RMF 2019: I maskinernes vold
Band-pakken bestående af Lingua Ignota og Author & Punisher var formentlig RMF’s mest modige booking i år. Mens førstnævnte brillerede ved sin fremmedgjorte særhed, nøjedes sidstnævnte med at brillere.
Der står han alene. Tristan Shone. Centralt og forrest på scenen omgivet af det totale mørke. Et par spots i dybe røde og blå farver afslører kun akkurat de ansigtstræk, man kan aflæse hen over den hjemmelavede mikrofonmaske. Under det arsenal af velkendte og fremmede maskiner, der omgiver ham fra livet og op på tre sider, lyser et koldt neonlys lige akkurat hans underkrop op, og vi kan følge mandens trampende fødder, der følger rytmen i Author & Punishers bankende, forvrængede bastrommer.
Author & Punisher er vel teknisk set industrial metal. En langsom, tung, elektronisk, drone- og doom-inspireret udgave af industrial, vel at mærke. Enmands-bandet har den velkendte samplefyldte computer og synthesizeren med sig på scenen, men ellers er Shone omgivet af alskens aggregater og hjemmelavede maskiner og effekter, som maskiningeniøren selv har udtænkt og bygget. Den musik, han skaber, er larmende, forvrænget, tung og svært tilgængelig. Inspirationen fra Godflesh, som Author & Punisher har turneret med, er til at tage at føle på.
Mens aggressionen i musikken er velkendt, og den brutale rytmik er tung og metallisk, er selve showet det langtfra. Det er en modig booking fra arrangørernes side, og fremfor alt én, der bjergtager publikum. Vi, der står tættest på, er hypnotiserede af synet af den sveddryppende solist, der trækker, skubber, gnider på og river i sin hjemmebyggede instrumentpark. Mikrofonmasken foran Shones hoved indeholder otte mikrofoner, der hver især er sat til at tilføje endnu et forvrænget, aggressivt element til det soniske angreb af elektronik og teknologi, der er er Author & Punisher.
Længere tilbage i salen kan man næppe se den diminutive amerikaner, men man får til gengæld mulighed for at fordybe sig i den tordnende, slæbende industrial-lyd, der er ligeså uimodståelig, som den er beskidt og fordrejet. Intensiteten i den langsomme, konstante maskinlyd gør Shones stillestående optræden langt mere medrivende end mange andre af de orkestre, der betræder Atlas’ scene denne weekend.
Author & Punisher er fremmedartet. Det er nye genre-blandinger på nye instrumenter. Det er lige dele industrial, doom og electronica uden skyggen af et strengeinstrument og med en vokal, der snarere udgør 3-4 nye lyde i infernoet end en egentlig menneskelig stemme. Og det er så meget desto mere medrivende at opleve det udført musikalsk af den selvbyggende instrumentmager. Og det er, skal det vise sig, både fredagens højdepunkt og en af RMF 2019’s absolut mest spændende og udfordrende koncerter.