Copenhell 24: Vanvittige jyder
Det var et brag af en dødsfest på Gehenna onsdag aften, da Plaguemace fra Horsens skabte præcis den vilde koncert, som Copenhells publikum elsker.
Det største fornøjelse ved festivaler er at støde ind i bands, man ikke kender, og som tager røven på én med en forrygende oplevelse. Som inkarneret metalfan i over tre årtier og metalskribent i de sidste femten år, så følger jeg ellers godt med. Især hvad der rører sig på den danske scene. Men det er som bekendt svært at nå alt igennem. Plaguemace er et af de bands, jeg intet kendskab havde til overhovedet på festivalen, udover, at de spiller dødsmetal, kommer fra Horsens og for et halvt år siden udsendte debutpladen ’Reptilian Warlords’.
Da jeg får møvet mig op foran scenen er Plaguemace i gang med første nummer. Stemningen er allerede intens. Publikum mosher fra starten. Frontmand Andreas Truelsen vælter rundt på scenen og er iført en skrigende gul og genkendelig shirt med den lille festival Mejerhell på Fyn, der finder sted i august. På resten af festivalen synes jeg ikke at kunne overvære en koncert uden at spotte Truelsen tonse rundt i en moshpit.
Til Vulvatorious dukker han sågar op på scenen og growler i duet med Ditte Krøyer, der hænger fast på Truelsens ryg. Her til sit eget show går der heller ikke længe, før han selv drøner rundt i moshpitten og growler imens. Energiniveauet fejler åbenlyst intet. Heller ikke humoren, der er lige i den jyske og ironiske ånd, vi så godt kender fra Dawn of Demise og Illdisposed.
”Vi har 72 numre tilbage og de er desværre alle skrevet af os,” kommer det kækt fra Truelsen med ægte jysk dialekt. Men musikken er ikke for sjov. Hele bandet har en vild energi og spiller tight og koncentreret. Stilen er groovy og catchy dødsmetal. Ikke så varieret, men det virker. Publikum har en fest. Der bliver headbanget, moshet og surfet løs. Der er sågar en gut i kørestol, der crowdsurfer!
”Kalder i det her en wall of death? I Horsens hedder det en konfirmation,” bemærker Truelsen og opfordrer publikum til at lave den største wall of death, der er set på Gehenna. Om det lykkes er uvist, men voldsomt ser det ud, da en tsunami af mennesker banker ind i hinanden under ’Misantrophical Breed’, der bliver dedikeret til Entombeds afdøde frontmand LG Petrov.
Svenskernes banebrydende og groovy dødsmetal kan da også høres i Plaguemace. Gruppen fra Horsens genopfinder ikke den dybe dødstallerken, men bikser en velkendt ret sammen, der er fremragende serveret. Som Baest og Livløs, så kan Plaguemace skabe præcis den fest, som publikum elsker på Copenhell.
Et album mere og en plads på Pandæmonium eller Hades om to år, så skal festen nok blive endnu større og endnu vildere.