Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

ACW '23: Har han tøj på?

Populær
Updated
J1002835
J1002788
J1002818
J1002841

Har Kejseren tøj på? Hvad betyder "avantgarde" egentligt? Hvorfor fik Svin os til at stille os selv så mange åndsvage spørgsmål? 

Kunstner
Dato
12-05-2023
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Bandet Svin kalder sig selv et ”avantgarde-rockband” på deres hjemmeside. Jeg har altid haft det lidt svært med det ord, for hvad betyder avantgarde egentlig i musikalsk forstand – ud over at det ofte er synonymt med ”mærkeligt”. 

Teknisk set betyder ”avantgarde” på fransk ”fortrop”. Altså de soldater, der sættes ind før alle andre. Og man kunne tænke, at en fortrop som Svin nærmere var sendt til slagtning, end til at vinde nyt terræn på en primært metal-fokuseret festival og en placering på programmet midt i aftensmadsterænnet, samt åbningen af Ideal Bar og Vegas scener. 

Allerede som jeg har indfundet mig i Basements hyggelige udendørsområde inden koncerten, begynder der at stige besynderlige lyde op fra kælderen. Lyde fra blæseinstrumenter. 

Tidlige tilskadekomne
Selve showet ender dog med at være ret velbesøgt, timing og ”avantgarde” taget i betragtning. Det kommer dog heller ikke helt bag på undertegnede, at efter et par enkelte sange (eller, måske kun én, jeg mistede hurtigt orienteringen) mister vi et par battlevest-tropper til den særdeles umelodiske, knapt-rytmiske opbygning og en lyd, der kun kan være opstået på et konservatorie. 

Det er dog i sidste ende en kæmpe skam, at de gør det. Hvis man på nogen måde kan lide smagen af ordene drone, noise rock eller … jazz – ja, så er Svin nok noget for dig. Nu er det bare sådan, at jeg ikke rigtig kan lide drone, noise rock eller jazz. Men Svin får mig med stor indleven og især stor teknisk overlegenhed lullet ind i en forestilling, hvor Kejseren lader til at have rigtig meget tøj på. Hvis han ikke har, så vil jeg ikke rigtig vide det. For jeg vil helst leve i en verden, hvor Svin er stor kunst og ikke mindst, at jeg forstår stor kunst. 

Når en fejl bliver til en feature
Imod showets ende sker der dog det, der ikke må ske, når ens musik er bygget op som et mentalt Excel-ark, hvor afvigelser kan risikere værkets fuldendthed. Thomas Eiler på trommerne har smadret sin lilletromme. Det bliver dog ærligt kun en ting, der falder ud til bandets fordel. For Thomas Eiler viser sig at have et talent udover at være nok én af de bedste trommespillere jeg nogensinde har overværet på en scene. Han er også lidt af en standup-komiker. Jeg skal ikke gå for meget i detaljer, for historien ender muligvis med tyveri af nogens lilletromme fra backstage på Basement.

Når vi nu er ved namedroppingen, så kan Lars Bech Pilgaard på guitar (primært) også lige nævnes, ikke blot for hans talent, men simpelthen hans gemyt. Sikke dog en glad mand, og hvor har man dog lyst til at forstå Svin, udelukkende fordi det lader til at gøre Pilgaard i ualmindeligt godt humør – og hvem har ikke lyst til at være det? 

Sidste mand i trioen er Henrik Pultz Melbye, som umiddelbart lader til at multitaske et forsøg til Guiness Book of World Records for, hvor mange instrumenter man kan nå at spille i ét sæt. Hans spil på en (alt?)saxofon er dog klart min personlige favorit. I mellemtiden farver et psykedelisk lysshow alle tre mænds respektive kroppe i forskellige farver. Hvælvinger rejser sig på betonbagvæggen og det føles næsten som at være på udflugt i de københavnske cisterners nyeste udstilling. 

Vanguard eller mere ... specialstyrker?
Om Svin er en fortrop, i ordets militære forstand er en virkelig lang diskussion og også én der desværre vil fedte os ind i tunge politiske teorier. Så lad os i stedet se på det udelukkende musikalsk: Laver Svin noget nyt? Jo. Det gør de nok. Jeg har ingen ide om, hvad der rører sig i den noise rock-nærliggende avantgarde-rock, men det føles meget unikt. Men er det en fortrop i den forstand, at de varsler ”the sound of rock to come”? Næppe. Svin er ikke et stof, man kan mikrodosere, og derfor bliver det nok heller aldrig hele scenens opium. Men alligevel passer de ind både musikalsk og på rebel-skalaen. Jeg vil personligt forsøge at lade dem udfordre mig en anden gang og vil anbefale det samme til alle, der kan lide at blive prikket lidt til.