Sweden Rock 2006: Venom
Populær
Venom spillede sig helt op (ned) til topkarakteren 666 og Queensrÿche fortryllede Lars Schmidt. Og der var også Def Leppard, Metal Church og opdagelsen Cloudscape.
Cloudscape, Zeppelin Stage Det er svensk, det er nyt, det er fantastisk! Jeg skal have deres to plader, simpelthen! Melodisk, tungt, symfonisk progressiv metal med en sanger, der fandeme bare synger helt i orden. Det bedste svenske band siden Evergrey! Karakter: 10 - Schmidt [img]http://heavyjam.dk/img/1451.jpg[/img] Arch Enemy, Rock Stage Brutalt, massivt, stærkt med fede melodisk guitarfigurer. Og med en lille smækker blond pige, der brøler, growler og skriger det gode helhedsindtryk i stykker. Hvad er der galt med verden, når den lækreste babe har en stemme som en stodder på livslangt Jack Daniels trip? Karakter: 8 - Schmidt Gotthard, Festival Stage Ganske effektiv true metal, og rigtig fedt at de sluttede af med en fuldfed version af Zep-klassikeren "Immigrant Song". Karakter: 8 - Schmidt Jaded Heart, Zeppelin Stage Europe-agtigt og naturligvis svensk. Men Europe-agtigt på den gumpetunge og uinspirerede måde, lidt for ordinært, lidt for dårlig lyd - og en alt for dårlig sanger. Men gode melodier. Karakter: 7 - Schmidt Gamma Ray, Rock Stage Voldhurtigt og noget sjovere end Dragonforce. Kai Hansens power metal outfit er sjov power-polka-hopla-metal, og sang Kai bare lige så fantastisk, som han spiller guitar, så havde det været en fed koncert. Karakter: 7 - Schmidt Metal Church, Sweden Stage En ganske medrivende blanding af true metal og thrash, og det fungerede rigtig godt. Metal Church-versionen af Purples "Highway Star" var klasser over den version, Purple trættede os med et lille døgn forinden. Metal Church er dog et nummer for forudsigelige og for ordinære. Karakter: 8 - Schmidt Og det var varmt og højt som ind i helvede! Kan være enig i, at Metal Church måske nok mangler lidt ekstraordinært, men der var godt nok dømt dunderfed nostalgi, da bandet trykkede "Ton of Bricks" og andre numre af fra den klassiske "The Dark". Det var dengang at bandet supportede Metallica i hhv. Falkoner Teatret og Holstebro Hallen - det er 50 grader og snart 20 år siden nu, og der er kun guitarist Kirk Vanderhoff tilbage fra line-uppet, men det var fedt nok, alligevel. Jeg giver dem altså lige en pind mere! Karakter: 9 - Jam Neil Turbin's Deathriders, Zeppelin Stage Da alle mand skulle se Qyeensrÿche oppe på hovedscenen var der kun ganske få heavyhoveder til dette 40 minutters indslag med den gamle Anthrax-stemme fra debutten "Fistfall of Metal", Neil Turbin og hans band. Svære arbejdsvilkår og ikke nogen stor koncert, men respekt for at Turbin ikke kørte en old school Anthrax-jam. Hans "solomateriale" sank bare ikke helt ind hos undertegnede. Karakter: 7 - Jam Queensrÿche, Festival Stage Geoff Tate & Co. kørte hele "Operation Mindcrime" af og krydrede med det bedste fra den aktuelle "Mindcrime to'er" og fra "Empire" (desværre minus "Silent Lucidity"). Et teatralsk musikteaterstykke, som er noget nær den bedste koncert, jeg nogensinde har været til. Det var stort, stærkt, smukt. Og så var sangerinden Pamela Moore bare det lækreste stykke kvindfolk i Sverige fredag den 9. juni 2006 kl. 16.30 og et par timer frem. Karakter: 11 - Schmidt [img]http://heavyjam.dk/img/1449.jpg[/img] Venom, Festival Stage Så lykkedes det endelig at stå ansigt til ansigt med Venom, og så kun tre dage efter den 6.6.6! Bandet, der er black metals gudfædre (he-he) og som i høj grad blev gnisten, der antændte både thrash- og death metal subgenrene. Men, vi fik lov at vente en lille halv times tid foran bandets 42 Marshallamps og pentagramudsmykning før bassist/frontmand Cronos og hans aktuelle line-up smadrede op for lyden og... aaaaaaaargh!... "Witching Hour"!! Et af numrene fra dengang, hvor albummet "Black Metal" var det store kultalbum for datidens onde metalungdom og hvor lille Kong Kents højdepunkt var Kaj & Andreas entre på fjernsynskærmen inden den daglige godnathistorie og sengeputning kl. 18.30. Cronos introducerede, "sang" og growlede, så det var både headbangersejt og så lidt Spinal Tap-grineren at stå der oppe foran og gå allerhelvedes amok til "Welcome to Hell", "Bloodlust", "Countess Bathory" og "Antichrist" (nyt nummer, som det kan ses på titlen). Det nye "Metal Black" materiale blandet med det gamle bagkatalog og både solen og Satan ristede de mange fremmødte i de psykointense 50 minutter showet varede. Det hele afsluttet med superbe "Black Metal" og karakteren giver sig selv. Karakter: 666 - Jam Evergrey, Sweden Stage Tom S. Englund og venner er garanter for melodisk dysterhed med kant og onde riffs. Fredag aften på Sweden Rock var ingen undtagelse. De nye og hurtigere numre fra superalbummet "Monday Morning Apocalypse" bragte dog et nyt og noget mere konstant højt tempo ind i Evergreys sæt. Og det skal jeg nok lige vænne mig til. Karakter: 9 - Schmidt Def Leppard, Festival Stage Hit på hit, klassisker på klassiker, garanterer bare ikke et godt live-show. Og Def Leppard mangler bare det dér SÅ meget. Jeg havde virkelig glædet mig, men blev så skuffet. Koncerten blev leveret med samme nerve som deres seneste og noget så ligegyldige album, "Yeah!". Øv! Karakter: 7 - Schmidt Efter Venom var jeg helt væk i metallisk vanvidsrus og stod roligt for mig selv og så Def Leppard, der bare spillede alle deres syng-med-sange uden så meget bullshit. De opfyldte dermed deres headlinerrolle ganske OK - ikke mindst for de mange søde hard rock piger i hotpants, som bandet havde lokket til Sweden Rock 2006. Def Leppards liveproblem er dog - superkynisk set - at deres enarmede trommeslager, Rock Allen, gør bandets drive alt for sterilt. Karakter: 8 (en ekstra pind, hø-hø, for at trække hotpants-pigerne til festivalen) - Jam * Alle karakterer på 13-skalaen. Foto: Genosse K