Svensken med ekstra højt til loftet
Gösta Berlings Saga rystede godteposen til alles bedste, og det er os fortsat en gåde, hvordan man kan få serveret to af Sveriges bedste instrumentale prog-navne for den beskedne sum af 100 SEK.
2. 354
3. Bergslagen
4. Innilegur?
5. Fort Europa
6. Terra Nova
7. Veras Tema
8. Sersophane
Når svensken tilsyneladende nægter at krydse Øresund er det jo heldigt, at Malmø blot er en spytklat fra København. Efter et af koncertårets største højdepunkter på Roadburn 2019 var der derfor ingen tvivl om, at Gösta Berlings Saga afkrævede et genhør, ikke mindst når chancen bød sig for beskedne 100 SEK.
Plan B var et uomtalt kapitel i undertegnedes bog, og efter at følge telefonens anvisninger i 35 minutter fra Trianglen station stod vi foran en dør, der på ingen måde gjorde noget for at informere de ubevandrede om, hvad vi gik ind til. I stedet for at informere om spillestedets navn var der ved døren skilte med reklamer for dækservice og et par spraglede lyskæder, og så måtte man ligesom stole på, at vi ikke gik forgæves, hvis vi havde andre ting på hjerte end dækskifte.
Plan B er i det hele taget ikke som de andre børn i gården. Cool cash er et totalt no-go, givetvis som følge af de ghettoagtige tilstande i området, og det passede os nu helt fint, hvis ikke det var fordi kunstnernes merchbod, udover en svensk pendant til Mobilepay, kun tog imod kontanter. Med lidt god vilje var PayPal dog en ven i nødens stund, så hermed et godt råd til jer andre om at medbringe kontanter til merchboden, hvis I havner på Plan B.
Supporten var, i modsætning til Gösta Berlings Saga, en gammel kending på de danske breddegrader. Agusa er på kort tid blevet et af Sveriges mest prominente navne på psych/prog-fronten og har i den forbindelse både gæstet Copenhagen Psych Fest, Kildemose Festival og Roadburn Festival, for ikke at nævne spillet på egen hånd på diverse af Københavns mindre spillesteder.
Lineuppet har dog ændret sig noget gennem årene, hvor guitarist Mikael Ödesjö og trommeslager Tim Wallander har været de primære grundpiller, mens fløjtespilleren Jenny Puertas kom med under indspilningerne til opfølgeren 'Agusa 2' (2015), og resten er mere nyankomne i foretagendet. Hvor Gösta Berlings Saga med deres orkestrerede, tematiske lydbilleder får et futuristisk præg, har Agusa dog altid virket mere bagudskuende, tilbage til de blomstrede sen-60'ere / start-70'ere, da folk/psych-bølgen var på sit højeste. Med nyt blod følger dog ofte nye tendenser, og det var i aften tydeligt, at Agusa har lagt en del af deres dvælende retro-appeal fra sig. En mørkere, mere filmisk kant har indfundet sig på deres tredje, selvbetitlede album, der dominerede sætlisten, og i liveformatet blev der skruet yderligere op for tempoet, og Puertas bar bandet flot frem med de tryllebindende, organiske fløjtetemaer, der fortsat har den bærende rolle.
Agusa var på den vis en oplagt opvarmning til Gösta Berlings Saga, som to af Sveriges større navne på den instrumentale prog-scene, omend tangenterne er af noget forskellig karakter. På Gösta Berlings Sagas seneste, femte album 'Et Ex' er det i særdeleshed de synth-tunge lydbilleder (tænk: Tangerine Dream møder Goblin), der maler stemningen, og det var også den gennemgående tematik, der bar dem gennem koncerten på Roadburn sidste år, hvor tre af medlemmerne spillede keys, enten i primær eller sekundær forstand.
Helt anderledes skulle det dog tage sig ud her på hjemmebanen, hvor vægten lå på en sund fordeling rundt i de seneste 12 års virke, og de tematiske spor på de tidligere plader i højere grad blev båret af guitaren, når det da ikke skete i orkestreret samspil alle medlemmerne imellem. Alle får deres øjeblik til at brillere. Gabriel Tapper pumper '354' op med aggressiv fuzz-bas. Rasmus Booberg picker sig igennem den støvede interlude 'Innilegur?', ikke ulig Neil Youngs improviserede guitarfigurer på 'Dead Man'-soundtracket. At deres ekstra trommeslager i front sporter de kække hipster-solbriller kan vi så se igennem fingre med, når alle elementer blev lagt sammen i den større helhed, som i den eminent slæbende 9 minutters dystopi 'Fort Europa'. Med en diskografi som deres er det meget svært at træde forkert, og det var da heller ikke tilfældet denne fredag, hvor kun 'Veras Tema' repræsenterede deres seneste udvikling, og ligesom resten af aftenen illustrerede de mange tangenter, Gösta Berlings Saga har at spille på. Instrumentalister uden at lade sig begære af eget spotlys, hele tiden med de orkestrerede briller på.
På Roadburn var de mere homogene i deres dedikation til 'Et Ex'.
Denne fredag fik vi hele pakken, og den kunne vi snildt have indtaget meget mere af.
Titelnummeret fra 'Sersophane' lukkede af med stående bifald, vi gjorde dem opmærksom på behovet for at krydse Øresundsbroen til glæde for det brødrene skandinaviske flok, og et øjeblik senere stod vi ude i virkeligheden i afkrogene af Malmø, mens en mørk dreng på løbehjul forsikrede os om, at ”Jesus Kristus levar, han kommar tilbaka snart!”.
Tak, det siger vi så, men jeg vil nu hellere drømme mig væk til Gosta Berlings Saga lidt længere, ok?