De svenske kometer i Tribulation havde et dragende sceneshow og viste høj klasse på et ukristeligt tidspunkt.

Soilwork indtog som det første metalband Bibliotekets koncertsal i Nordvest, og det blev en helvedes hed, men særdeles velspillet koncertoplevelse med en tændt og veloplagt frontmand som højdepunkt .

Karrierens sjette fuldlængdealbum er en manifestation af, hvem Gojira er, og hvilket kolossalt talent de besidder.

Endeløst groove og fuzzet guitar; Earthless og Harsh Toke har sammen begået en massiv split.

Katatonia har gjort det igen; de atmosfæreskabende svenskere har på deres 10. studiealbum endnu engang bevist, hvorfor de er et af de mest interessante bands, Sverige nogensinde har leveret.

Det gamle syreband Hawkwind har udgivet et konceptalbum. Det er bandet sluppet ret godt fra.

Amerikanske The Room Colored Charlatans opfølger til deres 2014-udgivelse ‘Primitives’ er en lektion i stærke kompositioner og velskrevet og moderne progressiv metal.

Australske Kurushimi har en interessant indgangsvinkel til deres delvist improviserede noisejazz. Men idéerne udmunder desværre sjældent i noget decideret lytteværdigt, og dermed bliver det monstrøse debutalbum en 80 minutter lang ørkenvandring.

Ihsahn tør at fejle, og han tør sågar at gentage andres fejl og skabe noget ud af dem, der lykkes mod al sund fornuft. Det skal vi som metalpublikum være taknemmelige for.

Obsidian Kingdom er langt fra nyskabende, men katalanernes Genesis-worship angiver en mulig vej ud af post-metallens kreative dødvande.

Trods et sølle tirsdagsfremmøde løftede Hexvessel sangene fra deres seneste, lidt skuffende album op i skyerne.

Defectos første fuldlængdealbum er et uhyre ambitiøst værk. Heldigvis lykkes stort set alt til perfektion på ’Excluded’.

Med texanske Oceans of Slumber er der for alvor vakt et håb om en fremtid for den progressive rock. Bandets nye album ’Winter’ er en rigtig vinder.

Dream Theater er desværre ved at udvikle sig til det monster, som næsten var ved at være den progressive rocks selvmord for 40 år siden. Lørdagens forestilling – for en livekoncert var det ikke – i Vejle viste bekymrende tegn på gentagelse af fortidens fejltrin. Men flot var det.

Med Ulver ved man, at man ikke kan vide, hvad man kan vente sig. Man kan vente sig øjeblikke af stor skønhed, men bandets trang til konsekvent at sætte sig selv over styr kan også nemt ramme ved siden af.

Kun aftenens hovednavn formåede at spille et brag af en koncert. Des bedre Tesseract spillede, des tydeligere var det, hvor uerfarne The Contortionist stadig er.

'Purge' er en tung, solid debut, der kombinerer den bombastiske lyd med et solidt atmosfærisk fundament.

Finske Oranssi Pazuzu markerer sig som gennemført space metal-orkester, der nu også smider en god mængde prog ind i deres i forvejen særegne blanding af black, doom, psych og space rock. Og det rykker.

Guitaristen Jakob Thorkild har med sin trio lavet et improvisationsalbum, hvor artsy punk møder free jazz. Men er det metal? Ikke rigtigt, men albummet kan med lidt god vilje betegnes som impro-metal, og det kan skubbe metallen et nyt sted hen.

Italienske Zu blæste hovedet af publikum på Loppen, men var næsten for imponerende og komplekse. Danske Distortion Girls leverede lummer og hypnotiserende støjrock som opvarmning.