Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren

Populær
Updated
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren
Roskilde Festival '15: Top nice rumeventyr med doktoren

Ombord på rumskibet tog Dr. Space alle med på en gigantisk galaktisk rejse, der landede midt i et afrikansk ekspres-orgie. 

Dato
04-07-2015
Genre
Koncertarrangør
Karakter
5

Knapt er vi trådt ind i Gloria, før Øresund Space Collective-psychen lammer psyken ved synet og lyden af troldmanden. Dr. Space. Eller Scott Heller. Intet mindre en ét af de dér mennesker.

Den københavnske canadier har tidligere været forsker for Novo Nordisk i 14 år, men bruger nu sine awesome kræfter på at finde på en bedre diabetes-behandling. Han startede sit første metalmagasin 1984 og har siden skrevet for flere forskellige magasiner. Han har derudover udgivet ikke mindre end 18 album med sit improviserende rumkollektiv plus diverse bootlegs. Og så har han et pladeselskab, Space Rock Productions, som udgiver... space rock.

Før i lørdags var denne anmelder ikke bekendt med Scott Heller, men det står nu klart, at den midaldrende Dr. Space – der i øvrigt ligner Mastodon-bassisten Troy Sanders påfaldende meget  – er en hellig leder bag sin synth-pult med sin høje, magiske hat fyldt med rummelige huller.

Almægtig rumpave

Som den allermægtigste rumpave messede han Gloria langt ind i sindet i en kosmisk forstilling, der, nok grundet en påbegyndende degenerering på Roskildes sidste aften, er blevet noteret kort og godt som “top nice”. Og så en ramasjangsk tanke om en tegneserieagtig Doktor Rum, der hver morgen vågner på jorden og tager turen op til sin egen lille blomstrende planet, hvor han forsker i sygdom ved hjælp fra kommunikation med hele universet gennem sin musik...

Visuelt var Gloria en forførende oplevelse med scenens omfavnende, insekt-lignende skærm, der i symbiose med musikken væltede i farver og hallucinerende mønstre. Ved sin side havde doktoren fundet sine ultimative medspillere til denne aften. Der har været 50 gennem tiden, så gæt selv, hvem det var lørdag nat.

Kommer med fred

Helt proppet og svedigt i Glora blev der aldrig, men de, som var der, gav alle deres sidste. I mange henseender. Flere både kiksede og kiksede vellykkede scoringsforsøg er sjældent set, men uden dramatik i første tilfælde. For i Dr. Spaces univers må og kan man meget. Og det er okay lige at forsøge. En hippie-fest uden sammenligning på årets festival. Den instrumentale psych lagde en dyne over alle, så hele natten føltes som en overvældende utopisk freds-forløsning.

Lige pludselig var det forbi, og lige pludselig gad Damon Albarn heller ikke gå af scenen som en anden ægte leder af sonisk kærlighed i spidsen for sit afrikanske eksprestogt på Arena. En uforglemmelig tur med Dr. Space, der transcenderede virkeligheden på den luneste Roskilde-nat i menneskets minde. Tak!