Copenhell 26: Svensk engagement efterlyses
thrown mødte et publikum, der ville bandets koncert meget mere end bandet selv – resultatet var en sær oplevelse, hvor publikum var den store performer.
“Bloodsucker, better leave me alone / Go and find another host / Find another home, bloodsucker / Bloodsucker” rungede det ud over pladsen foran Pandæmonium. Tidligere på dagen forsøgte Dogma sig med skuespil, på samme scene. Mislykket, men solen har brændt de sidste rester af skændslen væk, og det ophøjede plateau var blevet overladt til svenske thrown. Modsat den førnævnte fadæse var der ikke noget skuespil at spore denne gang. Marcus Lundqvist i front fik succesfuldt brølet de sidste strofer af åbningsnummeret direkte ud i hovedet på det talstærkt fremmødte publikum.
Energisk start for et tilsvarende energisk publikum, der nok hældte lidt mere energi i snusposen, end det svenske bandt reelt fortjente. Det var nu også svært ikke at falde for de rungende beats og veleksekverede samples, der succesfuldt fik publikum til at rokke med bagerst, og sende støvet i skyen forrest.
Intentionerne fra scenen fejlede ellers ikke noget. Lundquist sendte konsekvent skarpe skud og utålmodige opfordringer ud mod publikum, mens thrown pløjede igennem deres kompositioner. Med ’Night’ fik vi et drop, der sandsynligvis fik det til at runge helt ind i det fine brasseri i det rene R.I.P. område. På pladsen var det beskidt. Fadøl og støv i solcreme-beskidt. Svensk nu-metalcore beskidt. Momentet før droppet blev der igen manet til aktivitet: ”It’s your time to shine! Let’s get active!" Publikum lyttede, og pitten fortsatte med en energi, der lod til at være uendelig. Knastør støv blev til partikler i luften, der røg gennem samtlige filtre, hos et publikum, hvor især den forreste del energisk kæmpede om den sparsommelige luft.
Det stod aldrig stille – blandt publikum. Det haltede til gengæld eklatant for bandet. Ikke mindst for Lundquist. Nok blev der opfordret – og det' nærmest hele tiden - men den lille svensker havde selv svært ved at finde tempoet i varmen. Publikum lod sig heldigvis ikke mærke. ”If you like to have fun, this song is for you!” blev det proklameret, kort før ’New Low’ blev skudt af. Vi havde det sjovt, thrown havde det vist mere varmt end decideret sjovt.
For det meste kunne vi også høre, hvad det foregik. Efter panda-scenen blev flyttet, har festivalen historisk haft svært ved at finde den gode lyd på hele pladsen. Denne gang lod det til at lykkes de fleste steder. I 35 minutter fik vi acceptabel lyd, opfordringer til at gå amok og flere solide skæringer. Den nye single ’Rehearsed’ blev naturligvis luftet, mens vi alle kunne moshe kvartetten ud til ’grayout’. Ikke et nummer for sent – måske havde det endda været nok med 25 minutters koncert. Så havde vi måske også fået et band, der havde overskud til at give den samme energi, som publikum gav.