for selvom det nu er let at gå til produktionsmæssigt, så står sangene mørkere og mere dystre ud. Musikken er derfor stadig ikke for alle, men den er i høj grad relevant, hvis man kan lide sin musik mørk og brutal.