Jailbreak 24: Tæt på triumferende hjemkomst
Pretty Maids var tæt på at indtage Horsens med storm på årets Jailbreak festival.
Kingmaker
Back to Back
Red, Hot and Heavy
Will You Still Kiss Me (If I See You in Heaven)
Serpentine
Yellow Rain
Nightmare in the Neighbourhood
Walk Away
Pandemonium
I.N.V.U.
Please Don't Leave Me
Rodeo
Little Drops of Heaven
Det bedste til mig og mine venner
Ekstra:
Future World
Love Games
Der har været lang koncerttørke fra Pretty Maids' side. Bortset fra nogle få koncerter denne sommer, herunder på årets Copenhell, har der været stille i fem år. Der var derfor lagt op til en triumferende sejr på bandets hjemmebane i Horsens på årets Jailbreak festival.
Det var da også tydeligt, at Pretty Maids' comeback havde hevet nogle af de lokale op af sofaen. Der var væsentlig flere ”Hr. og fru Danmark” på festivalpladsen lørdag end dagen før.
Der var de så på stor scene med stor opsætning. Gang i den. Det var ret klart fra start, at Ronnie Atkins' stemme ikke har den samme kraft som tidligere – men det er jo forståeligt. Man har haft/har jo for fanden lungekræft, og lungerne er nærmest lige så vigtige som stemmebåndene for en sanger. Det var mest tydeligt i de hårde sange, at det ikke var så kraftfuldt som i gamle dage, men det gik overraskende godt i de blødere sange, og overordnet set var det godt gået.
Fyre krudtet tidligt af?
Overraskende nok spillede bandet allerede sangene ’Back to Back’ og ’Red Hot and Heavy’ meget tidligt i sættet som henholdsvis sang nummer tre og fire. Det er jo næsten som at have brændt alt fyrværkeriet af før klokken 12 nytårsaften. Hvad skulle der være tilbage til le grande finale? Det gik nu meget godt derudaf efterfølgende. Der var dog en smule stilstand i forbindelse med, at der blev spillet en række sange fra bandets seneste, lidt mindre succesfulde albums.
Men versionen af John Sykes-sangen ’Please Don't Leave Me’ bragte jubel. John Sykes var jo guitarist i Thin Lizzy under bandets sidste krampetrækninger, og det er tydeligt, at især guitarist Ken Hammer i Pretty Maids har et crush for Thin Lizzy. Især i de rolige sange lyder det som om, at han finder guitarparret fra Thin Lizzy’s storhedsperiode, Scott Gorham og Brian Robbertson, blandt de største. Hammers guitarlyd er dejligt tilsvarende.
Hvis man var i tvivl om, hvordan man skulle få den store finale uden ’Back to Back’ og ’Red Hot and Heavy’, blev man rart overrasket over sidste sang før ekstranumrene, hvor Gasolins ’Det bedste til mig og mine venner’ blev fyret af’. Det er en herlig sang, og Pretty Maids' version er fremragende. Det blev til to ekstranumre. ’Future World’ (naturligvis) og ’Love Games’. Begge sange fra bandets andet album ’Future World’. Det havde måske været bedre at slutte bombastisk med ’Future World’.
Ved jorden at blive...
Der var store forventninger til Pretty Maids på den kæmpe scene på hjemmebane. Måske for store. Der var ikke gjort så meget ud af opsætningen. Der var ikke så meget extravaganza. Jo, lysshowet var imponerende, men havde man sat næsen op efter bølgende røghav, konfettikanoner, ildsøjler, fyrværkeri og flyvende droner på scenen, blev man måske skuffet?
Men vi er jo i danske Janteland, og det tjener de stolte jyder at have fødderne solidt plantet i den danske muld. Så skal vi ikke nøjes med at sige, at det var god koncert?