Onsdag aften i Pumpehuset bød på tre bands. Line-uppet startede gennemsnitligt, men endte i klar amerikansk overlegenhed og publikums imponerede måben.
De australske dødsproggere StarGazer spillede formidabelt, men var en anelse hæmmet af tidspunktet for deres første koncert på dansk grund.
Udvikling klæder Between The Buried And Me, der uden tvivl har udgivet en af de bedste prog-rock/metal-udgivelser i år.
En uforskyldt forsinkelse og et for stort telt med en lyd, der ikke gjorde noget godt for Enslaved, var næsten skyld i, at koncerten kuldsejlede. Nordmændene kom dog sikkert i land på målstregen.
En historisk ringe lyd væltede et uoplagt band, da Mastodon indtog Arena torsdag aften på Roskilde.
Den danske trio skyder direkte mod giganterne inden for genren med deres bundsolide opfølger til 2014-debuten 'Tûndra'.
Norske Leprous gør det komplekse let på 'The Congregation' og sætter det i kontrollerede rammer. Manglen på særhed og vildskab har allerede skuffet nogle fans, men skribent Villumsen køber fuldstændig bandets udvikling og skamroser bandets nye udspil.
På en varm majaften fik The Ocean Pumpehuset til at koge over i ekstase, mens supporten Redwood Hill igen imponerede live.
Finske Circle gav en heftig rundtur i psych, kraut, punk og metal. Alt sammen pakket ind i et fernis af fjol i form af udklædning og teater, hvis formål det var svært at få øje på. Men gakket, det var det da.
Optaget over 42 koncerter er 'Odyssey' kulminationen og cremen af Tesseract i liveformat.
Svenske veteraner bragte et anderledes progressivt take på doom metal med sig og leverede torsdag under åbningsaftenen en af festivalens klart bedre koncerter.
Tirsdag aften var sat i trioernes tegn, da Jazzhouse lagde scene til Helms Alee og Russian Circles. To koncerter af vidt forskelligt format.
Delvist danske Pyramaze har fået ny sanger og brugt lang tid på at nå frem til en fremragende fjerde skive.
Steven Wilson vendte mandag aften tilbage til København og leverede en koncert, der var lige så progrockende velspillet, som den var imødekommende og humoristisk.
Aort og co. skider på black metallen til fordel for yderst atmosfærisk og dyster progressiv-/postrock - og med stilsikker succes.
Katatonia rammer i nogle numre utroligt nok noget endnu mere melankolsk end tidligere i de nedtonede og akustiske rammer, som findes på live-albummet 'Sanctitude'; andre sange får en interessant lethed, og nogle få skuffer.
Treenigheden Sleepmakeswaves, Skyharbor og Tides From Nebula lagde Loppen ned i en prog-metal ekstase.
Myreflittige Neal Morse evner endnu engang at udgive et rigtig fornuftigt album. Ja, faktisk er ’The Grand Experiment’ bedre end meget af det, der er kommet fra den kant.
'In Times' er Enslaveds trettende album, og der smedes stadig med seriøst stål, når nordmændene laver nyt. Albummet tager bandets sans for kompleksitet, storladenhed og brutalitet til nye højder.
Steven Wilson tager en kovending – og så alligevel ikke. Steven Wilson overrasker –og så alligevel ikke. Steven Wilson har lavet (endnu) en fremragende soloplade – absolut ingen tvivl om det!