Rammstein er både et af de væsentligste og mærkeligste metalbands, og på denne opsamling viser de tydeligt, hvorfor begge prædikater er passende.
Deathstars læner sig meget op ad større navne, men grundet evner for at levere det enkle og fængende er en opsamling med de største hits et fint bekendtskab
Der bliver i sandhed leget med stilarterne på The Brownings debutplade.
Killing Joke leverede en velspillet og meget kropslig og fysisk koncert til trods for et utrolig sløvt publikumfremmøde.
Pain har igen ramt en fornem balance mellem industriel elektro-pop og metal på et godt varieret syvende album.
Parzival spiller excentrisk industrial musik, og det dansk/russiske band er nu aktuelle med sit sjette album.
Det nye album fra Samael var, pga. afstikkeren til den voldsomme 'Above' sidste gang, et af den slags, man på forhånd ikke anede, hvad man skulle forvente af.
Godflesh leverede en koncert, der flænsede huden af publikum.
Selv om Fear Factory på papiret er i orden, er der alligevel noget, der ikke fungerer live.
Den temmeligt tekniske Meshuggahmusik fungerer næsten bedre live end på studieoptagelser, og det dokumenteres på liveudgivelsen "Alive".
Ulver er ikke for alle, hvilket et halvfyldt Pumpehuset også vidnede om, da det norske band åbnede op for en aften for folk i heavy shirts uden overhovedet selv at minde om metal.
Meshuggah som afslutning efter en lang award-aften, var på alle måder passende
Mnemic er gået lidt upåagtet hen i Danmark. Det kommer "Sons Of The System" til at lave om på.
En mere bombastisk produktion og en skarpere vokal kunne have gjort Clonecircles sans for melodier på 'Behind The Wire' til en sprængfarlig djævel.
Rammstein levede ikke op til tidligere tiders koncerter.
Gothminister formåede faktisk at piske lidt liv i et fåtalligt og træt publikum en aften, hvor opvarmerne Magenta ikke nød samme succes som landsmændene i Trail of Tears.
Mnemic gør sig klar til international bevågenhed ved at geare op på hjemmebanen.
Med emner som sexturisme og Josef Fritzl sætter Rammstein dygtigt den satiriske finger på de mørke sider af mandens forhold til kærlighed og sex. Selve musikken er dog standard-Rammstein - hverken værre eller bedre.
Gothminister fra Norge leverer præcis den mængde goth der skal til!
Deathstars svømmer i samme bassin som Rammstein og Marylin Manson, men har alligevel fundet deres egen disciplin at stå ud i.