Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Skambankt - Arena, Roskilde Festival

Populær
Updated

Skambankt - Arena, Roskilde Festival

Kunstner
Dato
05-07-2002
Genre
Koncertarrangør
Karakter
3

Udover fabelagtige Bjørn Berge var lørdag - som vanligt, i de senere sæsoner - den tynde dag på Roskilde Festival. Jo, posen og jeg havde det årlige fede pludselig-amok pavinsparty til Foo Fighters, men det band er i mine øren bare ganske gennemnsitligt, mens Green Day blot fik mig til at savne The Ramones endnu mere end jeg i forvejen gør. Derefter blev to omgange træthedstegn erstattet med et par druk-modangreb, for jeg vidste at årets prestigekoncert på Roskilde var just denne med norske Skambankt, for det store spørgsmål hos Heavyjam.dk's anmelderstab var op til festivalen, hvem ville være i stand til at anmelde dette gig, med start kl. 2.00? Svaret var givet, da de unge anmelderlømler var lagt i seng og Skambank gik til sagen med deres rå festpunk, der nærmest lyder som en flok halvfulde nordmænd der spiller Ramones-sange i The Stooges' øvelokale. Fin blanding til tidspunktet og bandets debutplade er da også ganske fed og charmerende, men jeg var stadigvæk for meget oppe at køre på gårsdagens Sabbath-show tilsat dagens tykke stråler alkohol til at kunne komme med en mere nuanceret bedømmelse i nærværende anmeldelse. Men Roskilde Festival handler jo også mest om at gribe øjeblikket - og øjeblikket med Skambankt var såmænd ganske god punk-hygge.