Copenhell 26: Mageløse svin
Mite knækkede os over i varmen, da de triumferende åbnede Boneyard med store smil og prygl.
Det var med små fem minutters forsinkelse, at odenseanske Mite åbnede den sorte Boneyard container, som man i dagens bragende hede kunne spejle æg på. ‘Den Sorte Død’ som Ekstra Bladet kækt skrev om i dag, skulle dog hverken stoppe Mite eller publikum fra en viril og passende kaotisk åbning af festivalens mindste scene. Undergrunden lever i bedste velgående. Ovenpå at have set de noget polerede Dogma og Mammoth, var Mite’s løsslupne og knækkede power-violence, lige præcis det, undertegnede trængte til.
Vi skulle selvfølgelig kun få sekunder ind i sættet, før vi kunne se det hvide ud af Mona Mattles øjne, og Ebbe Sandvig uddelte læsterlige HM-2-prygl. Moshpitten var i fuld gang og inden længe, begyndte folket også at crowdsurfe. Mite’s æstetiske skramlethed passede naturligvis perfekt til den lille skramlede lille scene.
Personligt bliver jeg aldrig træt af, når lokale bands for første gang spiller på festivaler, de har et nært personligt forhold til. Det var tydeligt, at det var en kæmpe milepæl for Mite at åbne Boneyard, hvor venner og bekendte var mødt op for at støtte op. Der var sågar en hardcore fan, der trodsede heden, med en ‘Pigs in Power’ gummimaske, der som den eneste fik overrakt koncertens første gratis T-shirt - resten måtte vi slås om. Det var tydeligt at taknemmelighedens glæde smittede af.
Power-violence kan godt blive temmelig ensformigt, men Mite pacer deres numre virkelig godt. Vekselvirkningen mellem deres svedige riffs, tunge grooves og og fladpandede breakdowns gjorde at koncerten var pacet virkelig godt i dens passende 30 minutters forløb.
På intet tidspunkt havde jeg dog nogen som helst idé om, hvor mange numre bandet spillede, men sådan skal det jo også være. Det hele gled sammen i et kontrolleret, kaotisk, groove-virvar, med kun Mona Mattles taknemmelige og kække kommentarer hvert femte minut til at rense ganen.
Mite kvitterede med en sidste eksplosiv energiudladning, hvor Jeppe Christiansen sprang ud i pitten som en hidsig bas-goblin under det brutale breakdown.
Mite leverede en overbevisende Copenhell-debut og en værdig åbning af Boneyard.