Med ‘Fluids Of Death 2’ samler Fluids alle deres numre udsendt fra splitudgivelser siden albummet ‘Not Dark Yet’ fra 2021, og MENSA er ikke inviteret.

I dødsmetalregi kan man godt kalde Tucker, Longstreth og Palubicki for en supergruppe, men Malefic Throne er heldigvis mere end en samling fine cv'er.

Australske Vomitor tæver lytteren gul og blå med primitiv dødsthrash gennem lidt over en halv times underholdende smadder.

Enmandshæren Midnight tromler hen over slagmarken, og der tages ingen fanger på det nye album, ’Sweet Death and Ecstasy’.

Mørket er så massivt på Void Meditation Cults anden plade, at den ved de første par lyt kun imponerer for sin fuzzede, bastunge lyd. Men siden vågner sangene op til dåd: Der er mere at komme efter end en interessant lyd.

BAT leverer energisk, tilbageskuende thrash. ‘Wings of Chains’ er langt fra at være et mesterværk, men lige så langt fra at være en ligegyldig udgivelse i pladeåret 2016.

Dwell har udgivet debutpladen 'Vermin and Ashes', der forener doom, black- og dødsmetal i et udtryk, der stadig ikke er helt defineret, men det gør ikke noget.

Enmandsbandet Midnight er en tour de force i blackened heavy metal, der på bandets anden udgivelse sender strøm igennem lytteren med potente numre, som skriger af autentisk garagedynamik.

Snart danmarksaktuelle Nunslaughter udsender bandets fjerde album, et dobbeltalbum.

Det er efterhånden ved at være mange år siden – præcis 27 år faktisk – at Witch Cross udgav bandets seneste album ... og første og hidtil eneste album. Nu er opfølgeren her så, og spørgsmålet er så, om det så har været ventetiden værd.

De polske dæmoner fra Cultes des Ghoules spiller black metal med en autentisk nerve, så det føles som et hallucinerende og satanisk ritual, der meget vel kan være en af årets bedste black metal-udgivelser.  

Det er muligt, at Gud fornægtes i bandnavnet. Men hvis den standard, Denial of God lagde for dagen fredag aften i Pumpehuset, er en indikator for selv lægger for dagen, så er Satan en mere end fuldgod erstatning.