Med smil over hele femøren, piskede Orange Goblin en buldrende, bragende, bøvsende og ikke mindst kærlig stemning op i Beta.
Øl og Metal er en tiltrængt hjælp. Og det falder på et tørt sted.
… og storhed genbesøgt. Machine Heads tretimersmaraton af en charmeoffensiv var en blanding af det bedste og det værste fra bandets diskografi, inden det kulminerede i en gennemspilning af ’Burn My Eyes’.
Der blev både skreget og skrålet i salen, da Symphony X i søndags besøgte Amager Bio. Denne gang uden et nyt album på tapetet, og med rig plads til at grave dybere spadestik tilbage i tiden.
Fem minutters virkelig fedt nyt. 70 minutters velspillede og velkendte klassikere. Dizzy Mizz Lizzy leverede som altid en solid oplevelse. Men helt godt nok til den officielle åbning af Amager Bio blev det aldrig.
Fredagen på Dirty Days of Summer var dedikeret til musik med brøl i, og det blev en ganske fornøjelig affære med Firespawn, Baest og Deadnate på scenen.
En ædel juletradition holdtes i hævd for fulde huse, og Pretty Maids' 30 år gamle hyldest til fremtiden blev leveret med punch, pomp og pragt.
Intetsigende og identitetsløs opvarmning kunne ikke hindre Seether i at spille en god koncert. Det klarede den sydafrikanske trio helt selv.
De mindre legender stod i kø søndag aften, hvor Dirty Days of Summer-festivalen kom godt fra start. Dios gamle bandmedlemmer gjorde god figur i supportnavnet Last in Line, men det var Testament, der trak det længste strå og slog fast, at frontmand Chuck Billy har thrashens bedste vokal.
Det var en af de bedre og mere interessante bandpakker, der ramte Amager Bio tirsdag, da Napalm Death leverede et formidabelt show. Bassist Shane Embury havde i den grad travlt, for han spillede også i to af de tre supportbands.
Efter 12 år vendte supergruppen Arcturus endelig tilbage. Desværre i et alt for mennesketomt Amager Bio, så det aldrig endte som en superkoncert. Men det var alligevel tæt på.
Dagen var netop gået på hæld, da Pain of Salvation indfandt sig på Amager Bios scene. Her viste de fin form og fokuserede på det seneste udspil, 'The Passing Light of Day’.
Fredag aften bød Amager på masser af tråd. Fra de nye helte, den garvede elite og Contrition, der spillede deres sidste koncert.
Svenske Hammerfall ligende en moderat mellemret i den forgangne uges tunge og tætte koncertprogram midt mellem Kreator og Metallica, men leverede et bundsolidt metalshow i Amager Bio.
Kreator holdt deres alenhøje niveau mandag aften i Amager Bio. Sepultura skuffede.
High on Fire udviste sund storform, da de fredag aften gav en stram minikoncert som opvarmning for Meshuggah. Vildskab og de rigtig gode sange manglede dog.
Der var momenter af guitardrevet stormagt, da Dinosaur Jr. onsdag aften i sidste uge gav koncert for et velbesøgt Amager Bio. En overordnet stemning af umotiveret nedtrykthed lagde dog en kedelig dæmper på det hele.
Med en fænomenal koncert på BETA beviste Fu Manchu til fulde, at både de og deres fuzzy stoner rock holder sig evigt unge.
Der blev sat nye standarder for liveshows, da Frank Carter & The Rattlesnakes igen iført blomstret mundering fredag aften fik et længe udsolgt Beta til at eksplodere. Den musikalske oplevelse var ikke skelsættende, men det var ej heller nødvendigt, når man havde en Frank Carter i hopla.
Amerikanske The Black Dahlia Murder havde fået æren af at runde Betas koncertrække Dirty Days of Summer af. Det gjorde de med deres hidtil bedste koncert på dansk grund.