AMF'12: Tilbagelænet doom
Populær
Saturnus leverede AMF 2012's mest overraskende og særegne show midt på en lørdag af koncentreret ond- og vildskab.
Inflame Thy Heart
Wind Torn
Empty Handed
Litany Of Rain
I Long
Christ Goodbye
Hvor Devin Townsend var Aalborg Metal Festival 2012's vigtigste booking, var Saturnus nok den klogeste i forhold til en varieret programlægning - midt i lørdagens død og helvede, uendelige intensitet og nervepirrende fandenivoldskhed af dugga-dugga og skøn brutalitet, fandt Saturnus deres plads som et befriende pusterum af tilbagelænet skønne passager og store klangflader.
Her var endelig tid - masser af tid. Tid til at et nummer lige kunne bruge et par minutter på at nå et omkvæd, tid til at alle instrumenter ikke skulle være på konstant, tid til andet end headbanging. Og tid til skønhed.
Koncentration overtog fra det fandenivoldske, og i lange perioder så man ikke et eneste blik vendt ud over scenen, fordi Saturnus ikke interesserer sig for det visuelle, men kun for at skabe store lydbilleder og stemninger. Derfor var det måske heller ikke så underligt, at denne anmelder tog sig i flere gange at lytte med lukkede øjne, fordi trance muligvis er et overbrugt ord, men også meget passende for den tilstand, som koncerten emmede af.
Smukke fyldte melodiske guitarer, store akkordklangflader, trommernes rolige anslag, og en hviskende vokal, og så pludselig! Et buldrende smæld af dybe hårde anslag, smækkende bækkener og det onde growl, der placerer Saturnus indenfor den dystreste afdeling af metalgenren i Danmark.
Smukkest illustreret ved den store hymne 'Christ Goodbye' fra midthalvfemserne, men også flot iscenesat af to sange fra den skive Saturnus udgiver i slutningen af november - disse viste, at selvom københavnerne efterhånden er et af de længst eksisterende bands herhjemme, når vi taler om at praktisere vores grumme musik, så har de på ingen måde grund til kun at svælge i fortiden. Det ene var endda noget for dette band så sært som en art up-tempo nummer, selvom det dog stadig hang fast i det tunge groove, de langsomme rolige ideer og stærke melodier.
Således stod Saturnus bag den længste time på AMF 2012. Og den mest stemningsfulde og på sin vis særprægede, fordi den faldt midt i en dag fortrinsvist styret af de mere ekstreme udøvere af thrash, død, hardcore og teknisk ekvilibrisme.