Copenhell 26: Knæklys i skoven
Problemer med PA’et kunne ikke stoppe The Browning fra at levere lige præcist den energiudladning af en fest, alle havde håbet på eller forventet.
“Jeg har ikke drukket en eneste genstand hele dagen for at være sikker på, at jeg ikke missede dén her koncert.” Sådan lød det bestemt fra kvinden ved siden af mig ti minutter før, The Browning var sat til midnats-rave på Gehenna. Vise ord, og applaus for ikke at tyre sig selv i hegnet, som man nu engang nemt gør på den første dag.
Publikum summede af en blanding af forventning og nysgerrighed. Talstærkt fremmødt, sivet videre efter, at Iron Maiden afsluttede på Helvíti. Knæklys florerede, og humøret var højt – og blev ikke mindre højt, da Alice Deejays eurodance-banger fra ’99, ’Better Off Alone’, markerede starten på en sprudlende koncert.
Det var en mindre eksplosion for et metalpublikum, der nok reflekterer festivalens overordnede nostalgi-tema, men samtidig skabte en sær resonans med ivrig dans og knæklys, der pludselig fór gennem luften. Herfra gik det direkte over i ’No Escape’ fra The Brownings debutplade ’Burn This World’ – vel at mærke i den opdaterede 2026-version.
Det er 15 år siden, The Browning udgav debuten, der i originalform også lyder derefter i dag. Denne aften på Copenhell, i ’26 version, lød det hele af voldsom fest, intensitet og en glæde for musikken – og en vanvittig professionalisme.
Frontmand og bagmand Jonny McBee er en formidabel instruktør. Det viste han allerede på Stengade, da vi så bandet sidste år, men i aften tog han tyren ved hornene og styrede et publikum rundt, som havde han aldrig gjort andet. Selv da PA’en røg to numre i streg, og festen, der var bygget op til, momentært blev sat på pause, kunne McBee more sig over, at de havde spillet for høj techno til, hvad anlægget kunne trække. Fra Copenhells side var det lidt af en tragikomisk gentagelse af, hvad der skete under Healths koncert sidste år.
Skrøbeligheden i bandets live-act er naturligvis slående. Mere skal der potentielt ikke til for at dræbe en hel koncert – hvis problemet da var fortsat. Det gjorde det ikke, og publikum blev stærkt underholdt af lige dele EDM og deathcore, hvor førstnævnte på forunderlig vis var det, der skabte mest liv. Sjældent har så mange dakket rundt på Copenhell.
Ud over de indledningsvise udfordringer var der nu heller ingen grund til at være andet end positivt stemt. The Browning leverede intensitet og indlevelse – i et setup, der var skabt til at skyde publikum ud i natten. Og få os alle til at synge og danse med på Eiffel 65-coveret af ’Blue (Da Ba Dee)’. Er man i tvivl om, hvorvidt Copenhell var moden til dét, kan man blot tage et kig på The Brownings instaprofil; vi ser ud, som om vi har det ret sjovt.
Afsluttet og spillet ud af den energiske ’Carnage’ kunne man næsten ikke have ønsket sig mere. Ud over mere. Meget mere af samme skuffe, Copenhell. Publikum beviste endnu en gang, at interessen er der.