Forventningerne er bygget op, og hypen har kørt på fuld mølle. Men tidsportalen åbner sig aldrig for alvor på den anden fuldlængde fra undergrundskometerne i Blood Incantation.
De skabte skabelonen for groove metal og gik i opløsning. 27 år efter er Exhorder tilbage med deres tredje album, og her lyder veteranerne langt mere vitale, end man kunne have regnet med.
Alt var, som det plejede, til Kadavars turnéstart, hvor retrorocken fik modsvar af Hällas, der med troldmandskapper og fantasyfortællinger trak i en helt anden retning.
Det var på alle måder intenst, da Daughters trynede Loppen med et inferno af støj, sved og en umådeligt udadvendt forsanger. De gendannede Jeromes Dream var langt mere introverte.
Kadavar har lavet endnu et album. Denne gang bevæger de sig ud i ørkenrocket westernterritorie, men selvom sounden holder, så halter sangskrivningen.
… og storhed genbesøgt. Machine Heads tretimersmaraton af en charmeoffensiv var en blanding af det bedste og det værste fra bandets diskografi, inden det kulminerede i en gennemspilning af ’Burn My Eyes’.
Opeth er aktuelle med deres trettende studiealbum i karrieren. Vi satte to skribenter i stævne for at diskutere lyden, udviklingen og sangene. De er langt fra enige.
Afrika er for det meste et ubeskrevet blad, hvad angår metal. Det forsøger denne nye opsamling fra Svart Records, der dokumenterer den slagkraftige botswanesiske metalscene, at gøre om på.
En halvtom sal, en aktiv pit og et ikke helt overbevisende band: Afslutningen på Kill-Town Death Fest var både uelegant og underholdende. Absurditeten toppede, da en person i publikum valgte at smide tøjet.
Anatomia trak tempoet ned med en koncert, der var hæderlig uden at være prangende, men som passede til søndagens sløvsind.
Tomb Mold bragte et længe ventet groove til andendagen på Kill-Town Death Fest. Det gjorde heller ikke noget, at de spillede fremragende.
Svenske Grave spillede for den dedikerede oldschool-crowd, da de huggede sig igennem materiale fra årene 1986 til 1991 på Pumpehusets hovedscene.
Suffering Hours debut på dansk jord var obskur og efterlod en med blod på tanden, men trioens komplekse riffing blev hæmmet af en høj bas og lav guitar.
'Ir' er et hovedværk i dansk black metal. Musikalsk såvel som på tekstsiden rækker pladen ind i mytestof, salmetradition og højskolesangbog, og de bindes sammen til en gennemført og overbevisende helhed.
Er fint nok godt nok for Slipknot? ’We Are Not Your Kind’ er endnu et album, som vil være glemt, når turnécyklussen er overstået. Det har sine højdepunkter, men der er ikke mange af dem.
Metallen har fået en heltinde uden for metal. ’Caligula’ er et eksistentielt jordskælv med smerten som epicenter, men også som katalysator for en katarsisk råstyrke.
Om bragte det spirituelle groove med sig, da de tålmodigt gravede sig igennem små 75 minutters sammenspil en sen aften i Pumpehuset. The Bug sørgede for en atypisk opvarmning.
Krzysztof Drabikowskis Batushka-album lyder på mange måder som den naturlige opfølger til debuten, men er det den rette opfølger?
Thou og Moloch bragte sludgen til en genåbnet betonkælder på Vesterbro, hvor også Danmarks mest hårdtarbejdende band startede deres massive nye turné.
Det er læder, nitter og armen i vejret, når indiske Kryptos på larmende motorcykler rider ud i natten til lyden af evigt chuggende riff i en gennemført hyldest til NWOBHM.