Første og sidste gang
Det var festligt for de få, da Shagrath og Eddie Guz med flere i norske Chrome Division for første gang ramte København med det, der ser ud til at være bandets næstsidste show.
(kort uddrag af) Hate This Town
Breathe Easy
Wine of Sin
Fight
Raven Black Cadillac
Trouble With the Law
Bulldogs Unleashed
Zombies & Monsters
So Fragile
The Call
I'm on Fire Tonight
(Mr. Damage guitar solo)
Endless Nights
The Boys From the East
Chrome Division
One Last Ride
Serial Killer
Chrome Divisions seneste album, der blev udgivet i efteråret 2018, hedder 'One Last Ride'. Det samme gjorde den nu afsluttede tour, da sidste stop var søndagens besøg på Beta i København. Og som titlen måske illustrerer, så er det her, de norske "doomsday raiders" har valgt at sige tak for denne gang. Hvad der skulle have været et kortlivet sideprojekt fra stifter Shagrath (Dimmu Borgir) blev til fem album i årene fra 2006 og frem. Nu venter blot, såfremt bandet ikke lader sig overtale til mere, et enkelt show til Karmøygeddon Metal Festival i Norge til maj.
København er ikke tidligere blevet besøgt af Chrome Division, så det var altså både første og sidste chance. Det havde dog ikke trukket ekstra mange ud af søndagshulerne, og Beta var således kun godt halvt fyldt op. Chrome Division lod sig dog ikke mærke med det, og med den tilbagevendte Eddie Guz på vokal og effektiv indpisker kom stemningen hurtigt helt i top. Bandets doomsday rock 'n' roll var mindst lige så kækt og medrivende som på plade, og der gik få øjeblikke fra bandets start, til lyden var skruet ind på fuldfed, beskidt rock med masser af bund i og godt med groove.
Shagrath er vant til større scener med Dimmu Borgir og nyder med Chrome Division en lidt mere anonym profil. Han var i hvert fald den introverte rytmeguitarist, hvorfra kun små smil undslap, når han mellem nogle af numrene hævede rødvinsglasset til skål for det glade publikum. Og selvom han normalt er i front for Dimmu Borgir med selvsikker mikronføring, så var han her nærmest bange for at nærme sig mikrofonen til lidt backing-vokal. Men det skabte så en fin balance til Guz' varme humør og ikke mindst til leadguitarist Mr. Damage, der i den grad havde krudt i røven. Han fik sig også sit eget moment på scenen, da de andre forlod den og lod ham give den fuld gas i en ret ligegyldig guitarsolo, der dog blev leveret med stort smil på læberne.
Fornøjelig historielektion
Der blev spillet materiale fra alle album, men særligt med en vægt på dem, hvor Eddie Guz har indspillet vokalen. Guz servede lange snakke med anekdoter om bandet lige fra bandets oprindelse som lille hyggeprojekt, til hvad de enkelte sange handlede om. Og så var der selvfølgelig også masser af mandehørm, men med et glimt i øjet. Det var ganske fornøjeligt, selvom det blev gjort på engelsk til ære for dem i salen, der ikke var så stærke i det norske.
Det var et godt, langt sæt, med imponerende energi fra start til slut. Eddie Guz' vokal blev nærmest stærkere og stærkere, men det er jo også en rå omgang hård rock, så skulle stemmen være blevet mere hæs undervejs, havde det ingen skade gjort. Vokalen var rå, men med melodi de helt rigtige steder.
Chrome Division havde følgeskab af ligeledes norske Virginia Hill, der leverede et udmærket og energisk rockshow som opvarmning til hovedretten. Den udsendte skribent nåede dog ikke tidligt nok ud af sin søndagshule til at lade flere ord flyde om det forholdsvis korte show fra Virginia Hill.