Green Jelly skrabede bunden, medens Lucifer, Slayer og Dizzy Mizz Lizzy sikrede, at årets svenske rockfestival igen blev en succes for vor hårdt prøvede fotograf. Resultatet af en besynderligt ædruelig festival følger her.
Sweden Rock Festival rundede af med Green Jellÿ i toppen som det totale absurdteater, mens Ritchie Blackmore's Rainbow i den anden ende havde strafbart få regnbuer i ærmet.
Nostalgi og retrorock vægtede tungest på vores første dag på Sweden Rock, hvor Lucifers uforfalskede okkulte 70'errock og Slayers magiske afrunding af karrieren på svensk grund var dagens højdepunkter.
Visse koncertoplevelser vil altid stå klart i ens bevidsthed på grænsen mellem det gale og det geniale. Green Jellÿs anarkistiske totalteater var så dumt og upassende, at man kun kunne enten elske eller hade det.
Kiss leverede showet, ZZ Top ånden og Dizzy Mizz Lizzy nerven på en fredag med 13 timer i marken, mange middelmådigheder rigere.
Med festivalsæsonen så småt i gang går turen i næste uge hinsidan, når Sölvesborg atter indtages af læderveste og garvede rockrotter, der står klar til at hylde fortidens store idoler.
Med portvin og whisky som benzin gennemførte fotografen igen en Sweden Rock Festival. Se her, hvad kameraet fangede.
Årets mest omfattende dagsprogram. Med flere overlap undervejs var det ofte nødvendigt at dele tropperne op. Dark Funeral og Uriah Heep leverede dog to af festivalens stærkeste oplevelser i hver sin ende af spektret.
Sidstedagen af Sweden Rock bød ikke just på et stærkt musikprogram, men hist og pist var der alligevel gode koncertoplevelser.
Nutidens svar på Bathory kom, spillede og sejrede. Primordial var et tiltrængt navn på sidstedagen af Sweden Rock, der bragte den grumme side af metallen med sig.
Rotting Christ, Body Count, Kreator og Coven var nogle af de navne, der fyldte i vores første alkoholpåvirkede dag på årets Sweden Rock Festival.
Black metal i bragende solskin midt på eftermiddagen er sjældent en succes, men legenderne Dark Funeral beviste, at ren ondskab kan besejre alt.
Der blev kæmpet til stregen mod sol, varme, vind og en ustyrlig røgmaskine, da Rotting Christ lagde vejen forbi Sverige med deres sataniske kampmusik.
Body Count kæmpede med et tørt skandinavisk publikum, da de spillede på en af Sweden Rocks mindre scener. Alligevel måtte alle bukke sig i støvet for Ice-T’s gangsta-charme.
Endnu engang går turen til Sölvesborg med et oldschool lineup med både store sværvægtere, rockikoner fra fortiden, lidt fra den sorte skole og andre blandede godter. Vi giver dig her en hurtig indføring i de vigtigste af årets bookinger fra stort til småt.
Lad os bare sige det, som det er: Der er traditionen tro gammelmandsrock overalt på plakaten for årets Sweden Rock. Det er ikke så spændende. Men kigger man nærmere efter, er der alligevel navne, der kan få en til at føle sig ung og true på de svenske græsmarker.
Den første fulde dag på Sweden Rock bød på blandede oplevelser i rock- og metalgenrer fra øst og vest.
Sweden Rock er god til at charmere sig ind på en, og med festivalens mest spændende, moderne og varierede dagsprogram gik sidstedagen hen og blev den absolut bedste.
Fra hillbilly og smadret industrial til tyske hard rock-legender og sort vikingemetal kommer vi solidt rundt i krogene. Eftersmagen er da også af blandet karakter.
Endnu en udgave af Sweden Rock er veloverstået. Vores fotograf har samlet sine favoritter fra både fra både scener og festivalpladsen.