Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sublimt showmanship

Updated
Sublimt showmanship

Pumpehuset bød på to vidt forskellige oplevelser, da danske Psy:code og engelske Bury Tomorrow gjorde deres for at spille mandagstrætheden væk.

Titel
+ Psy:code
Spillested
Dato
23-04-2018
Fotograf
Mark Stoumann
Karakter
4

Der er forskellige måder at tackle en træt mandag. Lige meget hvilken man vælger, kan det være svært for et band at skabe de optimale rammer og give publikum en mindeværdig oplevelse på en kedelig mandag. Selv de største bands skal arbejde hårdere, end hvis koncerten havde ligget på en af ugens senere dage.

Mandagen lå over Pumpehusets første sal som et tykt tæppe, da dørene blev åbnet til koncert med det engelske metalcore-band Bury Tomorrow og danske Psy:code. Gæsterne var få, og stemningen derefter. Men hvad kan vende en lidt moody mandagsstemning bedre end en solid koncert? Aftenens to bands havde hver deres tilgang til mandagsproblematikken, men desværre var det kun et band, der havde valgt den rigtige.

Mandagskaos
Helt basalt var heldet bare ikke med danske Psy:code. Der var ikke rigtig noget ,der lykkedes. Publikum var ikke specielt interesserede, hvilket i er synd, for den danske kvintet har masser at byde på. Desværre var det heller ikke noget, publikum rigtig fik mulighed for at opleve. Specielt lyden i den trange sal drillede bandet. Forsanger Dennis Schous vokal overdøvede alt, mens backingvokalen sjældent nåede ud over scenekanten. Aftenens føste nummer, ‘Ghost of You’, var det rene kaos.

Bedre blev det på den efterfølgende ‘Loosen the Tight’, der er taget fra bandets tredje-fuldlængdeudgivelse ‘Mørke’ (2017). I det hele taget livede de fem medlemmer op, når de nye numre blev spillet – og de nye numre havde en overvægt i sætlisten.


Trods øget energiniveau virkede det aldrig, som om Psy:code rigtig gad, hvilket naturligvis smittede af på publikum, der langsom forsvandt fra scenen. Afslutningsvis virkede det primært, som om Psy:code bare gerne ville have koncerten afsluttet og slippe væk fra det lydinferno, der prægede størstedelen af koncerten.

Mandagsoptur
Det er næsten synd at sammenligne Bury Tomorrows optræden med Psy:codes, men det er trods alt meget naturligt. Der var en verden til forskel. Alle de fejl og mangler, danskerne oplevede, blev gjort endnu tydeligere gennem den times tid, den engelske kvintet stod på scenen.

Først og fremmest attituden. Indstillingen til koncerten. Jovist, Psy:code var indkaldt som opvarmning versus hovednavnet, som publikum var kommet for at se, men der var heller ikke tvivl om, at englænderne ville koncerten og ville give publikum en god oplevelse. Forsanger Daniel Winter-Bates var en mindre storm på scenen. På én gang ekstremt engelsk i sin hovne fremtoning og samtidig varm og imødekommende. "You have all paid money to see us. We know it’s not cheap and that’s why we will do our best to make sure you have a great evening", tordnede Winter-Bates. Et løfte, bandet i høj grad holdt.

Da Bury Tomorrow opvarmede til Architects forrige år, fik vi et glimt af, hvor stor en entertainer Winter-Bates er, og hvor solidt og energisk kvintetten er som band. Denne aften oplevede vi præcis det samme. Det var en hyggelig aften, fyldt med fællessang, kædehop, gode grin og en masse solide numre. ‘Earthbound’, fra forrige års udgivelse af samme navn, startede koncerten. En begyndelse, der fik sat liv i publikum. Efter den efterfølgende brandtale fra Winter-Bates kom publikum og band for alvor hinanden ved. ‘Man on Fire’, ‘Lionheart’ og den afsluttende nye single ‘Black Flame’ var få af flere højdepunkter. Bury Tomorrow leverede på alle fronter og gav små som store en god oplevelse.

Selv lyden artede sig. Jason Camerons rene vokal stod klart, og det samme gjorde Davyd Winter-Bates' kontrol over guitaren og energiske levering af riffs. Det hele stod skarpt i lydbilledet i en sådan grad, at alle lagde mærke til det, da Cameron glemte teksten og måtte halte igennem lyrikken. Et uheld, der blev taget med sindig ro og tacklet med den humor og glæde, der kendetegnede hele koncerten.

Det var en fornøjelse at gense Bury Tomorrow for tredje gang på danske jord. Hvorfor kvintetten ikke får større opmærksomhed i de danske ‘core-miljøer er en gåde.

Psy:code: 2
Bury Tomorrow: 4